Søren Vagn Jacobsen
- Majken Jørgensenbibliotekar, 1984
- Heddi Mortensen1984
Den humoristiske bog
Med 3-binds-serien Øglevenner, Flodpølsen og Kejser Dan tager Søren Vagn Jacobsen os midt ind i et miljø, han kender som sin egen bukselomme: skoleklassen med hele dens brogede flok af børn.
I klassen går Rune, som er bøgernes fortæller. Han er bedste ven med Dan, som altid er meget artig og meget uheldig, og som har en dominerende pylre-mor. Og så er der frække Grete og skøre Lise og resten af klassen.
Forfatteren giver nogle gode skildringer af kammeratskabet i klassen og får på samme tid sagt noget om, at det er vigtigt, at være tolerant og at holde sammen. Der tegnes nogle fine børneportrætter, samtidig med at det myldrer med barokke og grinagtige indfald.
Klassen har nemlig en højst ualmindelig vikar. To-Meter hedder han, og han kan fortælle de mest utrolige historier. Børnene sidder som klistret til stolene og lytter til To-Meters fantasiverden, hvori de selv optræder. Efter timerne kører børnenes fantasi videre, og ofte forsøger de at påvirke eller ændre på historien.
Det er blevet til 3 meget fine - sjove - bøger, hvor dagligdag og fantasi hele tiden griber ind i hinanden som brikker i et puslespil.
Familie og ferie
I 1983 udkom to bøger, som begge handler om en familie på ferie. I begge tilfælde spiller fantasien en stor rolle.
I den ene Viola og ridderen er hovedpersonen Viola, som er et snusfornuftigt 6-årigt barn med hele fantasien i behold. Det er gennem hende at vi på en telttur med Viola og hendes forældre og 2 søskende oplever den ulykkelige spøgelsesridder Ramund, som i 800 år har vandret hvileløst rundt. Bogen er meget humoristisk i sin skildring af nutidsbarnet Violas møde og venskab med ridderen. Samtidig er der en række situationer fra familielivet, som er gengivet meget rammende og humoristisk.
- "Sagnet fortæller, at han den aften, han fik at vide, at han ikke kunne få sin elskede Sighilde, gik ud i mørket og forsvandt. - Han har vel ikke kunnet finde vej tilbage med gitteret for øjnene. - Nemlig, søster, sagde Lotte. De der mænd kan overhovedet ikke finde ud af noget."
Den anden bog Spøgelseskatten er en lille hyggebog, fyldt med uhygge: far og 3 børn drager ud i det danske sommerland i campingvogn for at studere herregårde. I kølvandet følger spøgelseshistorierne - det myldrer med hvide damer og sorte katte, som dog alle viser sig at have en helt naturlig forklaring - næsten da.
Både Viola og ridderen og Spøgelseskatten er let læste og skrevet i et godt hverdagssprog. Søren Vagn Jacobsen får endnu engang fortalt en god historie, som får læseren til at sidde spændt og vente på det næste gys og det næste grin.
Hverdagsskildringer - socialrealisme
Den socialrealistiske del af forfatterskabet består af de 3 ungdomsbøger:
- Ha´ det godt Kaj - Skrid, Kaj - Kom så Kaj
Her er det den barske og grå hverdagsrealisme, der er udgangspunktet. Men samtidig er bøgerne præget af en humor og en fantasi, der peger videre.
Kaj er 14 år og bor alene sammen med sin far, Alvin, som er langturschauffør. I skolen klarer Kaj sig meget dårligt, bl.a. fordi normerne her er ganske anderledes end normerne i Kajs hjem, der er præget af faderens firkantede opfattelse af samfundet og mennesker. Kaj flygter fra skolen og tager med Alvin som blind passager. Under turen lover Alvin at forsøge at skaffe Kaj en læreplads.
Kaj bliver arbejdsdreng på et værksted, hvor en lagerforvalter gør livet surt for ham. Sigurd, en gammel mekaniker, tager derimod Kaj til sig og lærer ham noget om arbejdet, men også noget om arbejdersammenhold. Da ledelsen fyrer Sigurd og ingen rører en finger i den anledning, rabler det for Kaj. Han skrider fra arbejdspladsen, drikker sig fuld og ender i detentionen.
Alvin bliver fyret og kan ikke finde andet arbejde. Hans livsvisdom om, at alle der bare gider, kan få arbejde, modsiges således af virkeligheden. I den tredje af bøgerne har både far og søn fået arbejde. Men livet er andet end det: Kaj møder Linda, som han forelsker sig i. Hun kommer fra et ganske anderledes miljø, end det Kaj er vant til. Mødet med Lindas familie giver Kaj en tiltrængt tryghed og rokker ved mange af de fordomme om hvad som helst, som Kaj har arvet fra Alvin.
På arbejdspladsen oplever både far og søn splid og solidaritet og vælger side. Alvin vælger at vende sammenholdet ryggen og er nu alene både på arbejde og hjemme. Kaj og Alvin har byttet roller - nu er det Kaj, der må tage hånd i hanke med Alvin. Bogen slutter optimistisk for Kaj. Han vil på efterskole, og han er forelsket i Linda. Men samtidig aner man, hvor let det kan gå galt for Kaj.
På trods af det meget ordfattige miljø, Alvin og Kaj kommer fra, formår Søren Vagn Jacobsen at skildre en varme og solidaritet de to imellem, som virker ægte, men som har svært ved at udfolde sig på grund af manglende evner og udefra kommende omstændigheder.
Bøgerne er bl.a. sjove at læse på grund af Kajs veludviklede fantasiliv. Kaj oplever verden i overdrevne avisoverskrifter, som sætter de virkelige ofte uhyrlige hændelser i et både forsonende og grotesk, humoristisk lys.
Science fiction
Indtil videre har Søren Vagn Jacobsen skrevet 2 fremtidsromaner. Begge er skrevet som en slags advarsel mod en udvikling hen imod et samfund styret af teknik og magt. Den udvikling fører, ifølge ham, til at værdier som lighed, ømhed, omsorg og næstekærlighed fortrænges til fordel for vold, magt og undertrykkelse.
I Vejen til Tao beskrives et magt- og voldssamfund, hvor volden ovenikøbet er sat i system af magthaverne. Zonerne kæmper på bestemte klokkeslæt indbyrdes og enten deltager beboerne direkte i kampen, eller de kan nyde den på videoapparatet i dagligstuen.
Ilja er 14 år og opvokset i den orange zone. Efter en eksplosion kidnappes hun af en fremmed kvinde, Tao. Under megen dramatik fører Tao Ilja gennem det zoneopdelte samfund for at vise hende samfundets vrangsider. Til sidst når de frem til thoterne, som Tao tilhører.
Thoterne er udbrydere fra zonesamfundet. De lever i frihed og åbenhed med hinanden, men har naturligvis også deres problemer. Ilja får til sidst lov til selv at vælge, om hun vil blive hos thoterne eller vende tilbage til den orange zone. Hun har under hele flugten en anelse om, at Tao er hendes mor. Men først da det går op for hende, at det er uvæsentligt, om Tao er hendes mor, fordi det i det hele taget er forholdet mellem mennesker, der har betydning, kan hun tage sin beslutning om at blive hos thoterne.
I Sølvfuglens børn leger to unge Raf og Tive en dag ved den flod, som hidtil har været grænsen for deres udfoldelsesmuligheder. De falder i vandet, men reddes mirakuløst op, dog på den anden bred.
Her lærer de et ganske anderledes samfund at kende. Selv kommer de fra et mandsdomineret samfund bygget op om ejendomsretten. Det samfund, de havner i, viser sig at være diametralt modsat. Der er fælleseje, ingen magtkoncentration og menneskene lever i pagt med naturen.
For Raf, der som dreng er blevet udsat for den strengeste opdragelse, er det vanskeligt at forstå og acceptere en ny verdensorden. Kun langsomt brydes hans panser. Men da det lykkes de to at vende tilbage, har deres oplevelser og erfaringer gjort,at de ikke længere kan acceptere magten og undertrykkelsen.
De flygter, hvilket får katastrofale konsekvenser, og til sidst afsløres de to samfunds fælles oprindelse for os.
Fantasi uden fordomme
Søren Vagn Jacobsens store styrke er, at han i et flydende og veloplagt sprog kan få fortalt en historie - hvor fantasien flyver, og fordomme og normer vendes op og ned.
Søren Vagn Jacobsen vil noget med sine bøger - men der er ingen pegefingre, ingen moraliseren. Han lader sine personer opleve og erkende gennem deres egne erfaringer - samtidig er hans personer almindelige mennesker (og som regel børn) og ikke helte eller super-privilegerede. Det er der blevet nogle meget overbevisende bøger ud af.
Bibliografi
Søren Vagn Jacobsen
1983 (66.85)
Søren Vagn Jacobsen
2008. Gys. 3. del af Viola i graven. Dingo. Grøn
Søren Vagn Jacobsen
Gyldendal, 2016. Illustreret af Kamilla Wichmann.
Søren Vagn Jacobsen
Gyldendal, 2017. Illustreret af Kamilla Wichmann.
Søren Vagn Jacobsen
Gyldendal, 2018. Illustrator: Kamilla Wichmann.
Søren Vagn Jacobsen
Gyldendal, 2018. Illustreret af Johannes Bojesen.
Tim-bøgerne
Søren Vagn Jacobsen
Gyldendal, 2015. Illustrator: Christian Guldager. (8).
Bøger skrevet sammen med Orla Klausen
2001. 10. del af serie
Søren Vagn Jacobsen
Gyldendal, 2020. Illustreret af Orla Klausen.
Læs mere om Søren Vagn Jacobsen
1986 (81.67)
Bent Andersen
1985 I: Børn & bøger. Årg. 38, nr 6, side 10-16
Om forfatterskabet
Links
Her får man de vigtigste pejlemærker i Søren Vagn Jacobsens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.