BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Stina Wirsén
Foto: Naina Helén Jåma/TT/Ritzau Scanpix
*Seneste udgivelse

Stina Wirsén

Senest opdateret
  • Redaktionen
    marts 2026
Hovedforfatter
  • Charlotte Hitzner Jørgensen
    cand.theol., 2016

Intro

Svenske Stina Wirsén er en sjælden fugl. Hun skriver tegnefilmsmanuskripter, leverer illustrationer til blade, bøger og aviser, hun har designet frimærker og endda en Google doodle. Men først og fremmest skriver og illustrerer hun børnebøger for de alleryngste læsere. Stina Wirsén har en særlig evne til at fange små børns følelser og frustrationer med ganske få ord og gøre dem levende i en enkel streg. Når en karakter siger: Nej! Eller: Du er dum! vækker det umiddelbar genkendelse hos både læser og oplæser. Dermed skaber Stina Wirsén en stærk fælles læseoplevelse på tværs af alder.

Baggrund

Stina Wirsén blev født i 1968 og voksede op i et kollektiv i Älvsjö i den svenske hovedstad Stockholm. Familien bestod af moren Carin, der var speciallærer og børnebogsforfatter, faren Christian, der var kunstner og søsteren Anna.

”Se. Der er katten jo. Han er adopteret. Hvordan kan det være? Først var katten helt nyfødt, i et land langt væk. Han havde ikke nogen mor eller far som kunne passe på ham. Mor og far var herhjemme. De havde ikke nogen baby. Der kom ikke nogen baby i mors mave selvom de gerne ville have det. De var så kede af det.”

”Hvis baby?”, s. 1-6.

Stina Wirsén havde fra barnsben et behov for at tegne alt, hvad hun oplevede. Det var hendes måde at fordøje dagens indtryk på: ”[Jeg] har altid tegnet, siger hun. Altid. Når jeg kom hjem fra børnehaven tog jeg en blok og en pen, ”tegnede min dag, min glæde, min rædsel, jeg har altid fundet kraft i det.” Da familien skulle flytte, fandt man hoved-fodtegninger under stole, borde og sofaer. Der var spor efter Stina overalt.” (Stina Jofs: Hjärtat som brast. Vi-Tidningen, 2013-07-24. Egen oversættelse).

I 1985 begyndte Stina Wirsén at studere på Konstfack, der svarer til Kunsthåndværkerskolen/Danmarks Designskole i Danmark. Uddannelsen færdiggjorde hun i 1992, men allerede i 1990 var hun begyndt som tegner i kultursektionen på avisen Dagens Nyheter. Stina Wirsén var ansat på avisen frem til 2010, hvorefter hun arbejdede som illustrator på freelancebasis.

Wirsén, Stina
Foto: Wikipedia
  • Født

    15. juni 1968 i Stockholm.

  • Uddannelse

    Uddannet fra Konstfack i Stockholm, 1992.

  • Debut

    Jag har fått en klocka. Rabén & Sjögren, 1991.

  • Litteraturpriser

    Buff-prisen, 2012. Elsa Beskow-plaketten, 2000.

  • Seneste udgivelse

    Hvem er væk?. Vild Maskine, 2026. (Vem är borta?, 2008). Oversat af Mads Heinesen.

I 1991 debuterede Stina Wirsén som børnebogsforfatter med bogen ”Jag har fått en klocka” (1991). Siden debuten har Stina Wirsén skrevet og illustreret et utal af bøger og er i dag en af Sveriges mest kendte og vellidte forfattere.

I 2012 kom Stina Wirsén dog i modvind, da en af karaktererne i hendes serie om ”Brokiga små**”** (”De små brogede”) blev udskældt for at være racistisk. Figuren Lilla Hjärtat (Lille Hjerte) var sort, og kritikere påpegede, at de såkaldte Pickanannis og Golliwogs i bogen lignede karikerede fremstillinger af afrikanere og slaver i 1800- og 1900-tallet. Kritikken kom bag på Stina Wirsén, der netop havde skabt Lilla Hjärtat for at bryde med stereotype fremstillinger i billedbøger: ”Billeder af mørkhudede børn i børnebøger er sjældent rigtig sorte, måske af ængstelighed. Jeg ville give en stiliseret dukke – en kulsort figur – et nyt indhold.” (Stina Jofs: Hjärtat som brast. Vi-Tidningen, 2013-07-24. Egen oversættelse). Den såkaldte Lilla Hjärtat-gate endte med, at Stina Wirsén undskyldte og ikke siden har tegnet Lilla Hjärtat.

Stina Wirsén er sideløbende med sin forfattervirksomhed medlem af Svenska Barnboksakademin, der arbejder for børnelitteraturens udbredelse.

Stina Wirsén bor og arbejder i Stockholm. Hun er gift med Pompe Hedengren og sammen har de børnene Matilda, Klara og Gustav.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Stina Wirsén er både forfatter og illustrator. Som forfatter har hun hovedsageligt beskæftiget sig med børnebøger til de yngste læsere, mens hun som illustrator har arbejdet med bøger til børn såvel som voksne. Om forskellen på at henvende sig til børn og voksne siger hun selv: ”– Jeg synes, jeg har et større ansvar, når jeg beskæftiger mig med børnekultur. Mine bøger kan være et barns første møde med litteraturen, mens voksne der ser mine illustrationer i Dagens Nyheter kan tage imod dem på en anden måde. Men det er utrolig tilfredsstillende at veksle mellem de forskellige opgaver. Og jeg tror at mine børnebøger ville blive dårligere, hvis de var det eneste jeg lavede.” (Anna Sahlén: Jag mår bra av att rita. Minabibliotek.se, 2013-12-18. Egen oversættelse).

Fælles for Stina Wirséns illustrationer er den enkle streg, hvad enten den tager form som en kanin eller som Woody Allen. Men hvor illustrationerne til børnebøgerne ofte sprudler af farver, er bladillustrationerne i Dagens Nyheter holdt i mørkere farver.

Tematisk kredser Stina Wirséns bøger om det store drama i den lille verden. Det kan være at bygge en bro sammen med sin bedste ven, at se broen styrte sammen, at blive ked af det og at blive trøstet og glad igen, som det er tilfældet i pegebogen ”Bygga!” (2014). Det er erfaringsnært og let for en toårig læser at genkende.

Et andet gennemgående tema er kønsroller og familiemønstre. Stina Wirsén italesætter ikke denne tematik, men arbejder meget bevidst med at lade f.eks. regnbuefamilier indgå i sine fortællinger på lige fod med familier med adoptivbørn og såkaldte konventionelle kernefamilier, bestående af mor, far og børn. Ligeledes udfordrer hun også den udbredte opfattelse af kat som feminint og Nalle (på svensk en bamse) som maskulint. Om dette siger hun selv: ” – Vem är arg (”Hvem er vred?”) begynder med linjerne ”Se en bamse. Hun bygger.” Men næsten alle læser det forkert. Og der er også en kat med et stort hjerte på maven, som er en han. Det læser alle også forkert. Selv jeg har gjort det. Det er sjovt at lege lidt med fordomme og forestillinger, men det vigtige er at fremhæve retten til at være en person, et barn, i stedet for sin kønsidentitet.” (Anna Sahlén: Jag mår bra av att rita. Minabibliotek.se, 2013-12-18. Egen oversættelse).

Beslægtede forfatterskaber

Stina Wirséns Hvem?-bøger minder på mange måder både i tekst og streg om Lili-bøgerne skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Siri Melchior. Lili er en pige, der kan og vil selv. Hun udforsker og udfordrer verden, hvilket vil sige hjemmet og baghaven, når man kun er to, tre år gammel. Det gør hun med stor iver og ofte også med meget rod til følge. Lilis tro følgesvend er hunden, der må stå model til det meste, hvad enten det er at spise alle Lilis grøntsager, så hun kan få dessert, eller at blive brugt som skammel, når Lili skal nå håndvasken.

Fælles for Hvem?-bøgerne og Lili-bøgerne er, at den let genkendelige hverdagsramme og hverdagssituation er i centrum. Handlingen udspiller sig i nære miljøer, f.eks. hos mormor eller på badeværelset.

Men hvor Stina Wirsén lader tekst og billede følge hinanden, går Kim Fupz Aakeson og Siri Melchior en anden vej. De lader historien udfolde sig i illustrationen. Teksten beskriver en ting, og billedet fortolker teksten og lægger et ekstra lag til fortællingen. Det sker f.eks. i ”Lili børster tænder” (2011), hvor illustrationen viser Lili siddende med alt tøjet på i badekarret, med en tændt håndbruser i den ene hånd og en tandbørste i den anden. Den ledsagende tekst er: ”Så gør Lili tandbørsten våd.” Dette tilføjer et humoristisk element til fortællingen, som ikke i ligeså høj grad er til stede i Hvem?-bøgerne.

I skildringen af forholdet mellem barn og forældre, har Hvem?-bøgerne også træk til fælles med Andreas Bræstrup Kirsteins bøger om ”Poul og far”. Poul og far-bøgerne kredser om følelser og om, hvordan man både som barn og forælder kan komme så meget i sine følelsers vold, at man kommer til at gøre noget forkert. Det kan f.eks. være at smadre fars sandslot eller at lade sit stædige barn køre til svømmehallen på cykel kun iført badebukser og svømmebriller, selvom det er frostvejr.

Tekstmæssigt adskiller både Poul og far-bøgerne og Lili-bøgerne sig fra Stina Wirséns bøger om Hvem? Hvor Poul og far-bøgerne og Lili-bøgerne næsten udelukkende benytter sig af tekst, der beskriver og skildrer karakterernes tanker, følelser og handlinger, så ytrer Stina Wirséns karakterer sig direkte. Hvis de har ondt, siger de: ”Det gør ondt.” Hvis de synes mor og far er dumme, siger de: ”Du er dum.” Det skaber en nærhed og genkendelighed hos læseren, i modsætning til de beskrivende tekster hos Kim Fupz Aakeson og Andreas Bræstrup Kirstein, hvor der er en afstand mellem det, der sker i teksten, og læseren.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Pegebøger

Dyrebogen
Dyrebogen

Stina Wirsén

Gyldendal, 1997. (Djurboken, 1995).

Lille og stor
Lille og stor

Stina Wirsén

Gyldendal, 1997. (Liten och stor, 1995).

Ting og sager
Ting og sager

Stina Wirsén

Gyldendal, 1997. (Sakboken, 1995).

Billedbøger

Jeg har fått en klocka

Stina Wirsén

Rabén & Sjögren, 1991.

Vems byxor
Vems byxor

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2005.

En liten skär och många små brokiga

Stina (med Carin Wirsén) Wirsén

Bonnier Carlsen, 2006.

Vems mormor
Vems mormor

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2007.

Vem är ensam

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2007.

Vem är söt
Vem är söt

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2008.

Vem är borta
Vem är borta

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2008.

Vem kommer nu
Vem kommer nu

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2012.

Vem är sjuk
Vem är sjuk

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2012.

Vem är var

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2012.

Dela

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2013.

Titta

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2014.

Bygga

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2014.

En liten skär och alla bråkiga brokiga

Stina(med Carin Wirsén) Wirsén

Bonnier Carlsen, 2014.

Vem är stor
Vem är stor

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2015.

Nej

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2015.

Rita

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2015.

Hvem sover ikke
Hvem sover ikke

Stina Wirsén

Vilde dyr, 2015. (Vem sover inte, 2009). Oversætter Julie Sten-Knudsen.

Hvis baby
Hvis baby

Stina Wirsén

Vilde dyr, 2015. (Vems bebis?, 2011). Oversætter Julie Sten-Knudsen.

Hvem rydder ikke op
Hvem rydder ikke op

Stina Wirsén

Vilde dyr, 2015. (Vem städer inte?, 2011). Oversætter Julie Sten-Knudsen.

Liten

Stina Wirsén

Bonnier Carlsen, 2015.

Hvem er død
Hvem er død

Stina Wirsén

Vilde dyr, 2017. (Vem är död?, 2010). Oversætter Julie Steen-Knudsen.

Hvem er sur
Hvem er sur

Stina Wirsén

Vilde dyr, 2017. (Vem är arg?, 2005). Oversætter Julie Steen-Knudsen.

Hvem er bedst?
Hvem er bedst?

Stina Wirsén

Vilde dyr, 2020. (Vem är bäst?, 2009). Oversætter: Boline Skovly.

Hvis ven?
Hvis ven?

Stina Wirsén

Vilde dyr, 2020. (Vems kompis?, 2010). Oversætter: Boline Skovly.

Hvem bestemmer?
Hvem bestemmer?

Stina Wirsén

Vilde dyr, 2020. (Vem bestämmer?, 2006). Oversætter: Boline Skovly.

Hvem bløder?
Hvem bløder?

Stina Wirsén

Vild Maskine, 2025. (Vem blöder?, 2006). Oversat af Mads Heinesen.

Hvem er væk?
Hvem er væk?

Stina Wirsén

Vild Maskine, 2026. (Vem är borta?, 2008). Oversat af Mads Heinesen.

Om forfatterskabet

Web

Forfatterens profil på det svenske forlag Rabén & Sjögren

Kilder citeret i portrættet

[1]

Hjärtat som brast. Vi-Tidningen, 2013-07-24

Stina Jofs

Interview med forfatteren om Lilla Hjärtat-kontroversen.