*Seneste udgivelse

Judith Lennox

Emneord:

engelsk litteratur

Hovedforfatter

Beth Høst
bibliotekar, 2004

Britisk romanforfatter. Judith Lennox skriver underholdningsromaner af den store brede slags. Hun skriver i den allerbedste britiske underholdningstradition og kan appellere til de samme læsere, som kan lide fx Joanna Trollope, Maeve Binchy, Rosamunde Pilcher og Barbara Bickmore.

Baggrund

Judith Lennox blev født i Salisbury i Wilthshire i 1953 og voksede op i Hampshire langt fra alfarvej i et lille landarbejderhus på et gods. Familien flyttede en del omkring, inden hun som ung pige startede på engelsksstudiet på Lancaster Universitet i 1971.

”Det havde regner meget i løbet af natten og markerne var oversået med sølvstriber af vand. Landsbyen Southham bestod af en flok småhuse af forskellig størrelse. En halv snes kommunale boliger og en lille herregård...”

Foto: UPPA / POLFOTO

Født
1953 i Salisbury, Wiltshire.
Uddannelse
Studier i engelsk.
Debut
The Glittering Strand, 1991.
Gennembrud
Vinterhuset. Vinten, 1998. (The Winter House, 1998). Oversat af Elsebeth Eskestad.
Seneste udgivelse
Catching the tide. Headline Review, 2011. (83). Roman.

Her tilbragte hun 3 pragtfulde år, siger Judith Lennox selv. Hun fik her mange venner, som hun stadig har kontakt med, og var på universitetet med til en del forestillinger på studenterscenen, deriblandt også musikforestillinger. Hun fortæller også, at hun kom til at holde meget af det smukke landskab omkring Lancaster.

Det blev til jobs både indenfor undervisning og som pianist på en balletskole, før Judith Lennox kunne arbejde som forfatter på fuld tid, og hun bor nu med sin mand og sine 3 sønner ude på landet ikke så langt fra Cambridge.

Judith Lennox begyndte at skrive i 80’erne, og de første romaner var historiske (ikke oversat til dansk). Hendes egentlige gennembrud var ’Vinterhuset', der kom på bestsellerlisterne i England og blev oversat til mange sprog (inkl. polsk, tyrkisk og dansk).

Det litterære selskab

Judith Lennox skriver underholdningsromaner i af den store brede slags; de, der males med brede og jævne penselstrøg. Hun skriver i den allerbedste britiske underholdningstradition og kan appellere til de læsere, som kan lide andre profiler i samme genre fx Joanna Trollope, Maeve Binchy, Rosamunde Pilcher og Barbara Bickmore. De mest markante hovedfigurer i hendes romaner er kvinder, men de mænd, der omgiver dem, giver dog ofte et vigtigt perspektiv til historiernes udvikling. Derfor kan hendes bøger ikke automatisk få den lidt klicheprægede etiket: ’dameromaner’, som man nok er tilbøjelig til at give underholdningsforfattere som Pilcher og Bickmore.

Man finder andet og mere i Lennox’s bøger end banale kærlighedsfortællinger. Der er nøjagtige og velillustrerede tidsbilleder, de praktiske og sociale detaljer er på plads og fungerer. Man oplever som læser en gennemgående sympatisk toneart i Lennox’s bøger, den går ud på, at mennesket skal have mulighed for at styre sin egen tilværelse. Man skal ikke lade andre manipulere med sig, men leve som man føler er rigtigst. Medmenneskelige relationer er også et tema i bøgerne, der er gode skildringer af forskellige roller i familierne. Vi møder den dominerende faderskikkelse, jalousi blandt søskende, og den stigende bevidsthed om kvindens selvstændige rolle i samfundet, præcis som vi oplevede udviklingen i 1970’erne og 80’erne. Og så er bøgerne jo elementært spændende. Den måde historiske hændelser kan væves sammen med en nutidig ’fortæller-rolle’ kan godt minde en del om det underfundige og uventede i Robert Goddard’s bøger.

Gode historiske billeder

Judith Lennox kan beskrive det engelske hverdagsliv, så det føles som at sidde og se en af de TV-serier, som briterne er så fremragende til at lave, billederne danner sig helt af sig selv. Perioden mellem de to verdenskrige benytter hun en del. For eksempel både i ’Fodspor i sandet’, hvor læseren følger familien Mulgrave fra perioden lige efter 1. Verdenskrig. I Vinterhuset starter historien ved 1. Verdenskrigs slutning, hvor vi i starten møder en lille familie, der er ved at flytte ind i et stort, mørkt hus uden nogen bekvemmeligheder et sted i nærheden af Cambridge. I ’Skyggebarnet’ starter historien i 1914, hvor en lille dreng forsvinder på en udflugt. Pigen Alix på 14 får skylden af den rige familie Lanchbury. Lennox er generelt god til at skildre forskellige sociale miljøer, læseren ser familien Lanchbury opløses, så der intet er tilbage. Ser hvordan, der som i andre ’fine familier’ var kræfter, der sympatiserede med Hitler og Mussolini.

”Polly tog en flaske gin og to glas ud af skabet. Man kommer til at tænke på de gyseligste ting, ikke sandt? Om man burde grave sine smykker ned Eller slibe brødknivene ……Jeg ville helst tro, at hvis vi blev invaderet, så ville jeg foretage mig et eller andet…. Der er ingen, der forventer, at du skal betjene et maskingevær, Poll. Jeg tænkte mere på lugejern og høtyve..”

Fra Skyggebarnet, s.385 (Det er maj 1940, og England er i krig, småbørnsmødrene snakker)

Der var også englændere, der mente, at alt den ballade på kontinentet ikke rigtig vedkom dem. Fx kommer journalisten Max i ’I kærlighedens vold’ rystet tilbage efter at have oplevet brunskjorter og jødeforfølgelser uden at kunne videreformidle det. Den spanske borgerkrig spiller også en rolle i en del af bøgerne fx i ’Vinterhuset’, hvor det er den idealistiske pige, Robin, og i ’Fodspor i sandet’ er det sønnen Jake, der tager af sted.

En udtalelse fra en bibliotekslæser om Judith Lennox’s bøger, viser hvor godt hendes miljøbeskrivelser virker: en ældre mandlig læser efterspurgte flere bøger af denne forfatter: hun måtte bestemt være en ældre dame, der havde levet i mellemkrigstiden, så godt kunne man kun beskrive perioden, hvis man selv havde oplevet den!

Styr på din egen tilværelse

Lad dig ikke manipulere! Det kan også godt stå som overskrift for nogen af Judith Lennox’s historier. I ’I kærlighedens vold’, hvor en nutidig og en historisk historie flettes sammen, hører vi om Tilda’s tilværelse i 30’ernes England. Hun vokser op hos en tante, der så grusomt manipulerer både med hendes og hendes ungdomskærestes liv kun for at hævne en historisk uret. I ’Vinterhuset’ bliver en af de tre piger, som historien koncentrerer sig om, gift med en voldelig mand, der faktisk når at manipulere hendes liv så meget, at hun handicappes livsvarigt, og i ’Middlemere’ må Romy flygte fra en voldelig stedfar, og den store jordbesidder på egnen, der nu ejer gården ’Middlemere’, får udlejet den til sin elskerinde, for at have hende i bekvem nærhed.

”var det Geoffrey, far? .- er det sådan, han hedder? Ja. Han ville invitere dig i teatret, men jeg sagde, at det kunne der ikke være tale om. Jeg fortalte ham også, at jeg ikke billigede venskaber mellem piger og unge mænd, og at du var for ung til at være nogen andens lille skat end min.”

Vinterhuset, s. 53 (præstedatterens unge ven har netop været kort indenfor og talt med faderen)

Hovedfigurerne i ’Vinterhuset’ er tre piger, der i starten af historien har en forfalden hytte som fælles tilflugtssted, det er ikke et ’sommerhus’, derfor må det være et ’vinterhus’. De mødes også her op gennem årene og udveksler sorger og glæder. En af dem gifter sig for pengenes skyld, og manden viser sig som sagt at være voldelig. En anden må blive boende sammen med sin far, der er præst. Nok befinder vi os i perioden lige inden 2. Verdenskrig, men faderen mener at have ret til at forbyde datteren at omgås en ung mand. Hun kunne jo finde på at forelske sig og forlade den forkælede og tyranniske far.

De roller vi får tildelt, eller vælger at spille

Judith Lennox skitserer flere slags ’parforhold’: både elskende; søskendepar; mæcen og den afhængige; og ægtepar, hvor den ene elsker og den anden hader. Hun gør det både genkendeligt og nærværende. I ’Navnet på ruden’ er der søskendejalousi, brødrene Jack og Will har hele livet levet i et konkurrenceforhold. Jack var bare ikke helt bevidst om det. I samme bog må pigen Julia overtage og drive faderens virksomhed. Da hun gifter sig, befinder hun sig dårligt med byttet. Rollen og arbejdet som virksomhedsejer var noget mere meningsfyldt end arbejdet i hustrurollen.

I ’De mørkøjede piger’ arbejder Katherine med kvindelitteratur. Hendes elsker fortæller hende, hvordan hun efter hans mening så absolut er på vej ud ad et sidespor. Derefter gør han rede for sin politiske opfattelse af, hvordan en højere arbejdsløshed vil give fagbevægelsen mindre magt. Så kan de ikke råbe på mere i løn. Så er det godt nok slut med at tilbringe mere tid sammen med ham, deres virkelighedsopfattelse er for forskellig. Han bruger kun hende og hendes kærlighed som smuk staffage.

I ’Middlemere’ møder vi den dygtige kvindelige hotelejer, Mrs. Plummer. Hun ’blander kortene’ fint i rolleopfattelserne. Hun har selv arvet penge fra en rig elsker, hun tager sig, som en slags ’velgører’ af historiens hovedperson, Romy,. Men Mrs. Plummer har også selv en slags ’holdt elsker’, der så af og til, til hendes sorg, smutter igen.

I ’Navnet på ruden’ ’køber’ den rige Carrie for en tid Jack til at være hendes arving til gården, han indser dog, at dette afhængighedsforhold ikke er en god ide. I samme roman gifter Marius sig med en pige, han havde en hed affære med under krigen. Han føler, han bør, da han formoder at være far til hendes barn. Ægteskabet starter på meget usikker grund og på ulige vilkår, men modnes på trods.

Krimi-aspektet

Der er et krimi-plot i flere af Judith Lennox bøger. I ’I kærlighedens vold’, hvor Rebecca skal skrive Dame Tilda Franklins biografi, støder hun på flere mørke pletter i Tilda’s historie. Hvordan og især hvorfor døde hendes ungdoms kærlighed Daragh egentlig? Her fungerer historien som en regulær krimi.

”Da jeg kom frem til de linjer, der beskrev middelalderens afstraffelse af grundejere, som havde forsømt at beskytte sig mod havet, måtte jeg læse det to gange. Mit hjerte begyndte at slå meget hurtigt, og jeg var pludselig lysvågen igen. Jeg satte mig op i sengen. Nu vidste jeg, hvem der havde dræbt Daragh Canavan..”

I kærlighedens vold, s. 417. (Rebecca arbejder med sin historiske research til biografien om Dame Tilda, hun læser en bog om marskens historie)

I ’Vinterhuset’, hvor Maia gifter sig med den velhavende og voldelige Vernon, dør han meget belejligt. Han falder ned af trappen, og Maia er eneste vidne. Skubbede hun ham, eller hvad skete der?

’Skyggebarnet’ indeholder en historie om en forsvundet barn, samt en hel masse andre handlingstråde. Hvor blev han af, den 2-årige, der forsvandt på en udflugt i Frankrig i 1914? Hvorfor forsvandt han?

I ’Navnet på ruden’ omkommer Will, Julias mand og Jacks bror, angiveligt på en sejltur, hvor båden rammer en ueksploderet mine. Men er han nu også virkelig død? Eller har han valgt at ’forsvinde’?

Et godt sprog

Men det er ikke nok, at der er sympatiske personer, gribende kærlighedshistorier og spændende handlinger, hvis det ikke er godt fortalt. Er der i en underholdningsroman en lidt for ’nem’ problemløsning, så tilgiver man som læser, hvis det er godt fortalt. Judith Lennox er oversat af flere forskellige, men Anders Westenholz, som har oversat ’Fodspor i sandet’, har gjort det bedst. Sproget har den ubesværede kvalitet, der mærkes specielt i dialogerne. Dén kvalitet, der gør en fordanskning umærkelig..