*Seneste udgivelse

Phyllis Reynolds Naylor

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
oktober 2024

Hovedforfatter

Niels Andersen
1995

Amerikansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner. Phyllis Reynolds Naylor er født i staten Indiana. Hun arbejdede som kliniksekretær, skolelærer og redaktionssekretær inden hun i 1963 blev psykolog. Hendes første bog udkom i 1965, men allerede da hun var 16, fik hun trykt en historie i et kirkeblad. I dag har Phyllis Naylor skrevet mere end 80 bøger. Hun har skrevet bøger i mange genrer: billedbøger, sjove bøger, gyserbøger, fantasy bøger, realistiske ungdomsbøger og alvorlige problembøger. Det eneste, hun ikke gider skrive om, siger hun, er sport.

Foto: Rex Naylor/Atheneum Publishers

Phyllis Reynolds Naylor er født i staten Indiana. Hun arbejdede som kliniksekretær, skolelærer og redaktionssekretær inden hun i 1963 blev psykolog. Hendes første bog udkom i 1965, men allerede da hun var 16, fik hun trykt en historie i et kirkeblad. I da
billedbøger, sjove bøger, gyserbøger, fantasy-bøger, realistiske ungdomsbøger og alvorlige problembøger. Det eneste, hun ikke gider skrive om, siger hun, er sport.
Født
4. januar 1933, Indiana, USA.
Uddannelse
Psykolog.
Debut
The Galloping Goat and Other Stories, 1965.
Litteraturpriser
Adskillige amerikanske priser.
Seneste udgivelse
Heksens kat. Høst & Søn, 2024. (Witch's water, 1977). Oversat af Jørn E. Albert.
Inspiration
Mark Twain.

Om Phyllis Reynolds Naylor

Phyllis Reynolds Naylor - er amerikaner. Hun er født i staten Indiana d. 4. januar 1933. Hun har bl.a. arbejdet som kliniksekretær, skolelærer og redaktionssekretær, indtil hun i 1963 blev psykolog.

Phyllis Naylor er gift og har to voksne børn. Hun bor i dag i byen Bethesda i Maryland i det østlige USA.

Siden 1960 har Phyllis Naylor kunnet leve af at skrive. Hendes første bog udkom i 1965, men allerede da hun var 16, fik hun trykt en historie i et kirkeblad.

I dag har Phyllis Naylor skrevet mere end 80 bøger. Hun har skrevet bøger i mange genrer: billedbøger, sjove bøger, gyserbøger, fantasy-bøger, realistiske ungdomsbøger og alvorlige problembøger. Det eneste, hun ikke gider skrive om, siger hun, er sport.

De allerfleste af hendes bøger er for børn og unge, men hun har også skrevet enkelte for voksne. Men det er kun ni af hendes bøger, der er oversat til dansk. I USA har Phyllis Naylor fået mange priser for sine bøger.

Lynn, Mus og Heksen

De kendteste af Phyllis Naylors bøger er dem om Heksen. Her er gys og spænding, så hjertet sidder oppe i halsen på én. Der er kommet seks bøger i serien. Den første, Heksens søster , skrev Phyllis Naylor i 1975, og den kom på dansk i 1981. Det var en af de første i den populære gys og gru-genre. De to efterfølgende, Heksens kat og Heksen kom så i 1982 og 1983.

Bøgernes hovedpersoner er den ca. 11-årige Lynn og hendes veninde, Marjorie, kaldet Mus. Lynn bor i en lille amerikansk by sammen ned sin far og mor, storesøster og lillebror - en lykkelig familie, indtil ... "... Judith sad helt stille og lyttede. Som om hun var fortryllet. Og pludselig åbnede hun det blå skrin. En dukke kom til syne. En dukke med ternet nederdel. "Lynn og Mus klamrede sig til hinanden midt inde i cirklen. De rystede begge to så meget af skræk, at deres ben næsten ikke kunne bære dem."(Heksen)

"Judith stak en nål i dukkens mave. - Mus! gispede Lynn ... Inde i værelset så de Judith dreje dukken rundt. Og hun fortsatte med at stikke nåle i den ..."(Heksens søster)

Judith er Lynns storesøster, og i Heksens søster kommer hun en del hos en gammel nabokone, Elnora Tuggle. Der er noget mystisk ved hende, og Judith opfører sig mærkeligt. Og da Lynn og Mus læser i en gammel bog om heksekraft, får de mistanke. Er Elnora Tuggle en heks? Er Judith i heksens vold? Hvem er den underlige dreng, Clyde, som fru Tuggle siger er hendes barnebarn? Og som der står i heksebogen

"De spiser kødet fra mindre børn!" - tør Lynn lade fru Tuggle og Judith være babysitter for hendes lillebror?

Og tør du læse den næste

Heksebøgerne er ikke bare gys for gysets egen skyld. Phyllis Naylor vil noget med sine historier. Hun viser, hvordan vore dårlige sider kan trækkes frem af andre. Vi kommer ind i en families tryghed.

Og de voksne bliver taget lige på kornet, da Lynn og Mus skal fortælle Mus´ far om fru Gullone: "Hvordan kan det være, at uanset hvor kraftigt voksne formanede én til at komme til dem, når man havde problemer ... så var der ting, de ikke var interesseret i at få at vide."(Heksen vender tilbage)

Heksens øje

"Øjet rullede hen over køkkengulvet og lagde sig op ad køleskabet og blinkede .... blinkede ..."(Heksens øje)

I Heksens øje har Lynns lillebror, Stevie, fundet fru Tuggles glasøje. Når han har det på sig, bliver han til en irriterende møgunge. Lynn opdager det og beholder øjet hos sig selv - men så sker der noget med hende ...!

Nogle mærkelige blomster vokser ved bækken - lige der, hvor heksens glasøje blev kastet bort. De har en sær duft, synger og har fingre. Heksens urter får magt over nogle piger fra Lynns og Mus´ klasse. De danner en heksekreds. Får de også magt over Mus? Kan heksekraft bringe hendes mor tilbage?

I den sidste bog om heksen dukker en gammel kone op. Hun bygger et nyt hus på fru Tuggles grund - nøjagtig magen til det gamle. Hun ligner Elnora Tuggle og kalder sig Greta Gullone. Hun siger, hun er fru Tuggles søster - men prøv at sammenligne bogstaverne i de to navne! Og hvorfor er fru Gullone så interesseret i den gamle bog om heksekraft?

Endelig lykkes det Lynn og Mus at få alle de voksne til at tage hekseriet alvorligt - og bogen har en overraskende slutning.

Gys og spænding for alle pengene

Phyllis Naylor forstår at bygge en spændende historie op. Der går ofte lidt tid, inden de rigtig tager fart, men så øges spændingen hele tiden indtil kulminationen til slut.

Og hvert kapitel slutter med en overraskende effekt, så man lige skal læse et til. Hendes brug af korte sætninger og megen dialog gør spændingen så levende, at vi føler uhyggen helt inde på livet.

"Hun kiggede op. Men det var ikke den gamle kone, der skyggede for solen. Det var nu krager! De svævede som en stor sort sky over hovedet på hende! Hun greb posen og klatrede op ad skrænten. Men så snart hun var oppe, satte hun farten op. Ved broen over bækken. På det laveste sted løb hun næsten. Og op gik det mod hendes egen have. Men der var sket noget med kragerne. De var blevet helt lydløse! Ingen skrig! Kun en sort skygge der faldt på jorden. Lige foran hende. For at minde hende om, at de var der! Men pludselig dykkede de."(Heksens kat)

Samtidig føler vi os utrygge, fordi bøgerne bevæger sig på grænsen mellem fantasi og virkelighed. Er fru Tuggle en heks? Eller er Lynn og Mus bare to piger i en vanskelig alder, der i sommerferien ikke har noget fornuftigt at tage sig til? Og måske handler det hele om: at tro eller ikke tro på det okkultes onde magtspil. Som Lynn siger i Heksens kat : "Det var slet ikke fru Tuggles stok eller hendes besværgelser, der var så farlige. Det var den frygt og angst, de var årsag til!"

Skal man være helt ærlig, må man indrømme, at de tre første bøger om heksen er de bedste. De sidste har mistet noget af den rappe form, der fastholder gyset. Og så savner man Gail Owens flotte tegninger. Og selv om historierne er gode nok, er der især i de to sidste bøger for lidt dialog og for mange henvisninger til de tidligere historier. De har derfor ikke den samme intense spænding.

Men ikke kun gys

Og ikke at forglemme: Ind imellem er bøgerne faktisk også morsomme - "Det var som om hun kunne høre djævelens hvæsende åndedrag i hestens vrinsken, lugte djævelens rådne stank i dens gødning" "Det var som om hun kunne høre djævelens hvæsende åndedrag i hestens vrinsken, lugte djævelens rådne stank i dens gødning" - Sådan er den 13-årige Ellens følelser over for hesten Stormy. Den har engang kastet hendes lillebror af, så han blev dræbt. - Sådan er den 13-årige Ellens følelser over for hesten Stormy. Den har engang kastet hendes lillebror af, så han blev dræbt.

Djævlehesten er altså ikke en almindelig hestebog, men en spændingsbog. Ellen bor alene med sin far i en fjern bjergegn. Hun bliver meget overladt til sig selv, da hendes far får arbejde som handelsrejsende. Nærmeste nabo er en mystisk gammel kone. En underlig fremmed dukker op, og samtidig bliver en lille dreng kidnappet. Ellens eneste kontakt til omverdenen er telefonen og et dårligt gammelt fjernsyn, der ikke altid virker. Hvem er den fremmede? Hvorfor har hendes far ikke ladet høre fra sig hele ugen? - og hvad gemmer der sig bag natteskriget? Kan hun overvinde sig selv, og tør hun nærme sig djævlehesten, da det virkelig gælder? er altså ikke en almindelig hestebog, men en spændingsbog. Ellen bor alene med sin far i en fjern bjergegn. Hun bliver meget overladt til sig selv, da hendes far får arbejde som handelsrejsende. Nærmeste nabo er en mystisk gammel kone. En underlig fremmed dukker op, og samtidig bliver en lille dreng kidnappet. Ellens eneste kontakt til omverdenen er telefonen og et dårligt gammelt fjernsyn, der ikke altid virker. Hvem er den fremmede? Hvorfor har hendes far ikke ladet høre fra sig hele ugen? - og hvad gemmer der sig bag natteskriget? Kan hun overvinde sig selv, og tør hun nærme sig djævlehesten, da det virkelig gælder?

Phyllis Naylor skrev Djævlehesten, der på engelsk hedder Night Cry (Natteskriget) i 1984, og bogen kom på dansk i 1990. Den er i samme genre som heksebøgerne. Den har både en spændende handling og en lige så vigtig indre spænding: Ellens følelser og hendes angst - angsten for det overnaturlige, angsten for om hendes far er indblandet og angsten for virkeligheden, der lige pludselig er flyttet fra fjernsynet og ind på livet af hende. , der på engelsk hedder Night Cry (Natteskriget) i 1984, og bogen kom på dansk i 1990. Den er i samme genre som heksebøgerne. Den har både en spændende handling og en lige så vigtig indre spænding: Ellens følelser og hendes angst - angsten for det overnaturlige, angsten for om hendes far er indblandet og angsten for virkeligheden, der lige pludselig er flyttet fra fjernsynet og ind på livet af hende.

I Djævlehesten er det tydeligt, at Phyllis Naylor har været de steder, hendes bøger foregår. Vi er der selv - der i det øde Mississippi, hvor husene står ude om natten, og naturen bestemmer over menneskene. er det tydeligt, at Phyllis Naylor har været de steder, hendes bøger foregår. Vi er der selv - der i det øde Mississippi, hvor husene står ude om natten, og naturen bestemmer over menneskene.

Bøger for unge

Phyllis Naylors første bog på dansk var Omkring springvandet . Den udkom i 1972 og var skrevet samme år.

Den fortælles af en 15-årig pige, Shelley, hvis forældre er skilt. I oprør mod sin egoistiske, let fordrukne mor og sin overfladiske far tiltrækkes hun af hippiemiljøet, hjulpet på vej af en veninde. Men hvor veninden lever oprøret helt ud, kan Shelley heller ikke finde sig tilrette her.

Omkring springvandet foregår i Washington D.C. Den er for danskere meget amerikansk og meget præget af sin tid. Bogen kan virke noget overfladisk i sin problemløsning, men den er morsom, kvikt fortalt og trods sin alder ikke gammeldags at læse.

"Jeg kunne ikke komme af et tog, mine forældre havde sat mig på for ti år siden" Men George forsøger nu alligevel. Oprør mod forældrene er også temaet i Phyllis Naylors anden ungdomsbog, Orlov fra rotteræset , skrevet i 1987 og udkommet på dansk i 1989. Og bogen er stadig højaktuel.

George er snart færdig med high school i Minneapolis og skal nu på college, mener hans far. Hans far er sagfører, hans farfar var sagfører - og selvfølgelig skal George også være sagfører.

Men George gør, hvad han kan for ikke at blive optaget på de fornemme universiteter som Harvard og Yale. Dels har han ingen planer om, hvad han vil være, dels kan man se, at hvis ikke han gør oprør, vil hans forældres ambitioner også ødelægge hans to yngre søskende. Som da hans søster var "dum nok til at spørge, hvilken forskel der var mellem en bratsch og en violin, og det kom til at koste hende seks år på klaver og noder."

George finder arbejde i et gartneri og opdager, at arbejdsglæde er lige så vigtig som en fin titel - og var hans far og farfar i øvrigt blevet advokater, fordi de selv havde villet? Gennem et halvt års tid modnes George så meget, at han af egen fri vilje er klar til at begynde på college - og også hans forældre er blevet klogere.

Ud over konflikten med forældrene fortæller George om drukturene med fyrene og problemerne med pigerne - og damerne. Phyllis Naylors evne til at registrere viser sig også i hendes sans for rammende replikker. Da George i biografen irriteres over andre tilskueres renderi, fastslår han, at "selv om puberteter er store i kæften, har de åbenbart små blærer."

Phyllis Naylors bøger

Phyllis Naylors bøger lever for os, fordi hun er en god iagttager. Hun siger selv, at det stammer fra hendes barndom. Hendes mors værste bekymring var, hvad naboerne ville tænke - derfor lagde hun hele tiden mærke til andre.

Det benytter hun, når hun færdes blandt børn og unge. Hun har bemærket, at børn og unges problemer egentlig er de samme i dag som for 50 år siden. Måske kan problemet antage en anden form, men problemet er det samme.

Som George siger: "Hvis du ikke gør noget, George, vil livet løbe fra dig. Lykken vil kaste et enkelt blik på dig og flygte i den modsatte retning." (Orlov fra rotteræset)