Kerstin Sundh
- Tove Delicajuli 2023
- Tove Delica1998
Stefan, Karin og de andre - og Martin
Kerstin Sundhs første bøger er oplæsningsbøger for mindre børn. De handler ofte om almindelige børns almindelige hverdag med problemer, som for den voksne forekommer små, men for barnet er store og væsentlige. I Fødselsdagen, der blev væk , glemmer hele familien Stefans 6-års fødselsdag, da en ny baby melder sin ankomst. For Stefan er det en katastrofe, som sætter en kædereaktion af begivenheder i gang.
Senere skrev Kerstin Sundh mange ungdomsbøger om lignende emner. I Held i uheld kommer Karin, der er adoptivbarn, til at høre sin mor sige, at hun altid vil elske lillesøsteren, uanset hvad, fordi hun er hendes eget barn. Denne sætning vokser uforholdsmæssigt meget i Karins bevidsthed, og sætter mange tanker og handlinger i gang.
Kerstin Sundh har gennem årene skrevet en lang række letlæsningsbøger beregnet til den første læsning. Serien om Martin er den nyeste. I 5 bøger følger vi Martin fra han er 4 til 6 år. Bøgerne er humoristiske og lette, og har alligevel en god gedigen handling. I Dagens helt er Martin ked af, at alle synes bedst om hans bror Johan, der er tennisstjerne. En dag redder Martin Ulrikke fra at drukne, og nu er det ham, der kommer i avisen og er - dagens helt!
Stina, Magda og Viktor
En anden mere vægtig gruppe bøger i forfatterskabet, er to serier af historiske bøger, der begge forgår i 20´ernes Värmland.
I 1977 kom Skomagerungen , der er første bind i en trilogi med tre forskellige børn fra samme kammeratskabskreds, som hovedpersoner. Den 11- årige Stina bor alene med sin mormor i Skomagertorpet. Far kender hun ikke, og mor er rejst til Amerika. De er fattige, og Stina drømmer om, at hendes mor kommer og henter hende med til Amerika. Da drømmen virkelig går i opfyldelse, kan Stina alligevel ikke forlade sin mormor. Hun bliver og lever med længslen efter sin mor.
Firkløveren er trilogiens anden bog. Her er Magda, der er bi-person og Stinas klassekammerat i bd. 1, nu hovedperson. Hos Magda er de endnu fattigere, og hele den store familie lider under faderens ugentlige drikkeri. Når han er fuld bliver han voldelig, og de må låse sig inde i brændeskuret for at være sikre. Alligevel elsker Magda sin far - han er jo god og glad resten af ugen. Situationen bliver så slem, at familien må flygte hen til en gift søster. Alligevel vælger moderen sin mand fremfor sine børn, og Magda erfarer "- at man sommetider må gøre det, man ikke vil, selvom det er svært".
Bd.3 i serien hedder Viktor . Viktor er endnu en klassekammerat og bi-person, der her bliver hovedperson. Viktor har et godt hjem med forstående og kærlige forældre. Men i alle familier er der skjulte problemer. Morbror Rudolf og hans datter Ebba forstyrrer freden i hjemmet, da de kommer for at bo der i en periode. Derfor får Viktor sommerjob på herregården, og møder her sønnen, Lennart, der er lam. I løbet af sommeren bliver Viktor klar over, at han vil lære mere, og derfor må skifte skole. Viktor er forelsket i Stina, og kan til sidst lære hende at sige "jeg elsker dig" - på engelsk.
Måden bøgerne er konstrueret på, er typisk for Kerstin Sundh. Perspektivet skifter med de tre hovedpersoner. Der findes egentlig ingen bi-personer, vi får blot lidt mindre at vide om nogle af børnene, men de har så meget livskraft, at de giver stof til nye bøger - der opstår en "spin- off"-effekt.
Faktisk møder vi kusine Ebba fra Viktor 8 år efter, som hovedperson i Pigen på taget . Den mærkelige, selvudslettende og stille pige, folder sig her ud på skrift i en brevroman med Lennart, som også optræder i Viktor . Bøgerne virker selvoplevede, men er dog ikke selvbiografiske. Kerstin Sundh vil fortælle nutidens børn, at det ikke er så længe siden, at menneskers livsvilkår var uhyggeligt forskellige, helt afhængigt af hvor man er født. Bøgerne er socialrealistiske indignerede skildringer af dens tids barske livsvilkår, men personerne er vigtigere end det politiske ærinde.
Miranda
Det kan virke som om Kerstin Sundh ikke helt kunne blive færdig med børnene fra det fattige Värmland, for senere kom 8 bøger om pigen Miranda, som foregår samme sted og næsten samme tid.
I den første bog, Miranda og perlekæden , er Miranda 11 år, og bor med sin mor, Elvira, og sin bror, Otto, på Åsbakken. Her udenfor byen bor samfundets fattigste, værre kan det ikke blive. Elvira er sjusket, selvoptaget og uberegnelig. Miranda føler stor afstand til sin mor, som tydeligt viser, at hun holder mest af Otto. Miranda føler sig ofte ensom, anderledes og grim. På trods af de umulige vilkår har Miranda livsmod og nysgerrighed nok til at klare vanskelighederne, godt hjulpet af sin stædighed og fantasi.
Gennem historien afdækkes Mirandas mildt sagt indviklede familieforhold - og vigtigst: at Elvira ikke er Mirandas rigtige mor. Det viser sig, at Louise, en venlig og kærlig kvinde, som Miranda straks er på bølgelængde med, har født Miranda som ung og ugift. Louises mor gav Miranda til Elvira mod betaling og tavshed. Senere dukker der også en far op i periferien. Han dør dog, men giver Miranda et par dejlige bedsteforældre. Miranda flytter til Louise på Storhøjen, og får her lov til at være barn, at udfolde sine kunstneriske evner, og til at læse videre. Historien afskører også mange andre komplicerede familieforhold. De fleste personer har et stærkt ønske om et "almindeligt" familieliv, men erfarer at det ikke findes.
Miranda-seriens udgangspunkt og dens første bind, ligner bøgerne om Stina og de andre. Men efterhånden bliver det en udviklingshistorie, og det psykologiske aspekt vinder over det sociale. I de sidste bøger går handlingen næsten for smukt op: Miranda får velhavende bedsteforældre, hun får succes med sin kunst, drengene er vilde med hende o.s.v. Det kunne minde om en ugebladsnovelle, men Kestin Sundh får med sit fortælletalent læseren til at tro på Miranda og hendes udvikling, og at tilgive den ret usandsynlige handling.
Social bevidsthed
Mange af Kerstin Sundhs bedste bøger er socialrealistiske skildringer, båret af en indignation over den tids hårde livsbetingelser for samfundets fattigste. Men personerne som mennesker er altid hovedsagen. De er beskrevet med solidaritet og varme.
Mest intensivt beskrives klasseforskellen i Skomagerungen .Nyt tøj og sko er et evigt problem for de fattige med børn, især når barnet også drømmer om smukt tøj, som Stina gør. Scenen hvor velgørenhedsforeningen Julenissens venner skal uddele tøj til de trængende børn, står stærkt i læserens bevidsthed. Stina ønsker sig brændende en blå fløjlskjole og sorte laksko til julefesten. Ydmygelsen er total, da tøjet viser sig at være varmt, stærkt og sort. Med tårer i øjnene må Stina sande, at fattige børn ikke har brug for farver og glæde.
Kønsroller, loyalitet og solidaritet
Kerstin Sundh skriver om modige, oppositionelle piger, der vover at sætte sig op mod konventionerne. Da Stina f.eks. mangler støvler, hævder hun til mormors skræk, at også kvinder kan arbejde som skomagere. Miranda bryder også tidens borgerlige norm ved at nægte at gifte sig, og vælge at rejse ud og udvikle sig kunstnerisk.
Et gennemgående træk i alle Kerstin Sundhs bøger er børns uendelige solidaritet med deres voksne, selvom disse ofte handler uforståeligt, ofte svigter og ikke altid er voksne. Dette bevirker en næsten ubærlig loyalitetskonflikt, f.eks. da Stina må vælge mellem det fattige liv med mormor, eller mors tilbud om en mere velstående tilværelse. Magda tvinges til et valg mellem trygheden hos søsteren, eller vold og fuldskab hos forældrene. Mirandas konflikt er mage til, når hun splittes mellem sit gamle liv på Åsbakken, og skyld og dårlig samvittighed overfor sin rigtige mor.
Fortælleteknik
Kerstin Sundh er ikke den alvidende fortæller, der kan berette om alt, hvad personerne tænker og føler. Hun ved derimod, at i det virkelige liv er vi alle hovedpersoner, mens vi kun lærer få og udvalgte sider af vore medmenneskers liv at kende. Eftersom begivenhederne i bøgerne altid kun ses gennem ét menneskes øjne, bliver læserens kendskab begrænset - ligesom i virkeligheden.
Kerstin Sundh har en fantastisk evne til at huske og formidle det huskede i et klart og frodigt sprog, med præcist sansede detaljer. Vi er i det lille klasseværelse med lugten af kakkelovn og snevådt tøj, vi mærker den tunge forårssne under sparkstøttingen på den lange skolevej, og vi ser de røde tyttebærtuer lyse i skovbunden.
Det er ofte børn, og tit kun ét barn, der formidler oplevelsen, og dette gør bøgerne dobbeltbundede. Børn iagttager omgivelserne, men kan ikke som voksne føje observationerne ind i en sammehæng. Derfor lægger børn og voksne vægt på forskellige ting. Kerstin Sundhs præcise og detaljerede skrivemåde er ikke kun et stilistisk virkemiddel, men viser netop detaljens betydning i et barns liv.
Kerstin Sundh og nutidens børn
Kerstin Sundh er i dag en gammel dame på 86 år. Kan hun sige nutidens- og fremtidens børn noget? Mange af hendes bøger er tidstypiske og overlever næppe i længden. De to serier om børnene fra Värmland i de fattige 20´ere vil derimod blive stående som klassikere. Personskildringen er tidløs, og den psykologiske fremstilling er ægte og intens.
Også i dag lever mange børn i komplicerede familieforhold med brudte hjem og skilsmisser, hvor de skal lære nye normer og nye måder at være familie på. Også i nutidens samfund finder der omsorgssvigt sted, hvor forældre ikke magter at være forældre ,og børn bliver små voksne. Børn kan stadig identificere sig med en Miranda eller en Magda, og samtidig nyde at få en god historie om deres oldeforældres livsvilkår oven i købet.
Bibliografi
Bibliografi
Martin-bøgerne
Miranda-bøgerne
Links
Web
Artikel om Kerstin Sundh