BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portrætbillede
*Seneste udgivelse

Pija Lindenbaum

Senest opdateret
  • Søren Jessen
    illustrator, juli 2023
Hovedforfatter
  • Søren Jessen
    illustrator, 2004

Intro

I 1990 udkom Pija Lindenbaums første billedbog med egen tekst: Else Marie og minifædrene (på dansk i 1991). Den blev et gennembrud, der straks etablerede hende som en tegner, der også kan skrive. At hun kunne tegne, vidste man allerede, idet hun indtil da havde illustreret adskillige bøger. De fleste hovedpersoner i Pija Lindenbaums bøger er små stærke piger, der går mod strømmen. Piger der handler. Selv siger hun, at de handler om rædsel!

Baggrund

Omslag: Pija Lindenbaum ogCarlsen
Omslag: Pija Lindenbaum ogCarlsen

I 1990 udkom Pija Lindenbaums første billedbog med egen tekst: Else-Marie og minifædrene (på dansk i 1991). Den blev et gennembrud, der straks etablerede hende som en tegner, der også kan skrive. At hun kunne tegne, vidste man allerede, idet hun indtil da havde illustreret adskillige bøger. Men ”Else-Marie og minifædrene” vakte en del forundring, for hvad var meningen med, at Else-Marie havde syv små fædre? Pija selv husker, at man dengang undrede sig mere over forfatteren end over bogen, for hvordan kan man tænke sådan? Hun syntes ikke selv, den var så mærkelig, dengang hun lavede den, for hun har altid været meget optaget af de gamle sagaer, hvor alt jo nærmest kan lade sig gøre så hvorfor ikke syv små fædre? At hun altid har haft et kompliceret forhold til sin egen far var ikke grunden til, at hun lavede bogen, men nu – mange år senere – kan hun godt se, at der måske er en sammenhæng.

Lindenbaum, Pija
Foto: POLFOTO
  • Født

    1955 i Sundsvall, Sverige.

  • Uddannelse

    Ikke kendt.

  • Debut

    Else-Marie og minifædrene. Carlsen, 1991. (Else-Marie och småpapporna, 1990). Billedbog.

  • Priser

    Sveriges Bokhandelsmedhjälpares plakett 1991 for Else-Marie og minifædrene. Expressens Heffaklump 1991 for Else-Marie og minifædrene. Illustrator of the year på Børnebogsmessen i Bologna 1993. Elsa Beskow-plaketten 1993. New York Times diplom for Boken om Bodil (ikke oversat til dansk). Augustpriset 2000 for Gitte og gråulvene.

  • Seneste udgivelse

    Smørbøtten og Mælkeblomsten. ABC forlag, 2022. (Vitvivan och Gullsippan, 2022). Oversat af Flemming Møldrup.

  • Inspiration

    Kigger mere på den enkelte bog end på forfatternavnet. Kan godt lide specielle bøger. Især ”Loranga, Mazarin och Dartanjang,” af Barbro Lindgren.

Tegnestilen er traditionel med en brun og blød konturstreg, malet med pensel, der ikke råber alt for højt, og farvelægningen er yderst afdæmpet. Men figurerne lever og viser tydeligt, at her er en tegner, der formår at skabe levende, interessante figurer. En tegner der kender kroppen og dens udtryksmuligheder. En stor iagttager.

De fleste hovedpersoner i Pija Lindenbaums bøger er små stærke piger, der går mod strømmen. Piger der handler. Selv siger hun, at de handler om rædsel. Hun var selv et bange barn og er det sådan set stadigvæk. Hendes datter er ligesådan, men selvom man er et bange menneske, så finder man ud af det. Man klarer sig. På sin egen måde. ”Alt jeg laver er selvbiografisk,” siger Pija, ”eller også har jeg det fra min datter.” At Pija er en succesfuld tegner og forfatter er der slet ingen tvivl om, og en del af hendes bøger er oversat til en række sprog.

Udvalgte bøger

Britta, prins Benny og stærke Arnold

© Omslag:Pija Lindenbaum
© Omslag:Pija Lindenbaum

I Britta og prins Benny (1996) er farvelægningen igen mere afdæmpet. Blandt andet fordi de fleste tegninger har en lys, gul farve i bunden, der lige tager toppen af farvernes kraft. Til gengæld eksperimenteres der med perspektivet i tegningerne, og i opslaget hvor Britta og Prins Benny standser op foran et højhus inde i byen, ser man for første gang, at Pija Lindenbaum ser stort på perspektivreglerne og tegner husene, som de må se ud for et lille barn, der kommer fra landet. ”Pludselig giver Britta et råb fra sig og standser op. Aldrig har hun set så højt et hus. ”Se, prins Benny, det når næsten helt op til skyerne! Det må være slottet!”

© Omslag:Pija Lindenbaum & Gyldendal
© Omslag:Pija Lindenbaum & Gyldendal

Tegningerne i Stærke Arnold (1997) minder meget om de foregående bøgers med en nedtonet farvelægning, der her understreger stemningen af uhygge og spænding. Bogen handler om tre børn, der er helt sikre på at gamle, stærke Arnold holder børn i bur i sin kælder. Banden består af to drenge og en pige, og det er pigen der er lederen. Sådan er det i de fleste af Pijas bøger.

Historien om manden der bor alene og holder børn i bure i kælderen stammer fra Pijas egen barndom. Hun husker tydeligt sin og de andre børns skræk for manden, der i deres fantasi voksede til dette uhyre.

I bogen møder man også for første gang et dyr, som senere skulle vise sig at få stor indflydelse på Pija Lindenbaums bøger. Nemlig ulven, men mere om dem senere.

Bibliografi

Bøger skrevet eller illustreret af Pija

Skal vi gå i bad
Skal vi gå i bad

Inger Kral

1982. Billedbog

Skal vi stege sild
Skal vi stege sild

Inger Kral

1983. Billedbog

Else-Marie og minifædrene
Else-Marie og minifædrene

Pija Lindenbaum

1991. Billedbog

Over åen
Over åen

Lennart Hagerfors

1993. Billedbog

Navle her og numse der: en bog om kroppen 1996. Billedbog.
Navle her og numse der: en bog om kroppen 1996. Billedbog.

Anna-Malin Karlsson

Britta og prins Benny
Britta og prins Benny

Pija Lindenbaum

1996. Billedbog

Stærke Arnold
Stærke Arnold

Pija Lindenbaum

1997. Billedbog

Grumses café 1998. Billedbog.
Grumses café 1998. Billedbog.

Pija Lindenbaum

Gitte og gråulvene
Gitte og gråulvene

Pija Lindenbaum

2001. Billedbog

Gitte og uldhovederne
Gitte og uldhovederne

Pija Lindenbaum

2002. Billedbog

Mirabell 2002. Billedbog.
Mirabell 2002. Billedbog.

Astrid Lindgren

Gitte og elsdyrbrødrene
Gitte og elsdyrbrødrene

Pija Lindenbaum

2003. Billedbog

Halli Hallo!: 49 anvisninger på sjove lege
Halli Hallo!: 49 anvisninger på sjove lege

Pija Lindenbaum

2003

Hvad siger hunden?: en dyrelyd-bog
Hvad siger hunden?: en dyrelyd-bog

Pija Lindenbaum

2004

Da Åges mor glemte alt
Da Åges mor glemte alt

Pija Lindenbaum

2006. Billedbog

Lille-Laudrup og den bedste onkel
Lille-Laudrup og den bedste onkel

Pija Lindenbaum

2007. (Lill Zlatan och morbror raring. 2006)

Kenny og barbierne
Kenny og barbierne

Pija Lindenbaum

2008. Billedbog

Liv sover vild
Liv sover vild

Pija Lindenbaum

Klematis, 2010. (Siv sover vilse, 2009). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Gitte gemmer sig
Gitte gemmer sig

Pija Lindenbaum

Klematis, 2012. (Gittan gömmer bort sej, 2011). Billedbog.

Ska' vi leg'?
Ska' vi leg'?

Pija Lindenbaum

Klematis, 2014. (Ska vi va?, 2013). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Det kan jeg også
Det kan jeg også

Pija Lindenbaum

Klematis, 2015. (Kan jag med, 2013). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Jeg elsker Mano
Jeg elsker Mano

Pija Lindenbaum

Klematis, 2015. (Jag älskar Manne, 2014). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Doris stikker af
Doris stikker af

Pija Lindenbaum

Klematis, 2016. (Doris drar, 2015). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Jeg henter sutten
Jeg henter sutten

Pija Lindenbaum

Klematis, 2016. (Jag hämtar nappen, 2015). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Jeg passer hunden
Jeg passer hunden

Pija Lindenbaum

Klematis, 2016. (Jag vaktar hunden, 2014). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Pudler og pomfritter
Pudler og pomfritter

Pija Lindenbaum

Klematis, 2017. (Pudlar och pommes, 2016). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Hvad bliver det så? : eventyret om skræddermesteren
Hvad bliver det så? : eventyret om skræddermesteren

Pija Lindenbaum

Klematis, 2019. (Bidde det då?, 2018). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Vi skal på arbejde
Vi skal på arbejde

Pija Lindenbaum

Klematis, 2020. (Vi måste till jobbet, 2019). Oversat af Mette Jørgensen. Billedbog.

Smørbøtten og Mælkeblomsten
Smørbøtten og Mælkeblomsten

Pija Lindenbaum

ABC forlag, 2022. (Vitvivan och Gullsippan, 2022). Oversat af Flemming Møldrup.

Læs mere om Pija Lindenbaum

Författare & illustratörer för barn och ungdom
Författare & illustratörer för barn och ungdom

1998 Nulevende svenske og udenlandske forfattere og illustratorer

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Pija Lindenbaum

Om forfatterskabet

Forlaget Rabén & Sjögren

Portræt af Pija Lindenabaum på forlaget Rabén & Sjögrens hjemmeside, hvor Lindenbaum har udgivet en lang række værker.