*Seneste udgivelse

Hjørdis Varmer

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2023

Hovedforfatter

Erik Boas Pedersen
1995

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner for børn og unge. Hjørdis Varmer har skrevet bøger siden 1971. En væsentlig årsag til at hun overhovedet begyndte at skrive bøger var en søn, der havde svært ved at lære at læse. Hun arbejdede i et forsikringsselskab til hun blev gift i 1955. Hun var, som mange andre kvinder, hjemmegående husmor op igennem 60'erne, og skrev sin første bog "Per og Torben pjækker den". Anskuet i sin helhed har Hjørdis Varmers forfatterskab gennem 25 år udviklet sig på en usædvanlig og overraskende måde.

Foto: Privatfoto

Født
4. marts 1936 i København.
Uddannelse
Kontoruddannet.
Debut
Per og Torben pjækker den. Munksgaard, 1971.
Litteraturpriser
2. præmie i Politikens novellekonkurrence, 1984. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 1987. Martin Andersen Nexø Legatet, 1997. Statens Kunstfond. Rejselegat, 1997, 1998, 2003, 2005, 2008. Lise Louise Laura Volsts pris, 2000.
Seneste udgivelse
Den ondeste dag. Lindhardt og Ringhof, 2023. Roman.

Om Hjørdis Varmer

Hjørdis Varmer er født i 1936 og har skrevet bøger siden 1971. En væsentlig årsag til at hun overhovedet begyndte at skrive bøger var en søn, der havde svært ved at lære at læse. Da udbuddet af letlæsningsbøger på det tidspunkt var ret begrænset, satte Hjørdis Varmer sig for at skrive den type fortællinger til sønnen, som han savnede: letlæselige og meningsfulde bøger, der tager hensyn til læserens forudsætninger. Og selv om det i dag er de færreste af Hjørdis Varmers bøger, der har læsesvage som primær målgruppe, er læsbarhed og meningsfuldhed stadigvæk centrale elementer i hendes bøger.

Hjørdis Varmer er uddannet kontorassistent i et forsikringsselskab, hvor hun arbejdede til hun blev gift i 1955. Hun var, som så mange andre kvinder, hjemmegående husmor op igennem 60´erne, og skrev sin første bog "Per og Torben pjækker den" i 1971. Samme år blev hun ansat som sekretær for læsepædagogen Mogens Jansen. Han havde været redaktør på hendes første bog og opmuntrede hende til at fortsætte med at skrive og udgav i en årrække, som redaktør af Polo-serien for Munksgårds forlag, mange af hendes letlæsningsbøger.

70´ernes voksende politiske bevidsthed udmøntede sig for Hjørdis Varmers vedkommende i en række ungdomsbøger med et tydeligt politisk, socialt sigte og indhold. Da en bekendt opfordrede hende til at læse Peter Riismøllers "Sultegrænsen", blev denne bog hendes inspirationskilde til at skrive denne politiske, sociale bevidsthed ind i den historiske genre. Om denne bog har hun sagt: "... Bogen handler om et liv i trange kår for de fattigste i samfundet, de jordløse, dengang Danmark også var et uland.

Betegnelsen "kummerformerne" blev brugt om disse mennesker, der var små af vækst og undervægtige, fordi de levede under så usle forhold, at end ikke deres daglange slid kunne holde sulten stangen. Det var i sandhed et kummerligt liv, der blev levet af de underste i samfundet for mindre end 100 år siden.

De sygdomme, som kummerformerne yderligere måtte trækkes med, var talrige. Krogede af gigt blev de på grund af det hårde slid i al slags vejr. De fik tuberkulose og kirtelsyge, som jeg skriver om i "Karen fra Hedegården" - og en række andre sygdomme, som havde deres oprindelsen i kummerformernes sociale situation. Jeg har brugt bogen som inspirationskilde til flere af mine historiske bøger, og jeg tager den stadig frem og læser i den." (Hjørdis Varmer - forfatterportræt i anledning af DSA´s Børnebogspris, side 5, 1987).

Udover den nævnte serie om Karen fra Hedegården er eksempelvis Farvel til Rottereden , Den grå heks , Da regnbuen forsvandt , og senest slavebøgerne, Det blodige oprør på St. Jan og Flugten fra Master Flint tydeligvis inspireret af "Sultegrænsen". De er alle båret af en stærk indignation på de undertryktes og udstødtes vegne og, gennem en grundig research, uomgængelig dokumentation af de umenneskelige vilkår, de udsættes for. Samtidig skildres de fattige, de udstødte so mennesker, ikke som "sager" eller "tilfælde". Hjørdis Varmer er solidarisk med sine personer.

Også opvæksten under besættelsen har præget hendes forfatterskab. I efterhånden adskillige bøger, senest Den ondeste dag vender hun tilbage til begivenheder fra den tid, der har gjort varigt indtryk på hende, og ikke mindst i de tre bøger om Bente, Det forår da far gik under jorden , Den vinter da far var i Sverige , Det forår da far kom hjem , kombinerer hun sin sociale bevidsthed med den grundige research og erindringen om barndommen.

Siden 1980 har Hjørdis Varmer levet af at være forfatter. I 1991 startede hun sit eget forlag, Vadis, der udgiver hendes bøger. Hun er en af Danmarks flittigste og mest læste børnebogsforfattere. Hun har efterhånden skrevet omkring 70 bøger. Derudover har hun oversat et tilsvarende antal bøger til dansk. I 1987 modtog hun Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.

Anskuet i sin helhed har Hjørdis Varmers forfatterskab gennem snart 25 år udviklet sig på en usædvanlig og overraskende måde. Fra letlæsningsbøger over socialrealistiske ungdomsromaner til børne- og ungdomsbøger inden for den historiske genre.

Men uanset genre, omfang og ydre omstændigheder har Hjørdis Varmers bøger en bred målgruppe og bliver læst meget, fordi hun kombinerer et letflydende, lettilgængeligt sprog med vedkommende emner og ægte følelser.

Familien

Uanset tid, sted, genre eller personer tager Hjørdis Varmers bøger på en eller anden måde altid udgangspunkt i et fælles menneskeligt socialt rum: familien. Hendes bøger handler om stærke familier, splittede familier, fraværende familier, børnene i familierne, altid familien. Det er udgangspunktet, basis, det centrum, der danner menneskene i hendes bøger. Familien er den krumtap, hvorom handlingen drejer. I sine mange bøger nuancerer og udbygger Hjørdis Varmer billedet af familien, så begrebet fremstår, både som det trygge udgangspunkt, som en social nødvendighed og som en oprindelig forudsætning for overlevelse - især for de befolkningsgrupper, som hun væsentligst har beskæftiget sig med i sine historiske bøger: de fattige, de udstødte. Det er i familien, man finder sammenhæng i tilværelsen, sammenhold, styrke, kærlighed som i "Møg-Martins datter" og "Farvel til Rottereden". Men det er også i familien nederlagene starter. De mange mænd, der drikker ugelønnen op, fordi de ikke kan se virkeligheden, snavset i øjnene. Kvinderne, der er ødelagte af usle kår, det daglige slid, for mange børnefødsler.

I sine mange bøger nuancerer og udbygger Hjørdis Varmer billedet af familien, så begrebet fremstår, både som det trygge udgangspunkt, som en social nødvendighed og som en oprindelig forudsætning for overlevelse - især for de befolkningsgrupper, som hun væsentligst har beskæftiget sig med i sine historiske bøger: de fattige, de udstødte.

Det er i familien, man finder sammenhæng i tilværelsen, sammenhold, styrke, kærlighed som i Møg-Martins datter og Farvel til Rottereden .

Men det er også i familien nederlagene starter. De mange mænd, der drikker ugelønnen op, fordi de ikke kan se virkeligheden, snavset i øjnene. Kvinderne, der er ødelagte af usle kår, det daglige slid, for mange børnefødsler.

Den sociale indignation

Tilsammen giver Hjørdis Varmers bøger en kaleidoskopisk skildring af den sociale udvikling i Danmark fra forrige århundrede og frem til i dag. En skildring af de fleste, almindelige danskeres fortid: arbejdere, husmænd, tjenestefolk.

Desuden den virkelighed, som den måske mest udsatte gruppe, børnene i de samme befolkningsgrupper, i samme periode gennemlevede. Gennem en meget grundig research beskriver Hjørdis Varmer indlevende og medfølende, men alligevel nøgternt og veldokumenteret, de vilkår mennesker har levet under de foregående 100 år, i byen og på landet, den slidsomme hverdag, de få glæder.

Modsætningen mellem rige og fattige anskues fra tjenestefolkenes synsvinkler som i Anna i København og Møg-Martins datter eller Karens, ( Karen på Hedegården ) når hun skal besøge Elmegården. Ydmygende og undertrykkende, men også med en kim af oprør i sig.

Hjørdis Varmer integrerer også de udveje enkeltindividet, den enkelte familie havde ud af fattigdommen og undertrykkelsen: rejsen til Amerika, det politiske og sociale fællesskab, at fastholde menneskeligheden og hjælpe de endnu mere undertrykte. Forståelsen for egen og andre ulykkelige situation.

Senest er Hjørdis Varmers sociale engagement kommet til udtryk i de to bøger om slaveriet, Flugten fra Master Flint og Det blodige oprør på St. Jan .

Kvindekamp

Hjørdis Varmers bøger handler om kvindekamp. Om pigernes og kvindernes vilkår. Om angsten for at blive gravid, om de mange børnefødsler. Om pasningen af børnene, madlavningen, husholdningen, om det daglige slid i hjemmet og på arbejdet.

Bøgerne har en pige eller en kvinde som hovedperson, og normer, modsætninger, problemer og glæder opleves, anskues bevidst fra en kvindes synsvinkel. Det er kvindernes vilkår, der først og fremmest interesserer Hjørdis Varmer.

Derfor anskues den politiske virkelighed også oftest ud fra et kvindesynspunkt. Hjørdis Varmers piger og kvinder bliver bevidstgjorte, bevidste om deres egen situation, ikke nødvendigvis som følge af et politisk modsætningsforhold, snarere som en følelse, ofte uafklaret, af fællesskab, solidaritet, medfølelse, søsterskab.

Det fører ofte Hjørdis Varmers kvindelige personer ud i en situation, hvor de på den ene eller den anden måde, alt efter handling og historisk tid, er i opposition til tiden, samfundet, normerne og mændene. Som Niels´ mor, Kirsten, i Onde øjne , der dømmes som heks. Som den gravide Marie i Da regnbuen forsvandt . Som Linda Brent, der i Flugten fra Master Flint nægter at anerkende sin slavestatus og må handle derefter.

Miljøet

Hedebondemiljøet, dagliglivet under 2. verdenskrig, København i 30´erne, Rigshospitalet, langturschaufførernes miljø, St. Jan under slaveoprøret, København omkring århundredskiftet, plejehjemmet Hebron lidt syd for Struer, anno 1906; uanset hvor og hvornår Hjørdis Varmers bøger foregår, i fortid eller nutid, provins eller hovedstad, Danmark eller udlandet, er det karakteristisk, at miljøet er skildret troværdigt, i overensstemmelse med virkeligheden, forståeligt, indfølt.

Hjørdis Varmers udgangspunkt er den grundige research, den eksakte viden, der skaber den baggrund, der gør personerne levende og deres reaktionsmønster forståelig og vedkommende. Forud for hver bog forestår et langt, omstændeligt, men nødvendigt forarbejde, med at stykke viden sammen om den tid, bogen skal foregå i. Det troværdige miljø er Hjørdis Varmers varemærke og giver sammenhæng i forfatterskabet.

I forlængelse heraf skildres personerne som afhængige af deres miljø, som en del af miljøet. Deres handlinger udspringer af det skildrede miljø.

2. verdenskrig

"Når man var barn under besættelsen er det nok en tid, man aldrig bliver færdig med", har Hjørdis Varmer udtalt. Og hun har da også i adskillige bøger skildret den tid, dels i ren erindringsform, Dengang i 40´erne , dels hvor hun blander fiktion, erindring og fakta, Han skød jo! , og de tre bøger om Bente under besættelsen.

Hun har sammen med sin tidligere mands fætter, Børger Varmer, skrevet en bog om besættelsen, Lygtetænderen , og senest har hun skrevet om en af de ondeste sider af tiden, jødeforfølgelserne i Tyskland, i en fiktionsform, der tager udgangspunkt i de faktiske begivenheder på den tid.

Skildringen af tyskernes besættelse af Danmark tager i Hjørdis Varmers bøger udgangspunkt i hverdagen, sådan som den formede sig for den almindelige dansker, familien, børnene i København, med afsavn, sorger, bekymringer, men også glæder, overraskelser, lyspunkter.

Den ondeste dag fortæller historien om en jødisk familie i Tyskland fra 1928-1945. I sagens natur, en betydelig mere tragisk fortælling om afmagt, undertrykkelse, forfølgelse, fornedrelse, deportation, KZ-lejre og død, men også om flugt, håb, overlevelse, nyt liv.

Personerne

Som andre faggrupper opdigter Hjørdis Varmer personerne i sine bøger. Hun giver dem egenskaber og skildrer dem og deres liv i overensstemmelse med den tid, de skal leve i og i overensstemmelse med deres omgivelser. Personerne skal reagere ud fra "deres tid og sted".

Derfor må folkene på Hedegården skildres, handle og reagere anderledes end f.eks. personerne i Tiden går i stå og Månen står på tå , der handler om en ung sygeplejerskeelev, hendes familie, kolleger og venner i 90´erne. Den rolige livsrytme, der følger årstidernes og naturens gang i Karen på Hedegården 1-3, er i de to bøger fra 90´erne afløst af en hektisk, pulserende livsrytme, der afspejler sig i personernes handlinger, tanker, sprog og liv.

Hjørdis Varmer bruger ofte historiske begivenheder til at skildre almindelige menneskers liv og vilkår og lade historien afspejle sig i personernes liv. Det gælder eksempelvis Den grå heks , der bygger på retsprotokollen for Hebron-sagen fra 1907, en på den tid ikke ualmindelig sag om børnemishandling. Flugten fra Master Flint er skrevet på baggrund af en slavekvindes erindringer og afspejler historiske klassemodsætninger i USA, der stadig er aktuelle.

I Møg-Martins datter gennemlever hovedpersonen et helt liv i København fra 1880´erne til 1945, og samfundets udvikling skildres gennem personernes liv. Langt de fleste af Hjørdis Varmers bøger er, på samme måde som de nævnte, bygget op på denne vekselvirkning mellem faktiske begivenheder, med historisk baggrund, og opdigtede personer.

I nogle bøger nøjes Hjørdis Varmer ikke med at lade sig inspirere af de historiske begivenheder eller baggrunde. Hun fortæller om historiske personer, fletter dem ind i bøgernes handlingsforløb. I "Den grå heks" og "Børnenes ven" spiller folketingsmand Peter Sabroe en central rolle og i Møg-Martins datter følger vi sideløbende med Katrines historie beretningen om Marie Christensen og hendes livslange kamp for at organisere tjenestepigerne i en fagforening.

Enkelte bøger i forfatterskabet, Den fattige dreng fra Odense og Helen kan - for hun vil! , er levnedsbeskrivelsen om kendte personer, her henholdsvis H.C. Andersen og den blinde, døve og stumme kvinde, Helen Keller.

Sprog

Hjørdis Varmers bøger er skrevet i et enkelt sprog, oftest i korte sætninger i nutidsform og med relativt sjældent brug af sværere ord. Det er en udtryksform hun har udviklet i forbindelse med det sproglige arbejde i de mange letlæsningsbøger, hun har skrevet.

Det enkle sprog fremstår harmonisk, indtrængende, personligt - og derfor er Hjørdis Varmers bøger så læste, så udbredte. Hun fortæller forståeligt, vedkommende og varmt om menneskelige problemer, hun gør de mennesker, det handler om nærværende for læseren.

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Per og Torben pjækker den

Hjørdis Varmer

1971. 1. del af serie

Intro

Født

Uddannelse

Debut

Litteraturpriser

Seneste udgivelse