BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portrætbillede
*Seneste udgivelse

Iris Garnov

    Hovedforfatter
    • Birgit Larsen
      1999

    Intro

    Dansk forfatter. Iris Garnov er født i 1939 har haft mange forskellige jobs, bl.a. som fabriksarbejderske, refrænsangerinde og sekretær indtil hun tog basisuddannelsen på Roskilde Universitetscenter. I 1977 debuterede Iris Garnov som forfatter. I starten skrev Iris Garnov kun voksenbøger, indtil et forlag bad hende om også at skrive for børn. Iris Garnovs forfatterskab spænder vidt fra billedbøger til ungdomsbøger. Skildringen af hverdagene er udgangspunktet for samtlige bøger.

    Garnov, Iris
    Foto: Polfoto
    • Født

      Den 23. marts 1939 på Amager, København.

    • Uddannelse

      Basisuddannelsen på Roskilde Universitetscenter.

    • Debut

      Skuffebarn. Gyldendal, 1978. Digte.

    • Litteraturpriser

      Nemos Forfatterlegat, 1980. Kulturministeriets Børnebogspris, 1983. Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat, 1986. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 1987. Statens Kunstfond. Rejselegat, 1989, 1990, 1992.

    • Seneste udgivelse

      En udtrolig historie : erindringer. Gyldendal, 2001. Voksenbog.

    Introduktion

    Iris Garnov er født i 1939 har haft mange forskellige jobs, bl.a. som fabriksarbejderske, refrænsangerinde og sekretær indtil hun tog basisuddannelsen på Roskilde Universitetscenter. I 1977 debuterede Iris Garnov som forfatter.

    I starten skrev Iris Garnov kun voksenbøger, indtil et forlag bad hende om også at skrive for børn. Iris Garnovs forfatterskab spænder vidt - fra billedbøger til ungdomsbøger. Skildringen af hverdagene er udgangspunktet for samtlige bøger. Iris Garnov har sagt, at hun egentlig skriver om det samme hele tiden, om børnene fra de dårlige sociale lag, om de sociale skel og om de voksnes dumheder. Iris Garnov kommer selv fra de sociale lag, hun skildrer.

    Udover at give en skildring af miljøet vil Iris Garnov godt vise, at der er en humor, ukuelighed og fandenivoldskhed i det miljø, som man ikke finder i samme form i de højere sociale lag.

    Yrsa-bøgerne

    Bøgerne om Yrsa er skrevet på en spændende måde. Det er små episoder, der ikke altid følger hinanden tidsmæssigt - men hvor der alligevel hele tiden er en rød tråd.

    Fortællestilen harmonerer fint med beskrivelsen af Yrsa som den usikre, men dog ukuelige og ikke mindst fantasifulde person, hun er.

    Samtidig er bøgerne en beskrivelse af Yrsas families liv og udvikling over nogle år. Kampen for de meste basale ting i tilværelsen tapper kræfterne ud af familien.

    Hen ad vejen begynder Yrsa dog at engagere sig, at kæmpe for sine egne og for familiens rettigheder - men samtidig ændrer det også Yrsas "plads" i familien.

    Yrsa-bøgerne, Nogen gange skinnede solen

    Den anden Yrsa-bog hedder Ud i det blå. Den handler om familiens liv i husvildebarakkerne i årene efter anden verdenskrig. Der er faldet mere ro over familien. Trykket fra fadernes uberegnelige humør er væk, og derved er der blevet mere plads til sjov og glæde.

    Yrsa er kommet ud af skolen og starter på et kontor. Men den sure frk. Kristensen, der altid kan finde noget, Yrsa har gjort forkert, gør sit til at Yrsa siger op.

    Men hvad så? Yrsa vil ikke arbejde på fabrik ligesom sin mor. Hun kan se på moderen, hvor hårdt det arbejde er. Yrsa giver kontorarbejdet endnu en chance, men heller ikke her kan hun holde den autoritære chef ud - og siger op.

    I mellemtiden er Yrsa begyndt at komme lidt sammen med Birger. Birger kommer fra et helt andet miljø end Yrsa. Hans far er sagfører. De føler sig begge lidt fremmede og generte i hinandens hjem. Birgers mor får Yrsa overbevist om, at hun skal prøve at så sig en uddannelse som barneplejerske. Yrsa går i gang med det indledende trin - et år i huset.

    Samtidig sker der det, at Yrsas barndomsveninde Evy er blevet gravid. Evy tør hverken tale med sine forældre eller med Ejner om det. Yrsa tager hånd om det hele og får etableret kontakten mellem Evy og Ejner.

    Yrsa-bøgerne, Ud i det blå

    Den anden Yrsa-bog hedder Ud i det blå. Den handler om familiens liv i husvildebarakkerne i årene efter anden verdenskrig. Der er faldet mere ro over familien. Trykket fra fadernes uberegnelige humør er væk, og derved er der blevet mere plads til sjov og glæde.

    Yrsa er kommet ud af skolen og starter på et kontor. Men den sure frk. Kristensen, der altid kan finde noget, Yrsa har gjort forkert, gør sit til at Yrsa siger op.

    Men hvad så? Yrsa vil ikke arbejde på fabrik ligesom sin mor. Hun kan se på moderen, hvor hårdt det arbejde er. Yrsa giver kontorarbejdet endnu en chance, men heller ikke her kan hun holde den autoritære chef ud - og siger op.

    I mellemtiden er Yrsa begyndt at komme lidt sammen med Birger. Birger kommer fra et helt andet miljø end Yrsa. Hans far er sagfører. De føler sig begge lidt fremmede og generte i hinandens hjem. Birgers mor får Yrsa overbevist om, at hun skal prøve at så sig en uddannelse som barneplejerske. Yrsa går i gang med det indledende trin - et år i huset.

    Samtidig sker der det, at Yrsas barndomsveninde Evy er blevet gravid. Evy tør hverken tale med sine forældre eller med Ejner om det. Yrsa tager hånd om det hele og får etableret kontakten mellem Evy og Ejner.

    Yrsa-bøgerne, Gå væk skygge - og lad solen skinne

    I den sidste Yrsa-bog Gå væk, skygge - og lad solen skinne bliver Yrsa gift med Birger.

    Yrsa er stadigvæk meget knyttet til sin familie, selv om hun også - blandt andet på grund af længere skolegang - har ændret sig i forhold til sin familie.

    Birgers families normer reagerer hun kraftigt på. Yrsa afbryder sin uddannelse til barneplejerske, ikke fordi hun ikke kan lide arbejdet, men fordi hun ikke kan lide arbejdet, men fordi hun ikke kan acceptere den måde børnene behandles på, hvor renlighed er vigtigere end trivsel.

    Yrsa får arbejde på et sagførerkontor og indleder et forhold til sagføreren. Sagførerens evne til at vurdere og analyser Yrsas og hendes families problemer fascinerer hende.

    Yrsa afbryder forholdet, men hun opsøger ham en sidste gang for at tale med ham. "Jeg ville tale med dig om det der du ved ... om hvorfor min familie aldrig kan blive til noget." Bogen slutter med at Yrsa og Birger venter barn.

    Andre romaner

    Iris Garnov har skrevet to andre romaner for børn. Den ene hedder Færdig med 40´erne. Den er udkommet i serien "En anden historie", hvor forfattere på baggrund af personlige oplevelser beskriver et stykke nyere tids Danmarkshistorie.

    "Færdig med 40´erne" foregår i 1949 og handler om Lindas oplevelser som feriebarn på landet. En sommer som kommer til at betyde meget både for Linda, men også for den familie, hun kommer hos. Linda modtager - men hun giver også familien noget.

    Ligesom Yrsa kommer Linda fra et hjem med mange børn, hvor moderen slider i det for at holde sammen på det hele, og hvor familien bliver gladere og mere harmonisk efter at faderen forsvinder ud af familien.

    Endelig har Iris Garnov skrevet en roman, der er udkommet i Læs-løs serien. Den hedder Kysser I med næsen?

    Som titlen antyder, handler den om forholdet mellem Hanne og en grønlænder - Aqissiaq. Aqissiaq kommer til Danmark for at gå i skole et år og bor i det år hos Hanne og hendes familie. Hanne og Aqissiaq forelsker sig i hinanden, og da Aqissiaq rejser tilbage til Grønland, er de to fast besluttede på, at de vil holde sammen resten af livet.

    De skriver lange, dejlige breve sammen. Aqissiaq kommer nogle år senere igen til Danmark. Denne gang for at tage studentereksamen. Hanne og Aqissiaqs forhold er stadig godt. På grund af forskellige problemer i Hannes familie synes Aqissiaq ikke, at han kan blive boende der længere og rejser til København.

    Her oplever Aqissiaq racehadet og rastløsheden. Hanne og Aqissiaq glider fra hinanden. De får dog rettet deres forhold op, men racehadet kan de ikke gøre noget ved. Aqissiaq bliver stukket ned af en racistisk syd-dansker og kommer på hospitalet. Bogen slutter med Hannes besøg på hospitalet, hvor man aner at Aqissiaq vil klare det.

    Årstids-bøgerne

    Årstidsbøgerne Iris Garnov har desuden skrevet fire årstidsbøger for de mindste. De hedder Forårsøen, Sommerøen, Efterårsøen og Vinterøen.

    Det er naturbeskrivelser fra en lille ø - stemningsbilleder, hvor man mærker harmonien både mellem menneskene indbyrdes, men også mellem menneskene og naturen.

    Bøgerne er smukt illustreret af Jørn Matthiassen.

    Bibliografi

    Bøger for børn og unge

    Nogen gange skinnede solen
    Nogen gange skinnede solen

    Iris Garnov

    1980. 1. del af serie

    Ud i det blå
    Ud i det blå

    Iris Garnov

    1982. 2. del af serie

    Gå væk, skygge - og lad solen skinne
    Gå væk, skygge - og lad solen skinne

    Iris Garnov

    1986. 3. del af serie

    Færdig med 40´erne! Feriebarn på landet i 1949
    Færdig med 40´erne! Feriebarn på landet i 1949

    Iris Garnov

    1985

    Billedbøger

    Vinterøen
    Vinterøen

    Iris Garnov

    1982

    Sommerøen
    Sommerøen

    Iris Garnov

    1983

    Forårsøen
    Forårsøen

    Iris Garnov

    1984

    Efterårsøen
    Efterårsøen

    Iris Garnov

    1985

    Noveller

    Vores jul 1979

    Iris Garnov

    I: Med egne øjne og andre noveller

    Brevet
    Brevet

    Iris Garnov

    1981. I: Tisse-Marie og andre noveller

    Ringen 1984
    Ringen 1984

    Iris Garnov

    I: Kys frøen. Nyskrevne og ældre tekster om forvandling.

    Juleaften 1986

    Iris Garnov

    I: Glædelig jul. Nye danske julefortællinger for børn.

    Bøger for voksne

    Skuffebarn
    Skuffebarn

    Iris Garnov

    Gyldendal, 1978. Digte.

    En udtrolig historie : erindringer
    En udtrolig historie : erindringer

    Iris Garnov

    Gyldendal, 2001.

    Læs mere om Iris Garnov

    Nogen gange lykkes det - interview med Iris Garnov

    Steffen Larsen

    1984 I: Børn & Bøger. Årg. 37, nr. 1, side 8-13

    Søgning i bibliotek.dk

    Emnesøgning på Iris Garnov

    Litteraturpriser

    Her får man de vigtigste pejlemærker i Iris Garnovs forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.