Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix

*Seneste udgivelse

Josefine Ottesen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
november 2024

Hovedforfatter

Lone Birch Jensen
bibliotekar, 2003

Josefine Ottesen har skrevet fantasy romaner, billedbøger og højtlæsningsbøger – samt dramatik for børn og unge.

Hun har skrevet digte fra hun var 11-12 år. Senere var det fablerne, som blev hendes foretrukne genre. Hun har altid haft mange historier at fortælle, men hun har aldrig drømt om eller ønsket at blive forfatter. Ved et tilfælde fik et forlag fat i en af hendes historier, og opfordrede hende til at udgive en bog. ”Eventyret om Lindormen og Prinsesse Morgenrøde” udkom i 1983 og blev rigtig godt modtaget af anmelderne.

Baggrund

Josefine Ottesen er født den 4. februar 1956 i København. Sin tidligste barndom tilbragte hun i Løkken i Nordjylland, men som 7-årig flyttede hun med sin mor til Sjælland. Moderen, børnebogsforfatteren Thea Bank Jensen, gav hende en barndom fyldt med historier, men gav også rum til udfoldelse på alle andre kreative og kunstneriske områder. Josefine skrev digte fra hun var 11-12 år og senere var det fablerne, som blev hendes foretrukne genre. Hun har altid haft mange historier at fortælle, men hun har aldrig drømt om eller ønsket at blive forfatter. Derimod var det teatret, som trak og hun tog til USA, hvor hun blev uddannet skuespiller og gøgler ved dell’Arte, School of Physical Theatre i 1981. Hjemkommet til Danmark startede hun Verdens Lilleste Cirkus Variete Theater, hvis repertoire var helt anderledes end de øvrige danske børneteatergruppers. De følte sig en smule uden for det gode selskab, men meget hurtigt bragede de igennem hos publikum og blev et af de meste eftertragtede grupper op gennem firserne.

Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix

Født
4. februar 1956 i København.
Uddannelse
skuespiller og gøgler; cand phil. i dramaturgi. Har arbejdet flere år med børneteater.
Debut
Prinsesse Morgenrøde og Lindormen, 1983.
Priser
Kulturministeriets Børnebogspris, 1987. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 2004. Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris, 2004. BMF's børnebogspris, 2005. Orla-prisen, 2006. Kulturministeriets børnebogspris, 2008. Flere arbejdslegater. Orlas Ærespris, 2018.
Seneste udgivelse
Liljas eventyr 3 : Tågetøsernes sang. Alvilda, 2024.

Ved et tilfælde fik et forlag fat i en af hendes historier, og opfordrede hende til at udgive en bog. Eventyret om Lindormen og Prinsesse Morgenrøde udkom i 1983 og blev rigtig godt modtaget af anmelderne. Sideløbende med sit teaterarbejde skrev hun en ny historie Eventyret om Fjeren og rosen, som udkom i 1986.Heller ikke her fulgte hun tidens trend i dansk børnelitteratur, og havde hun kendt den, havde hun måske slet ikke turde få den udgivet. Anmelderne var da heller ikke helt enige i bedømmelser af bogen. Imidlertid blev denne fornyelse af børnelitteraturen værdsat af mange læsere og også af den litterære verden, og hun fik Kulturministeriets Børnebogspris i 1987. Hun blev meget glad og overrasket over denne pris, som har åbnet mange døre for hende i årenes løb, men selv ikke en sådan pris fik hende til at føle noget ”drive” mod at blive forfatter.

Det var nemlig stadig dramatikken, som var det primære interesseområde og de historier, som Josefine Ottesen ville fortælle, blev kanaliseret ud i teatermanuskripter. Flere af disse er udkommet i bogform. I årenes løb videreuddannede Josefine sig, blev cand phil. i dramaturgi, tog kurser, spillede, instruerede, underviste, sang og lavede projekter og deltog også aktivt i debatterne om børnekultur. Hun fortsatte dog at skrive bøger, det blev til et par billedbøger og den næste store roman lod vente på sig. Da Josefine Ottesen fik børn (en dreng og en pige) blev det meget tungt og kompliceret at forene teaterarbejdet med et normalt familieliv. Det primære var at fortælle historier og derfor blev det litterære udtryk hendes foretrukne udtryksmiddel. I 1993 kom Dragens kys og året efter den første bog om Roselil og hendes venner.

Josefine Ottesen bor i Svendborg og er i de senere år blevet en særdeles produktiv forfatter, men at være fuldtidsforfatter er ikke nok for denne multikulturelle ildsjæl. Hun har stadig gang i mange andre ting, bl.a. undervisning, foredrag, kampsport, gadesang og et læserbrev i ny og næ.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Der var engang…

Eventyret som fortælleform har fungeret og været elsket i århundreder. Det har en fast og forudsigelig ramme og har dermed skabt tryghed for læseren og tilhøreren. Derfor er det ikke tilfældigt, at eventyret er udgangspunktet for alle Josefine Ottesens fortællinger og de fortællinger, som holder sig strikt inden for disse rammer begynder med : Der var engang… Men selv når hun går uden for disse rammer, er det stadig det eventyrlige, som dominerer.

Såvel eventyr som fantasy-genren tilbyder en skitseret virkelighed, hvor fortælleren kan placere livets store spørgsmål i en ramme, hvor læseren selv kan skabe indre billeder og kan tage det ud af fortællingen, som han/hun har behov for.

Fantasyforfatter kan man nok ikke kalde Josefine Ottesen, selv om der er mange elementer fra denne genre i hendes bøger. Forfatterskabet kan nok bedre defineres som bredt, eventyrligt, magisk. Hun skriver om væsentlige problematikker i det enkelte menneske såvel som det nutidige samfund – og det, uanset om der fortælles for store eller for små. Når historien skal have den rette form, når universet skal være logisk og stramt komponeret skal der gøres meget ud af at researche både før og under arbejdet med bøgerne, og det lever Josefine Ottesen sandelig op til. Researchen består, udover at læse en masse skønlitteratur i bl.a. historiske, geografiske, psykologiske studier. Det omfatter for blot at nævne et par eksempler, udøvelse af kampsport, fordybelse i shamanisme og andre alternative spirituelle retninger. Mange af disse ting har, udover at berige forfatterskabet, også haft stor betydning for hende selv som kunstner og menneske.

De første romaner

Og der var engang da Eventyret om fjeren og rosen blev skrevet af en ung kvinde, som gerne ville forstå uroen i sig selv. Det blev til historien om Kongen af Det smukke Land , om tabet af kærligheden og hans søgen efter den. I det smukke land med den perfektionistiske orden findes ingen hukommelse, ingen spontanitet - leg, drømme og fantasi er bandlyst. I nabolandet, Fuglelandet, bobler kreativiteten, men til gengæld skorter det på selv de mest elementære praktiske færdigheder. De to lande er blevet skilt ved en uoverstigelig sump, og et gammelt sagn siger, at de to lande kun kan forenes igen, hvis fjeren og rosen atter forenes. Og kongen finder selvfølgelig kærligheden og sit navn, fjeren og rosen forenes og drømmen om et nyt og bedre samfund kan nu indfries.

Et af bogens væsentligste budskaber er, at mennesket besidder både gode og onde kræfter som ikke skal undertrykkes, men erkendes. Smukt og ondt, dag og nat, fornuft og følelse, mand og kvinde alle væsentlige modsætninger i denne velskrevne og bredt anlagte roman. Temaer og moraler er tydelige, næsten skåret ud i pap, men det gør til gengæld, at selv meget små læsere kan have glæde af eventyret.

De samme temaer, her dog en forening af en drage og en halvmåne, findes i den næste roman Dragens kys . Blot er denne roman skrevet for en helt anden - ældre - aldersklasse, både indholdsmæssigt og kompositorisk. Her bevæger Josefine Ottesen sig væk fra eventyret over i det mere fantasiprægede.

Historien emmer af sex og seksualiteten indgår som et væsentligt element i denne historie om pigen Iljana og hendes udvikling fra barn til kvinde. Iljana er født til at blive Dragedronning i det matriarkalske autoritære samfund. Månegudinden giver dronningen styrke, medens dragen, det maskuline, skal bekæmpes. Efter mange dramatiske begivenheder og hårde indre kampe erkender Iljana, at det feminine og maskuline ikke er modsætninger, og kun i en forening af de to aspekter kan kærligheden udvikles. Først når magten slippes og der tilføres varme og drageglød, bliver tilværelsen fuldendt.

En omvendt verden

En enkelt billedbog skiller sig markant ud, ikke kun som billedbog, men i forfatterskabet som helhed. Petra Frederikke og Bent Hugo er bestemt De artigste børn i verden . Det sætter deres forældre imidlertid ikke pris på, for de er selv både rodede og lidt skøre. Tiltrukket af mulighederne for at komme ind i en mere ordentlig familiesammenhæng drager børnene hjemmefra, men begge parter føler savn og genforenes heldigvis i en bedre, mere tolerant måde at være sammen på. Det er en humoristisk fortælling, hvor tingene vendes på hovedet og dermed giver mulighed for ny indsigt. At illustratoren skulle være Julie Kyhl var et helt bevidst valg, og de 50´er-agtige crazy tegninger gør denne billedbog til et helstøbt og unikt værk.

Roselil og lille Pil

Udover De artige børn består Josefine Ottesens produktion for mindre børn af adskillige billedbøger, hvoraf de fleste er moderne eventyr. Mest markant står imidlertid de to serier for mindre børn : Roselil og Grønnesø . De ligger rent aldersmæssigt i forlængelse af hinanden, men temamæssigt er de tæt forbundne. Det er en pigeverden med magiske elementer, venskaber, modsætninger og konflikter, om at føle sig anderledes men at kunne finde et nyt fællesskab via udfordringer og nye venner.

Rosa Spinossima, kaldet Roselil, er en hovedperson, som vil blive elsket af alle piger helt ned til 4 år. Hun er en blomsterfe, som bor i en kæmpestor blomsterbusk. Hver morgen skal hun sørge for at åbne roserne og hver aften skal de lukkes igen. I dette moderne eventyr arbejder gode såvel som onde kræfter og ind imellem rystes harmonien, men Roselil og hendes venner sørger for, at den genoprettes. Vi lærer noget om etablering af venskaber, at det er vigtigt at fastholde de barnlige egenskaber som f.eks. nysgerrighed og virketrang.

Mens Roselil-serien foregår i en idyllisk eventyrverden med få dramatiske højdepunkter- begrænsede og relativt ufarlige, udspinder historierne omkring Grønnesø sig i en mere fantasy-agtig verden, der er mere barsk og begivenhederne derfor mere dramatiske og spændende.

Hovedpersonen, Trunten Pil, føler sig ikke helt som de andre trunter. Da der opstår problemer må hun af sted på farefulde ekspeditioner sammen med andre børn, repræsenterende de øvrige slægter, som bor omkring søen. Børnene i disse historier viser de voksne, at trods forskel i arv og miljø, trods det at man er forskellige typer og indgår i venskaber på forskellige måder, er det muligt at arbejde sammen og løse tilsyneladende uoverstigelige problemer. Derfor lykkes det trods alt for børnene gang på gang at bekæmpe det onde og genoprette fred og fordragelighed mellem de 4 folk ved Grønnesø. Man får en forståelse for at ingen er perfekte, at alle kan bidrage med deres kvaliteter til fællesskabets bedste.

Regnbuestenen

Den økologiske problematik optager Josefine Ottesen meget og er noget som hun har beskæftiget sig med bl.a. i sine dramatiske produktioner. I Regnbuestenen beskrives konsekvenserne af at focusere på det materielle, på ønsket om økonomiske vækst for enhver pris.

Den stumme og forældreløse Leela bor i et samfund i ubalance, i krise. På grund af jagten på fremgang har man mistet beåndetheden i tilværelsen: ”De ser kun med øjnene, hører kun med ørerne, ikke med sjælen” . Dette er symbolsk udmøntet i en katastrofal mangel på regn. Leela er anderledes, passer ikke ind, og først gennem kontakt med andre marginaliserede børn finder hun et fællesskab, genvinder sit sprog og forstår, hvorfor hun er den eneste, som kan finde en ny regnbuesten. Denne sten er tegnet på at pagten mellem det synlige og usynlige er ubrydelig, at det åndelige og det materielle er genforenet. Nu kan den nye Mestersanger synge regnbuen frem i stenen og regnen ned over den udtørrede ø.

Den lille ridder og den store kriger

Da Josefine Ottesens lille søn voksede op, erfarede hun, hvorledes han og kammeraterne havde stort behov for at kæmpe og slås. Det provokerede hende og i sine overvejelser over, hvorfor hun reagerede sådan, fik hun inspiration til billedbogen Den lille ridder. Kongeslottets køkkendreng, som vil være ridder og som tror på at der stadig findes farlige drager, har store problemer fordi han bor i et land, hvor det er absolut forbudt at være vred og skændes, at råbe og skrige. Det lykkes dog denne lille kriger at overvinde troldmanden, at blive slået til ridder af Den Rasende Drage og vinde prinsessen og det halve kongerige.

I erkendelsen af, at vores samfunds kristne moral strider direkte mod århundreders, ja årtusinders programmering af de mandlige gener med henblik på ”survival of the fittest” - overlevelse - har J.O. sat sig for at give drenge og mænd nogle historier, som er genkendelige og, som hun altid gør i sine fortællinger, få os andre til at forstå disse mekanismer og give os en øjenåbner, således at vi kan se med andre øjne på de problemer som vores generationer af børn og unge står i. I trilogien om Krigeren, som må betegnes som hovedværket i forfatterskabet, føres denne problematik ud i sin fulde konsekvens i en stor eventyrroman, en personlig udviklingshistorie tilsat lidt magi og rigtig megen dramatik. Krigeren er et fuldendt værk, velskrevet, godt komponeret og med alle de elementer i sig, som gør den til en stor fortælling med internationalt tilsnit.

I første del: På den yderste ø møder vi hovedpersonen Odd, der som lille er skyllet op på en ø, hvor han vokser op som træl hos troldkvinden. Det er en opvækst med manglende kærlighed, mistænksomhed, tilbagetrukkethed. Og da vi lærer Odd at kende er han en vred ung mand på 15 år med et hårdt, stridbart sind, noget som koster både ham selv og hans omgivelser dyrt. Tiden er Vikingetiden, stedet et Hanherred, hvor forfatterens slægt på fædrene side stammer fra. Odd har en stærk vilje og kraften til at kæmpe for, hvad han vil, nemlig at blive kriger i kongens hird. Det lykkes ham at bryde ud af trælletilværelsen, han bliver jæger, smed og da bogen slutter har han endelig nået sine drømmes mål.

Odd kommer til at tilbringe megen tid Bag borgens mure, men det er på slagmarken han føler sig bedst tilrette. Der er mange slag der skal udkæmpes, og vi følger ham gennem blodige, ubarmhjertige og også uretfærdige kampe. Vi følger kongens hirdmænd, modige krigere, som foretrækker døden frem for et liv som civilister.

Den unge konge sætter Odd meget højt både som kriger og ven. Da det viser sig at han også eftertragter ham sexuelt, siger Odd fra trods en udstrakt pligtfølelse over for landets overhoved. Denne pligtfølelse opretholder han på trods af al fornuft, og det kommer til at koste menneskeliv. Krigeren Odd lukker helt bevidst det følelsesmæssige aspekt ude af sit liv. Der er heller ikke plads til kærligheden, selv om den trænger sig på da han lærer den unge dronning nærmere at kende. Takket være sine evner som kriger og strateg avancerer han for til sidst at blive høvedsmand. Han begynder så småt at opspore sin æt og man fornemmer, at han er af ædel byrd.

I den sidste del af trilogien Over åbent vand udspiller der sig voldsomme og grusomme begivenheder på borgen. Der er magtkampe og intriger og Odd bliver offer. Han søger døden, men hans livstråd er ikke vævet sådan. Under opholdet hos godeparret Reida og Tikka finder og - ikke mindst - accepterer Odd sin skæbne. En skæbne, der endog har udset ham til langt mere end han egentlig ønsker. I tilgift frelser han og vinder den kvinde, hvis tråd er vævet sammen med hans.

Lette at læse, svære at skrive

Det er svært, og der skal arbejdes meget med formen, men det er meget givende at skrive letlæsningsbøger, siger Josefine Ottesen. Det er vigtigt for hende at give de læsesvage – specielt drengene ”mad til de indre billeder”.

Letlæsningsserien Drageherren, som er planlagt til at bestå af 11 bind, er temamæssigt helt i tråd med Josefine Ottesens øvrige magiske fortællinger. Det er en sammenhængende historie, fyldt med spænding, men meget let og meget velskrevet. Den handler om hittebarnet Dian, som bor i landet Terra, hvor den grusomme Nagir hersker. Dian bliver valgt som offer til dragen, men undslipper og begynder sin eventyrlige rejse, hvor han undervejs erkender sin skæbne og sin virkelige identitet. De flotte farveillustrationer understøtter og udvider historien og dermed læserens fantasi, så man får oplevelsen af at læse en rigtig stor, bred eventyrlig roman.

Roselil-serien har fået en slags fortsættelse i to letlæsningsbøger. Også her er der farveillustrationer, som supplerer og udvider teksten.

Bibliografi

Bøger

Prinsesse Morgenrøde og Lindormen ; Livstræet

Josefine Ottesen

1983. To eventyr. Illustreret af Fl. Quist Møller

Link

Eventyret om fjeren og rosen

Josefine Ottesen

1986 Roman. Illustreret af Birde Poulsen

Intro

Baggrund

Født

Uddannelse

Debut

Priser

Seneste udgivelse

Der var engang…

De første romaner

En omvendt verden

Roselil og lille Pil

Regnbuestenen

Den lille ridder og den store kriger

Lette at læse, svære at skrive

Bibliografi

Bøger

Roselil og hendes venner - serie

Drageherren - serie

Krigeren - serie

Grønnesø - serie

Andet

Enya - serie

Sagaen om Sigurd - serie

Krigerprinsessen - serie

Andre værker

Hullerikkerne fra Syvstammetræet - serie

Dannerriget - serie

Det døde land - serie

Teseus-serie

Løvindens datter - serie

The lord of the dragon

Liljas eventyr - serie

Bersærk - serie

Josefine Ottesen har også skrevet noveller, dramatik og CD-rom manuskripter.

Læs mere om Josefine Ottesen

Søgning i bibliotek.dk

Om forfatteren

Links

Søgning i bibiotek.dk