Foto: Anne Prytz Schaldemose

*Seneste udgivelse

Lars-Henrik Olsen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juli 2023

Hovedforfatter

Nanna Gyldenkærne
1999

I et lille rødt træhus et sted i de svenske skove sidder der hver sommer en dansker ved navn Olsen med hovedet fuldt af fortællinger. Om naturen ved han alt, men også i historien og de gamle gudesagn er han på hjemmebane, og det hele spiller sammen med en levende fantasi og fortællelyst i de bøger, han skriver. romaner og fagbøger, korte og lange imellem hinanden men han har stadig et mylder af historier, der skal skrives, når der bliver tid til det. Og det sted, hvor der er tid, er som regel i det røde hus i Sverige.

Foto: Anne Prytz Schaldemose

Født
i København NV i 1946.
Uddannelse
uddannet cand.scient i zoologi fra Københavns Universitet, 1976.
Debut
Ulvene. Gyldendal, 1976. Roman.
Litteraturpriser
Nemos Forfatterpris, 1979. Preis der Leserratten, 1981 (Tysk pris for bedste oversatte ungdomsroman det år). Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 1980. Dansk Forfatterforenings Populærvidenskabelige Pris, 1983. Den Danske Boghandlermedhjælperforenings Børnebogspris, 1986. Danmarks Skolebibliotekarsforenings Børnebogspris, 1989.
Seneste udgivelse
Mursejlerne og den gale frisør. Lars-Henrik Olsen, 2023.

En utrættelig fortæller med en drøm om en bedre verden

I et lille rødt træhus et sted i de svenske skove sidder der hver sommer en mand ved navn Olsen med hovedet fuldt af fortællinger. Om naturen ved han alt, hvad der er værd at vide, men også i historien og de gamle gudesagn er han på hjemmebane, og det hele spiller sammen med en levende fantasi og fortællelyst i de bøger, han skriver. Inde bag hans hjerneskal vrimler det med historier om guder og jætter, drabelige slagscener, smukke kvinder, troskab, forræderi og store følelser, og samtidig rummer hans hoved stærke holdninger om ansvarlighed og fællesskab.

De sidste 25 år er det blevet til 70 bøger - romaner og fagbøger, korte og lange imellem hinanden - men der er stadig et mylder af historier, der skal skrives, når der engang bliver tid til det. Og det sted, hvor der er bedst tid, er som regel i det røde hus i Sverige.

Lars-Henrik Olsen blev født i København i 1946, og der bor han stadig det meste af året - sammen med sin kone og sin søn i en lejlighed i den indre by.

Olsen er uddannet zoolog, og han har levet af at fortælle om de ting, han brænder for, lige siden han som student var rundviser på Zoologisk Museum - hvor han også fik sit første rigtige job. Senere kom han til Verdensnaturfonden, hvor han bl.a. var med til at oprette Pandaklubben. I mange år har han lavet og bearbejdet naturudsendelser for Danmarks Radio, hvor han har lagt stemme til utallige dyrefilm.

Som foredragsholder har Olsen været mere på farten end de fleste. Der er snart ikke det sted i landet, hvor han ikke har været for at fortælle om sit forfatterskab. Men nu skal det også snart være slut, siger han. Nu vil han have tid til at skrive nogle af alle de bøger, der stadig rumsterer i hovedet på ham.

Priser

Lars-Henrik Olsen har fået alle de priser, en dansk børnebogsforfatter kan ønske sig:

1979 Nemos forfatterpris 1980 Kulturministeriets børnebogspris for Ræven i skoven 1981 Preis der Leseratten for den tyske udgave af Bæverne 1983 Dansk Forfatterforenings populærvidenskabelige pris 1987 Den danske Boghandlermedhjælperforenings børnebogspris for Erik Menneskesøn 1989 Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris for Dværgen fra Normandiet 1996 Børnebogskaravanens Kamelpris 1997 Den nordiske skolebibliotekarforenings børnebogspris

En række af Lars-Henrik Olsens bøger er oversat til andre sprog, i alt til 13 forskellige.

Dyr og natur

Det hele begyndte med, at den unge museumsrundviser Olsen prøvede at finde nogle gode dyrebøger på biblioteket. Det havde han ikke meget held med, så han besluttede at skrive nogle selv. Det var i 1975.

Naturen spiller hovedrollen i de første mange bøger. Nogle af dem er fagbøger, der nøgternt beskriver dyrelivet, andre er romaner med et enkelt dyr eller en dyreflok som "hovedperson". Også i romanerne er alting biologisk korrekt beskrevet, og dyrene hverken taler eller tænker, men alligevel kommer læseren tæt på det enkelte dyr med dets særlige vaner og kendetegn.

Som læser kan man dårligt undgå at synes om de dyr, Olsen beskriver, heller ikke når det drejer sig om dem, der ellers har et lidt tvivlsomt rygte, som for eksempel ulvene. Og når man først ser tingene fra dyrenes synsvinkel, bliver det tydeligt, hvordan menneskers grådighed er en trussel mod naturen (og mod mennesket selv). Så mon ikke Olsen har skaffet mange medlemmer til Pandaklubben med bøger som Ulvene og Bæverne? - To bøger, der stadig er gode at læse, selvom de har temmelig mange år på bagen.

Sagn og myter

Efter nogle år, hvor alle bøgerne havde handlet om naturen, fik Lars-Henrik Olsen lyst til at skrive om noget andet, nemlig de gamle nordiske sagn og myter. Ligesom han før havde brugt måneder og år på at komme tæt på dyrene, fordybede han sig nu i alle de gamle historier om de væsener, vi kalder overnaturlige. "Jeg ville lade væserne tale til mig," siger han selv.

Først kom Hyggen - en historie om en gårdnisse, som senere blev efterfulgt af Den mærkelige rejse efter Hyggen. I den første genfortælles gamle danske nissesagn, ét til hver dag i december, og i den anden møder vi både varulve og ellepiger foruden en lang række andre mærkelige skabninger fra den danske sagnverden. Lars-Henrik Olsen er meget kritisk med sit arbejde, og da der blev mulighed for det, gennemreviderede han teksten i bogen om Hyggen , der også fik nye illustrationer.

Da Olsen var dreng, havde familien en gammel grønlandsk kvinde som nabo. Hun sang og fortalte, når Lars-Henrik kom på besøg. Det foregik på grønlandsk, som han ikke forstod et ord af - og alligevel forstod han en masse, når hun først tog fat på sine historier. Denne kvinde blev til hovedpersonen i Landet på den anden side, hvor en række gamle grønlandske sagn flettes sammen med beretningen om, hvordan de sidste eskimoer sporløst forsvandt fra det ubeskriveligt barske Nordøstgrønland.

Erik Menneskesøn

Højdepunktet i den del af forfatterskabet, der bygger på sagn og myter, blev serien om Erik Menneskesøn. I det første bind hentes den 13-årige Erik til Asgård af tordenguden Tor i egen høje person. Gudinden Idun er blevet bortført af jætterne, og sammen med hende er de livsæbler forsvundet, som sikrede guderne evig ungdom. Asgård er ved at forvandles til et alderdomshjem, og menneskesønnen Erik er udvalgt til at redde Idun, æblerne og asernes herredømme. Sammen med Tors datter, Trud, bliver han sendt ud på en rejse, der fører dem gennem dødsriget til Jotunheim, hvor Udgårdsloke huserer. For at klare sig i denne verden må Erik kende de gamle nordiske gudesagn, og dem får han fortalt af guderne selv - mens læseren lytter med.

Seriens andet bind, Kampen om sværdet, foregår på Læsø, hvor Erik og kæresten, Marie, finder helten Sigurd Fafnersbanes gamle sværd på havets bund. Derefter følger en grufuld kamp, hvor Erik næsten mister livet, mens Odin selv sidder natten igennem og fortæller Marie om de gamle danske helte.

Efter seriens to første bind gik der nogle år, hvor Olsen grublede over, hvordan det kunne være, at jætterne var så dumme og ondskabsfulde. Hvordan mon det var evig og altid at blive overfaldet af den hidsige Tor med bukkevognen og hammeren? Var det guderne selv, der med deres konstante angreb gjorde jætterne onde og hævngerrige?

Så kom det tredje bind i serien: Endnu en gang bortføres Erik, men denne gang af Udgårdsloke, der vil have ham til at skaffe den skjaldemjød tilbage, som Odin har narret fra jætterne. Kun hvis jætterne genvinder Kvasers blod, kan de få den visdom og de sange igen, som hjælper dem til at modstå gudernes voldelige overmagt. Denne gang bliver det jættepigen Gunlød, der følger Erik på hans rejse, som bevæger sig den modsatte vej af den første: fra Jotunheim gennem underverdenen til Asgård, hvor han prøver at skabe fred mellem guder og jætter. Et stort forehavende, som han da heller ikke helt har held med. Men som Odin - og forfatter Olsen - siger: "Rejs nu hjem, Erik, og ryd op. Gør jorden ren og giv menneskene freden tilbage." Inden Olsen var rigtig tilfreds med sit værk, omskrev han Kampen om sværdet . Som han siger: "Den gamle udgave var for dårlig. Den kunne jeg ikke være bekendt. Nu er bogen blevet dobbelt så omfangsrig og dobbelt så god."

Dværgen fra Normandiet

Fra de nordiske gudesagn var vejen ikke lang til at skrive om virkelige historiske begivenheder. Og Lars-Henrik Olsen havde en forlægger, som havde en god idé: Hvad med at skrive en billedbog om historien bag Bayeux-tapetet?

Det er ikke helt ved siden af at kalde Bayeux-tapetet verdens første tegneserie.Vægtæppet, som blev syet for mere end ni hundrede år siden, viser billede for billede normannernes erobring af England i 1066, og Olsen var med på ideen. Nu er der bare det, at tæppet er 70 meter langt og spækket med fortællinger, så det, der skulle have været en billedbog, blev i stedet til den store roman om Dværgen fra Normandiet.

Bogen fortæller om de to år, det tog at sy Bayeux-tapetet. Og hvis man tror, der er grænser for, hvor spændende livet kan forme sig i systuen på et engelsk kloster, så tager man fejl. Dværgen Turold tegner de billeder, som de fire sypiger skal brodere efter, og krigsfangen Ligulf hjælper ham med at huske alle detaljer. De to mænd, dværgen og den mishandlede fange, fortæller på den mest dramatiske måde om Wilhelm Erobrerens vej til den engelske trone. Samtidig sker der en række begivenheder omkring klostret, som sætter deres blodige og forunderlige præg på livet i systuen.

Lars-Henrik Olsens sædvanlige grundige research fornægter sig heller ikke i denne bog. Man mærker, at han kender hvert et sting i tæppet, og flettet ind i fortællingen kommer han med mange gode bud på, hvorfor det imponerende stykke sytøj er endt med at se ud præcis, som det gør.

Historien om Bayeux-tapetet er slut med Dværgen fra Normandiet, men 1000-tallet var en urolig tid med stridigheder mange steder i Europa, så der er andre historiske begivenheder bogens personer kan drage ud og tage del i. Fortsættelsen hedder En lang rejse og Lars-Henrik Olsen lader, som titlen antyder, en del af romanens hovedpersoner foretage en lang rejse op gennem England. Lars-Henrik Olsen kan åbenbart bedst lide at boltre sig i trilogier, for også denne bog vil få en fortsættelse. Den vil beskrive livet i Danmark i kong Knud den Helliges regeringstid. Vi er mange læsere der glæder os til den kommer ud af hovedet og ned på papiret.

Med Svend i Estland

"Jeg vil ikke være med mere," siger Svend, da han ser mændene fra landsbyen hjemme på Sjælland té sig som glubske vilddyr i Estland. Tiden er 1219, Kong Valdemars hær har netop besejret esterne, og Svend er draget med hærfolkene ind i skoven for at plyndre.

Selv var Svend kun en lille dreng, da hans egen far blev dræbt, og hans mor og søster blev bortført af slavejægere østfra. Hjemme i Danmark har han lovet at løskøbe trællepigen Nena og hendes mor Aja, som er det tætteste han har på familie, og nu oplever han sig selv i færd med at plyndre og ødelægge andre menneskers liv.

Det hele kortslutter, og Svend siger fra. I det hele taget er han lidt af en helt i de tre bøger, Som landet lå, Skjult af skoven og Ravnens skrig - men en meget menneskelig én. Som seriens andre personer har han ting, han skammer sig over, og hemmeligheder, han må være alene om at bære. Han er langt fra at være fejlfri, men han har en drøm om noget bedre, som hjælper ham med at finde vej.

Først fører vejen dybt ind i de estiske skove, hvor han møder både blindt had og stor kærlighed. Svend har meget, han kan lære fra sig, om både landbrug og jagt, men han har også meget at lære af esternes respekt og omsorg for alt levende i naturen.

Og jo, selvfølgelig har Olsen helt styr på, hvordan man byggede og boede og spiste og drak i middelalderen, ikke bare i Danmark, men også i Estland - og minsandten om ikke Svend og hans rejsefæller på hjemturen til Danmark opholder sig en tid i Lænekær i Sverige - på et sted, hvor der i dag ligger et lille rødt træhus, hvor der hver sommer sidder en forfatter ved navn Olsen...

"Mennesker er mennesker, om de er døbt eller ej." Sådan siger Stimanden, som er et af de mennesker, der har taget sig af Svend i hans barndom, og fællesskabet mellem mennesker er den varme, røde tråd, der går gennem de tre bøger.Venskabet har umådelig betydning sammen med det, at man kan finde en ny familie, når man har mistet den, man er født ind i.

Over for fællesskabet står angsten og mistilliden til dem, der er anderledes. Som Olsen i andre af sine bøger siger, at der ikke er grund til at være bange for ulvene eller grund til at frygte jætterne, tager han her fat på modviljen mod de fremmede. Af Stimanden og livet lærer Svend, at man hverken skal lade sig styre af gud eller fordomme, men lytte til sig selv og handle, som man selv mener er bedst.

Og det lykkes Svend at følge sin vej og skabe et liv sammen med en lille flok af dem, der tidligere har været underkuede og foragtede: trælle, hedninge og fremmede. "Vi kan noget, ingen andre kan", siger han sidst i seriens tredje bind. "Vi er frie her i skoven."

Bibliografi

Bøger om dyr og natur

Det daglige kød

Lars-Henrik Olsen

1976 (63.6)

Intro

Født

Uddannelse

Debut

Litteraturpriser

Seneste udgivelse

En utrættelig fortæller med en drøm om en bedre verden

Priser

Dyr og natur

Sagn og myter

Erik Menneskesøn

Dværgen fra Normandiet

Med Svend i Estland

Bibliografi

Bøger om dyr og natur

Sagn, myter og eventyr

Historiske romaner

Andre bøger

Læs mere om Lars-Henrik Olsen

Video

Om forfatteren

Links

Søgning i bibliotek.dk