*Seneste udgivelse

Jürgen Banscherus

Emneord:

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2005

Jürgen Banscherus er tysk børne og ungdomsforfatter. Flere af hans bøger er udkommet i dansk oversættelse. Han er først og fremmest kendt for serien om drengen, der i sin fritid forvandler sig til detektiven Kwiatkowski. Bøgerne om Frederik, der bor sammen med sin far, Frede, og katten Kong Frederik, er en anden populær serie fra Banscherus hånd. Der findes i forfatterskabet to gennemgående spor. For det første har det humoristiske, underfundige og underholdende en fremtrædende rolle. Det indebærer også en leg med krimigenren i serien om Kwiatkowski. For det andet indeholder forfatterskabet diskussioner af sociale problemstillinger som tyrkiske indvandreres tilværelse i Tyskland, enlige forældre, vold i hjemmet og den sociale arv.

Baggrund

Jürgen Banscherus er født og opvokset i den tyske by Remscheid. Efter studentereksamen studerede han på universiteter i Bonn og Münster. Han læste fag under det, der i Tyskland betegnes Ånds- og Socialvidenskab. Det indebar blandt andet fag som filosofi, musikvidenskab, politik og journalistik. Banscherus havde de følgende år en række forskellige jobs som blandt andet journalist på et dagblad, forlagsredaktør og universitetslærer i voksenundervisning. Han skrev i starten af 1980´erne lyrik. Hans første børnebog blev udgivet i 1985, og han har siden 1989 kunnet leve af at være forfatter. Han er desuden medlem af den internationale forfatterorganisation PEN og formand for den jury, der bedømmer den nationale højtlæsningskonkurrence.

”I skolen ventede jeg i fem lange timer på, at det skulle holde op med at regne. Men vejrguderne var ikke med mig. Tværtimod. Det regnede mere og mere. I tankerne skældte jeg vejrguderne ud for at være nogle kæmpefjolser, der ikke havde det fjerneste begreb om en detektivs ansvarsfulde arbejde.”

"Klamme fiduser og våde fødder", s. 35.

Foto: Werner Baum / DPA / POLFOTO

Født
13. marts 1949 i Remscheid, Tyskland.
Uddannelse
Universitetsstudier i filosofi og socialvidenskab.
Debut
Børnebogen “Keine Hostenträger für Oya”, 1985.
Litteraturpriser
Preis der Leseratten des ZDF 1986. Kinderbuchpreis Bozen, 1996. Bad Harzburger Jugendliteraturpreis, 1996. Literaturpreis Ruhr gebiet, 1997 og Berliner Kinderkrimipreis EMIL, 2001.

Banscherus fremhæver, at han er god til både at finde og opfinde historier: “Jeg finder mine temaer overalt - i mine egne oplevelser, i fortællinger fra mennesker tæt på mig eller fra bekendte, i fantasirejser, i avisartikler, i fjernsyns- og radioudsendelser, i billeder og lyde.” (Hoppsala. Interview med Jürgen Banscherus. Oversættelse: red.).

Jürgen Banscherus er gift og far til en søn og en datter. Hustruen og de to børn er altid de første kritiske læsere af forfatterens manuskripter. Banscherus bor med sin familie i byen Witten.

Tabuer og sociale konflikter

Jürgen Banscherus debuterede som børnebogsforfatter i 1985 med fortællingen “Keine Hosenträger für Oya” . En social undertone i forfatterskabet blev allerede slået an i debutromanen. I bogen giver forfatteren et indblik i tilværelsen for børn med tyrkisk oprindelse, der lever i Tyskland. De fleste af Banscherus bøger er ganske morsomme, men han har også skrevet bøger, der formidler sociale sammenhænge og årsager til konflikter på en noget mere alvorlig måde.

I ungdomsromanen “Davids Versprechen” fra 1993 (“Davids løfte”, 1996) tager forfatteren for alvor livtag med en tabubelagt social konflikt. Romanen er en bevægende historie om den 12-årige David, der mishandles af sin far, mens moren stiltiende accepterer de voldelige overgreb. Bogens titel henviser til Davids løfte om tavshed. Han har lovet ikke at sladre og vil ikke svigte sine forældre, selv om det, der foregår hjemme i kælderen, er uudholdeligt. David vil bare gerne være lige som de andre børn og høre med til fællesskabet. Men det føles umuligt for ham, når han ikke kan betro sig til nogen. Hvis han fortæller om det, der foregår i familien, vil det være hans skyld, at der sker forfærdelige ting, har hans forældre gang på gang indprentet ham. Skyldfølelse, vrede og afmagt fører langsomt til, at David også selv begynder at slå. I bogens slutning får mødet med en omsorgsfuld læge endelig drengen til at bryde sin ubærlige tavshed.

Vold avler vold

Ungdomsromanen “Davids Versprechen” skildrer den fortielse og de psykiske mekanismer, der omgærder vold, som finder sted inden for hjemmets fire vægge.

”Lige så vigtig er det at indtage barnets perspektiv. Lige så snart jeg begynder at skrive, deler jeg mig i to personer: I mig selv som 54-årig familiefar og i den figur, jeg har skabt. Det kan ikke være anderledes. Børne- eller ungdomslæseren vil gerne kunne se sig selv i figuren. Det fungerer ikke, hvis du kun kan høre en ældre mand tale.”

Hoppsala. Interview med Jürgen Banscherus

Banscherus giver en overbevisende skildring af børns ubegrænsede loyalitet og kærlighed til deres forældre. Romanen handler også om den såkaldte negative sociale arv. Davids far er selv et offer for sin egen fars voldelige afstraffelser, og i løbet af bogen går David flere gange amok over for sine jævnaldrende. Det bliver historien om, hvordan den, der bliver slået, selv begynder at slå. Afmægtighed og ubearbejdede følelser medfører, at knytnæverne får deres eget liv. Sådan beskriver David det selv i bogen. Han ønsker ikke at slå, men kroppen tager magten fra ham. Måske fordi han aldrig har lært andre måder at reagere på, når der opstår konflikter.

Forud for bogen foretog Banscherus grundig research. Han læste over 70 bøger om emnet og talte med mange mennesker, der professionelt eller personligt havde stiftet bekendtskab med voldelige overgreb. Han understreger dog, at barnets perspektiv på begivenhederne er centralt: “Lige så vigtig er det at indtage barnets perspektiv. Lige så snart jeg begynder at skrive, deler jeg mig i to personer: I mig selv som 54-årig familiefar og i den figur, jeg har skabt. Det kan ikke være anderledes. Børne- eller ungdomslæseren vil gerne kunne se sig selv i figuren. Det fungerer ikke, hvis du kun kan høre en ældre mand tale.” (Hoppsala. Interview med Jürgen Banscherus. Oversættelse: red.).

Den tyggegummiglade detektiv

Jürgen Banscherus store gennembrud kom 10 år efter debutromanen med krimiserien til børn, Ein Fall für Kwiatkowski (En sag for Kwiatkowski). Den mest kendte figur i hans forfatterskab er nemlig uden tvivl den tyggegummityggende og mælkedrikkende drengedetektiv Kwiatkowski. Det er blevet til i alt 13 bøger om de oplevelser, Kwiatkowski kommer ud for i sin iver efter at opklare mystiske gåder i et lille lokalsamfund. Detektivens honorar er fem pakker Carpenter Chewing Gym for hver opklaret sag. Det rækker dog knapt nok til det ugentlige forbrug - for Kwiatkowski er usædvanlig glad for sit tyggegummi.

Den første bog i rækken udkom i 1995 og havde da også titlen “Die Kaugummiverschwörung” (“Tyggegummibanden”, 1995). Lige fra starten er Kwiatkowski i gang med at løse en svær opgave. Spørgsmålet er, hvordan det går til, at netop det tyggegummimærke, han er så vild med, forsvinder fra Olgas kiosk. Detektiven går på jagt efter spor men ender under opklaringen i en slem knibe.

I en anden af seriens bøger undersøger Kwiatkowski, hvem det er, der ødelægger de elektriske kabler til den blå karrusel. Det er også lige en sag for detektiven at finde pizzabudets rulleskøjter, som er blevet stjålet, og kulegrave de underlige ting, som sker i Cirkus Zampano. Kwiatkowski må ligeledes tage kampen op med en konkurrerende detektiv, der er ikke så lidt fræk.

I den sidste bog i serien, “Das Geheimnis der fliegenden Kühe” fra 2004 (“Mysteriet om de flyvende køer”, 2004), er Kwiatkowski taget på det, han tror, skal blive en afslappet ferie i en lille landlig flække med navnet Lille-Amerika. Men ikke så snart er han ankommet til byen, før der begynder at ske sære ting. Kwiatkowski går derfor i gang med at undersøge, hvem der har noget at skjule.

Kriminalhistorier i børnehøjde

Jürgen Banscherus blev inspireret til at skrive børnebogskrimierne om Kwiatkowski, fordi hans egen datter syntes, krimigenren var kedelig. Han ville bevise for hende, at kriminalmysterier på bog kunne være spændende læsning.

”Serien er først og fremmest udtryk for kriminalhistorier i børnehøjde med hverdagsrelaterede mysterier. Banscherus benytter sig af genrens kendetegn men gør samtidigt genrens klicheer morsomme.”

Jürgen Banscherus stødte allerede som barn på navnet Kwiatkowski og har siden valgt det til sin mesterdetektiv. Han synes, det er så dejligt kompliceret, og derfor passer godt til figuren. Navnet stammer fra en målmand, der spillede for fodboldklubben Borussia Dortmund.

Ligesom de fleste andre af Jürgen Banscherus historier er bøgerne om Kwiatkowski illustreret af Ralf Butschkow. De humoristiske illustrationer visualiserer fortællingerne, men tegningerne giver også en ekstra dimension til historierne.

Butschkows billeder kommenterer handlingsforløbene på en sjov og underfundig måde. På denne vis supplerer de historierne på en ironisk facon. Serien er først og fremmest udtryk for kriminalhistorier i børnehøjde med hverdagsrelaterede mysterier. Banscherus benytter sig af genrens kendetegn men gør samtidigt genrens klicheer morsomme. Læseren identificerer sig med den stædige og snu detektiv, og moralen er som oftest, at det ikke kan betale sig at forsøge at snyde eller ødelægge noget for andre.

Tematisk bliver der også plads til diskussioner af familieliv, og om hvorfor voksne til tider er så underlige set fra barnets perspektiv.

Moderne familieliv

En anden vigtig serie i forfatterskabet er bøgerne om Paul & Paule (Frede & Frederik). Historierne handler om Frederik og hans far, Frede, der bor sammen med hankatten Kong Frederik. Selv om de kun er de tre, går alting godt i det lille hjem - i hvert fald for det meste.

”I serien gives der ligeledes en fin beskrivelse af nogle af de problemer, der hører til voksenlivet, og som børn kan iagttage - såsom arbejdsløshed.”

En af bøgerne, “Papas Geheimnis” fra 2000 (“Min fars hemmelighed”, 2001), tager udgangspunkt i faderens pludselig interesse for at leve sundt. Frede spiser mindre og laver ihærdigt armbøjninger - med Kong Frederik siddende på ryggen. Han vil ikke fortælle, hvorfor han pludselig er blevet så optaget af sin fysik. Men Frederik tror snart, at han har regnet det hele ud: Frede er blevet forelsket i den nye underbo, fru Møller, og det må der gøres noget ved. Frederik vil for alt i verden ikke miste sin far. Efter mange forsøg på at forpurre Fredes forhold til fru Møller viser det sig dog, at Frederik har taget fejl.

I en anden af seriens bøger, “Die Reise zum Wildschwein-Planeten” fra 2002 (“Rejsen til Vildsvine-planeten”, 2003), er Frede blevet arbejdsløs. Han keder sig og går efterhånden også Frederik en smule på nerverne. Men så overtales Frede på et forældremøde til at lave et teaterstykke med børnene fra Frederiks klasse. I begyndelsen får Frede dog kolde fødder. Han har nemlig kun stiftet bekendtskab med teaterstykker en enkelt gang som dreng - og der spillede han et gummitræ og havde ikke nogen replikker. Projektet kompliceres også af, at Frederiks klassekammerater ikke kan enes om, hvilken type stykke, de skal spille. Efter mange forviklinger ender alting dog godt - og de nye erfaringer gør det lettere for Frede at gå til sin næste jobsamtale.

Identifikationen og sympatien er også i disse bøger placeret hos barnet. Historierne ses fra drengens synsvinkel, og det er hans tanker og forklaringer, man følger som læser. Bøgerne er kendetegnet ved humoristiske dialoger og gode beskrivelser af pudsige situationer. Den humoristiske tone kædes dog sammen med mere alvorlige problemstillinger. Der bliver også plads til diskussioner af blandt andet forholdet mellem børn og voksne i almindelighed og forholdet mellem far og søn i særdeleshed, jalousi og en moderne familiestruktur, hvor moderen har valgt at leve sammen med en anden end Frederiks far.

I serien gives der ligeledes en fin beskrivelse af nogle af de problemer, der hører til voksenlivet, og som børn kan iagttage - såsom arbejdsløshed.

Andre bøger med samme temaer

Bascherus skildrer i sine bøger mange sider af et moderne familieliv og relationerne mellem voksne og børn - ofte på en sjov og underfundig måde. I serien om Kwiatkowski benytter Banscherus sig af en klassisk krimigenre, men skriver til børn og kombinerer det med et humoristisk og selvironisk islæt.

”Det socialrealistiske spor i Banscherus forfatterskab ses blandt andet i ungdomsromanen Davids versprechen, som skildrer en af de mere dystre sider af familielivet. Af andre ungdomsbøger, der har vold og overgreb mod børn som tematik, kan nævnes Mira Lobes Et par på skrinet og i Carolyn Comans Jimmy så det.”

Morsomme børnebøger, der benytter sig af krimigenrens karakteristika, kender man også fra en række danske forfattere. Det drejer sig blandt andre om Bjarne Reuter, der har skrevet “Casanova”, “Vendetta” og “Mikado” samt bøgerne om Bertram, hans brødre og deres skøre onkel Georg. Thøger Birkeland er en anden dansk børnebogsforfatter, som blandt andet har skrevet “Jomfrubanden” og “Snig og Hvæs på sporet”. Endelig kan der inden for denne type børnelitteratur nævnes Kim Fupz Aakesons fortælling om “Didriksen detektiverne” og Hans-Henrik Leys serie om “Skorstensfejerbanden og cykeltyvene”.

Det socialrealistiske spor i Banscherus forfatterskab ses blandt andet i ungdomsromanen “Davids versprechen” , som skildrer en af de mere dystre sider af familielivet. Af andre ungdomsbøger, der har vold og overgreb mod børn som tematik, kan nævnes Mira Lobes “Et par på skrinet” og i Carolyn Comans “Jimmy så det”.