BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portrætbillede
*Seneste udgivelse

Susan E. Hinton

Senest opdateret
  • Redaktionen
    2011
Hovedforfatter
  • Lisbet Vincentzen
    1986

Intro

Susan E. Hintons bøger handler om det barske ungdomsmiljø hovedsagelig i amerikanske storbyer. Nogle af beskrivelserne af dette liv kan forekomme fremmedartede, bl.a. den spænding hvoraf nogle af handlingerne er præget.

Ligeledes er kriminalitet en langt væsentligere del af livet i USA end herhjemme, på grund af de sociale forskelle. Disse er et væsentligt tema i bøgerne. Hvorledes havde drengenes liv ikke udviklet sig, hvis de ikke konstant havde haft økonomiske problemer?

  • Født

    22. juli 1948, Tulsa, Oklahoma, USA.

  • Uddannelse

    Universitetet i 1970.

  • Debut

    Outsideren. Munksgaard, 1969. (The outsiders, 1967). Oversat af Niels Chr. Lindtner.

  • Priser

    Flere amerikanske priser.

  • Seneste udgivelse

    Outsideren. People's Press, 2011. (The outsiders, 1967). Oversat af Lea Carlsen Ejsing.

Udvalgte bøger

Om Susan E. Hinton

Susan Eloise Hinton blev født i 1950 i Oklahoma, USA. Allerede som 16-årig begyndte hun at skrive bøger, og den første, Outsideren blev så berømt, at den var medvirkende til at hun fik adgang til universitetet i 1970.

Susan E. Hinton har allerede modtaget flere priser for sine bøger, og der er lavet en film om hver af hendes tre første bøger.

I et foredrag Susan E. Hinton holdt i 1968 om sin første bog, siger hun bl.a.: Jeg kan simpelt hen lide at skrive. Det er måske det, der får mig til at føle, at jeg eksisterer. Hun fortæller i samme foredrag om baggrunden for, at hun skrev Outsideren . Den foregår i den by, hvor Susan E. Hinton selv er opvokset.

Susan Hinton og kammeraterne

Gennem sit samvær med kammeraterne har hun forsøgt at forstå, hvorfor de handler, som de gør, og det har hun skrevet ned.

Hun havde et meget godt kammeratskab med drengene i sin hjemby. Det betød, at de betroede hende mange ting, og som hun selv siger, hun blev en slags amatør-socialrådgiver for dem. De kom og fortalte hende om deres problemer.

Hun tilhørte ikke nogen bestemt gruppe eller bande af de unge, og hun forsøger også at beskrive dem alle fra forskellige sider.

Hun holdt sig nu mest til de såkaldte fedtfjæser, de fattige børn.

De andre var de såkaldte sos´er dvs. børnene som går i de gode skoler, har mange penge osv.

Susan E. Hinton siger, at selve grundlagt for Outsideren er konflikten mellem de to samfundsklasser. "Det var umuligt at indse, hvorfor man fordømte den ene gruppe, men ikke den anden. De var begge indblandet i kriminelle forehavender, men ud fra to komplet forskellige motiver. Jeg forstod ikke, hvorfor det var de fattige knægte, der skulle have hele skylden," siger hun i foredraget.

Engang blev en af hendes gode venner (et fedtfjæs) overfaldet af en flok drenge (sos´er) uden særlig grund. Susan E. Hinton blev så gal over det, at hun gik lige hjem og skrev en historie om det. Det er baggrunden for første kapitel i Outsideren .

Egentlig var det ikke hendes mening, at historien skulle offentliggøres, men foreløbig er det blevet til 4 romaner.

Amerikansk ungdom

Susan E. Hintons bøger handler om det barske ungdomsmiljø hovedsagelig i større amerikanske byer.

Nogle af beskrivelserne af dette liv kan forekomme noget fremmedartede, bl.a. den spænding hvoraf nogle af handlingerne er præget. Ligeledes er kriminalitet en langt væsentligere del af livet i USA end herhjemme, på grund af de sociale forskelle, som hersker.

Disse er et væsentligt tema i bøgerne. Hvorledes havde drengenes liv ikke udviklet sig, hvis de ikke konstant havde haft økonomiske problemer? Var Mark i Sidste år er længe siden blevet pusher, hvis Bryons mors hospitalsophold ikke havde været så økonomisk en belastning for dem? Hvorledes havde deres forhold til de andre unge i byen været, hvis de selv kunne vælge, hvilken skole de ville gå i uden hensyn til penge? osv.

Betydningsfuldt er også skildringerne af kammeratskab og ikke mindst broderskab. Det, at næsten alle hovedpersonerne lever uden voksenkontakt og voksen-indblanding, gør, at de tidligt tvinges til at tage stilling til en masse. Det giver dem en form for frihed, men det er en frihed, som tvinger dem til tidligt at blive voksne.

Kammeratskabet og broderskabet er af meget stor betydning for dem i deres liv. De problemer, der løses, løses da også oftest via kammeratskab og broderskab. De ydre problemer (kriminaliteten, de sociale problemer) gives der ingen løsning på, og der stilles ingen mulige løsninger op.

Bibliografi

Bøger

Outsideren
Outsideren

Susan E. Hinton

1969. (am, 1967) Revideret oversættelse 2001

Sidste år er længe siden
Sidste år er længe siden

Susan E. Hinton

1972. (am, 1971) Revideret oversættelse 2001

Motorcykeldrengen
Motorcykeldrengen

Susan E. Hinton

1975. (am, 1975). Revideret oversættelse 2001

Tex
Tex

Susan E. Hinton

1980 (am, 1979)

Ikke til at tæmme
Ikke til at tæmme

Susan E. Hinton

Munksgaard, 1989. (Taming - the star runner, 1988). Oversat af Søren Vinterberg.

Læs mere om Susan Hinton

Om at læse Susan Hinton
Om at læse Susan Hinton

1977 (99.4 Hinton, Susan E.)

Susan Hinton om Outsideren
Susan Hinton om Outsideren

Susan E. Hinton

1981 (99.4 Hinton, Susan E.)

Susan Hinton om Outsideren
Susan Hinton om Outsideren

1994

S.E. Hinton

Den officielle Susan Hinton hjemmeside indeholder en biografi, baggrundsstof om bøgerne og om de filmatiserede bøger og en FAQ.

Wikipedia

Dden frie encyklopædi. Artikel i leksikonet Wikipedia med bibliografi og linkliste. Siden er på engelsk.