Foto: Tycho Gregers

*Seneste udgivelse

Sussi Bech

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
maj 2023

Hovedforfatter

Steffen Kronborg
bibliotekar, 1999

Fra vores dage til oldtidens faraoner er der 3000 år. Men når Sussi Bech (f. 1958) sætter sig til arbejdsbordet i tegnestuen Gimle, mister de store afstande deres betydning. Sussi Bech ved, at et levende og troværdigt persongalleri er en af forudsætningerne for en vellykket fortælling uanset om den foregår i nutiden eller i fortiden. Derfor bestræber hun sig altid på at gøre sine personer så livagtige, at læseren har en følelse af at kende dem personligt. Fornemmelsen af nærvær giver læseren mulighed for indlevelse i handlingen og er en af hemmelighederne bag tegnerens succes.

Foto: Tycho Gregers

Født
1958 i Birkerød.
Uddannelse
Uddannet på Danmarks Designskole i København.
Debut
Zainab. Interpresse, 1985. (Tegneseriealbum).
Priser
Det danske Tegneseriekonvents pris, 1990. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1990. Det danske Tegneseriekonvents pris, 1992. Ping-Prisen, 1994. Det danske Tegneseriekonvents pris, 1995. Orla-prisen, 2005. “Årets Kunstner” i Birkerød, 2006. Adamsonstatyetten (Svenska Serieakademin), 2015.
Seneste udgivelse
Københavnermysteriet : jagten på naturens enhed. Eudor, 2023. (Sammen med Jens Olaf Pepke Pedersen). Illustreret af Frank Madsen. Tegneserie.

Langt væk - tæt på

Fra Nørrebro til Ægypten er der 3000 kilometer. Og fra vore dage til oldtidens faraoner er der 3000 år. Men når Sussi Bech (f. 1958) sætter sig til arbejdsbordet i tegnestuen Gimle, mister de store afstande deres betydning. For under hendes hænder kommer fortidens skikkelser til live og bliver lige så virkelige som menneskene hos købmanden henne på hjørnet.

Sussi Bech ved, at et levende og troværdigt persongalleri er en af forudsætningerne for en vellykket fortælling - uanset om den foregår i nutiden eller i fortiden. Derfor bestræber hun sig altid på at gøre sine personer så livagtige, at læseren har en følelse af at kende dem personligt. Fornemmelsen af nærvær giver læseren mulighed for indlevelse i handlingen og er en af hemmelighederne bag tegnerens succes.

Lyst til at tegne og fortælle

Næsten alle Sussi Bechs tegneserier foregår i oldtidens Ægypten. Interessen for historie og fjerne kulturer blev grundlagt allerede i skoletiden, hvor Sussi stiftede bekendtskab med Peter Groves ungdomsromaner fra det gamle Ægypten og med Mika Waltaris store roman Sinuhe Ægypteren. Senere fulgte en lang række fagbøger om Ægyptens oldtid, og i en periode overvejede Sussi Bech faktisk at læse til ægyptolog. Bl.a. tilbragte hun mange timer i Glyptotekets ægyptiske samling, hvor hun tegnede statuer, relieffer og masker - studier, der senere fik betydning for udformningen af hovedrolleindehaveren i Nofret -serien. Det blev dog aldrig til noget med ægyptologistudiet, og i stedet valgte Sussi Bech at læse på Skolen for Brugskunst, hvorfra hun afsluttede sin uddannelse i 1983.

Sussi har altid haft lyst til at tegne og til at fortælle en historie. Allerede da hun var 2 år, lavede hun sin første tegning - og siden har hun tegnet uafbrudt. Som 11-12-årig vandt hun flere tegnekonkurrencer, og sammen med søsteren Bente skrev og tegnede Sussi Bech forskellige tegneserieberetninger, inspireret af såvel Tusind og én nats eventyr som Carl Barks´ Anders And -fortællinger. En af teenageårenes tegneserieudfoldelser fandt sågar vej til Birkerød Avis under titlen Birkerødderne : en række korte, satiriske historier med Sussis egen familie i hovedrollen.

Det begyndte i Bagdad - Dalila og Zainab

I gymnasieårene udmøntede Sussi Bechs interesse for oldtiden og for tegneserien sig i en lang, afsluttet fortælling med Ur og Bagdad som baggrund for begivenhederne. Dalila den Drevne hed værket, som i 1993 blev udgivet i 2 bind af forlaget Ultima. Efter gymnasiet kom Sussi i kontakt med forlaget Interpresse, hvor man gerne ville udgive et album med figurerne fra Dalila den Drevne. Hovedpersonen i den nye historie blev Dalilas datter, Zainab, og i 1985 udkom albummet af samme navn. Zainab blev øjeblikkeligt en stor publikumssucces, og førsteoplaget på 10.000 eksemplarer blev hurtigt udsolgt.

Tegneren selv var dog ikke helt tilfreds med beretningen om den udspekulerede Zainab, der ved en blanding af list og snarrådighed opnår det, hun vil. For det første var tegnestilen i albummet lidt for kraftigt påvirket af Tintin -tegneren Hargé´s "klare linje"; og desuden kneb det måske en smule med at finde frem til den umiddelbare fortælleglæde, som Sussis tidligere projekter rummede i så rigelige mængder.

"Fortællingen var for tynget af, at jeg ville fortælle læseren en masse om islam, stridighederne mellem sunni- og shia-muslimer og 800-tallets Bagdad - og til sidst var der ikke plads til at fortælle en spændende historie", siger hun selv om værket. Men i tegnerens næste albumprojekt var fortælleglæden til gengæld igen til stede i fuldt omfang.

En strid kvinde med ben i næsen

Sussi Bechs foreløbige hovedværk er beretningen om Nofret, prinsessen fra Kreta, der gang på gang ufrivilligt kastes ud i nye eventyr. Handlingen i albumserien udspilles i Mellemøsten omkring år 1360 f.Kr., på et tidspunkt, hvor Ægypten befandt sig midt i et religiøst opbrud. Under farao Akhnaton blev de traditionelle dyreguder afskaffet, og solguden Aton blev gjort til den eneste sande gud. Processen var langtfra problemfri, og det er bl.a. religionsstridighederne omkring Akhnatons hof, der leverer råmaterialet til intrigerne i Nofret -serien.

Men selv om seriens handling ligger tæt på den historiske virkelighed, og selv om flere af tidens historiske personer optræder som bifigurer i serien, er Nofret ikke historieskrivning. Hovedpersonen er frit opfundet til lejligheden, og valget af en kretensisk prinsesse er helt bevidst fra forfatterens side. For det første oplever Nofret Ægypten på samme måde som læseren, med en fremmeds øjne; og for det andet ligger der en pointe i at bringe en person fra det kvindedominerede Kreta ind i den mere mandsdominerede kultur i Ægypten. Det kan næsten ikke undgå at give problemer!

Første gang læseren møder Nofret, arbejder hun som ´´danserinde´´ på et værtshus i oldtidens Ægypten. Albummet fortæller, hvordan Nofret er havnet i den situation - og hvordan hun slipper ud af den. Det er bestemt ikke let for en ung, enlig kvinde at klare sig i datidens barske verden, så Nofret bliver nødt til både at lyve og stjæle for at slå sig igennem. Men det gør hun også ganske udmærket. Nofret er både frækkere og har mere personlighed end Zainab, og hun får brug for begge dele i seriens følgende bind.

Under opholdet i Ægypten involveres Nofret i striden mellem farao Akhnaton og de tidligere så mægtige Amon-præster, og det er ikke ufarligt. I den fantastisk flot tegnede og dygtigt konstruerede Den sidste Minos vender Nofret fra Ægypten hjem til Kreta for at blive dronning over øen. Men forræderi og et vulkanudbrud kuldkaster Nofrets planer, og hun må flygte fra øen. I Syrien bliver Nofret en brik i magtkampen mellem de stridende parter, og det er kun med nød og næppe, hun slipper væk med livet i behold.

I seriens syvende bind, Med døden om bord, er Nofret atter på vej mod Ægypten, hvor hun møder gamle bekendte - igen med livet som indsats! Tilbage i Ægypten slår Nofret følge med den charmerende gravrøver Senep, og dette bekendtskab giver anledning til en del farlige situationer for vores heltinde. Men det er dog først, da Nofret i seriens niende bind overtager søsteren Kiyas rolle som faraos andenhustru, at hendes problemer for alvor begynder.

Nofret befinder sig konstant i brændpunktet for en række verdenshistoriske begivenheder, og det giver Sussi Bech lejlighed til at fylde sine fortællinger med historiske facts. Men hendes tegneserier skal ikke læses som lærebøger i ægyptologi. Arbejdet med detaljerne er ganske vist vigtigt, fordi detaljerne er med til at skabe den atmosfære, der bærer fortællingerne. Derfor går Sussi Bech også meget op i at fange de forskellige genstandes og kulissers væsen i sine tegninger. Men først og fremmest drejer det sig om at gøre personen Nofret så overbevisende og troværdig, at læseren interesserer sig for, hvordan det går hende. For selv om vi befinder os i en malstrøm af kaotiske omvæltninger i oldtidens Middelhavsriger, er og bliver disse begivenheder dog kun baggrunden for historien om pigen/kvinden Nofret.

En mere voksen og moden dame

Også to-binds serien Aida Nur foregår i Ægypten - men denne gang i 1920´erne. Ideen til historien fik tegneren, da hun læste en bog om fundet af Tut Ank Amons grav i 1922. Oprindelig var det tanken, at et par engelske arkæologer skulle have hovedrollen i fortællingen; men da Sussi Bech fandt på at koble gravfundet sammen med beretningen om en cabaretdanserinde i datidens Kairo, udviklede historien sig til at blive en rigtig krimi-gyser.

Danserinden Aida Nur rodes ind i en indviklet affære om smugleri af kostbare antikviteter, og hun må igennem en stribe blodige og dramatiske hændelser - heriblandt flere attentatforsøg - før hun omsider kan ånde lettet op. Det er lykkedes Sussi Bech at få den komplicerede intrige med mange indlagte overraskelser til at hænge fint sammen, og læseren sluger de to albums i ét stræk.

Aida Nur har en voksen kvinde som sin hovedperson, og serien henvender sig lige så meget til voksne som til unge. Men herved følger serien blot udviklingen i Nofret -serien, der også med tiden er blevet mere voksen sammen med sin hovedperson. ´´Jeg håber ikke, jeg mister mine læsere blandt børnene´´, siger tegneren, ´´men jeg vil ikke gå på kompromis for at holde på dem. Handlingen skal være, så jeg selv kan gå op i den med liv og sjæl.´´

Men det er ikke bare hovedpersonerne, der har ændret karakter hos Sussi Bech. Også tegnestilen har hen ad vejen udviklet sig, så den i dag ligger meget langt fra stilen i det første Nofret -album. Sussi Bech har ikke ændret sin stil radikalt; men hun har arbejdet med udtrykket, så det i dag befinder sig på et højt internationalt niveau. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at både Nofret og Aida Nur er oversat til andre sprog og udgivet i en række lande, bl.a. Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland - og Indonesien!

Ind i eventyret, ud på internettet

Sideløbende med arbejdet på Nofret -serien, har Sussi Bech lavet en tegneserie over eventyr-fortællingen De vilde svaner. Historien er baseret på såvel H.C.Andersens som brødrene Grimms eventyr om den onde heks, der forvandler seks kongesønner til svaner. Sønnerne kan kun blive mennesker igen, hvis deres søster laver særke af brændenælder til dem, og under dette arbejde må hun ikke sige et ord - for så vil hendes brødre dø!

Sussi Bech genfortæller eventyret loyalt og med en fin sans for eventyrgenrens sprogtone. Men den psykologiske indlevelse, som ellers er en af Sussis stærke sider, er uforenelig med folkeeventyrets stærkt stiliserede univers, og det giver indholdet et noget uformidlet præg.

Billederne i albummet bygger bl.a. på inspirationen fra en rejse til den franske middelalderby Carcasonne og er noget mere realistiske, end man er vant til fra Sussi Bechs side. Grafisk fremstår De vilde svaner knap så prægnant som Nofret -serien, men albummet rummer mange flotte enkeltscener og føjer sig fint ind i den samlede produktion. Albummet er professionelt arbejde af høj kvalitet og er da også som Sussis øvrige værker resultatet af 8 timers koncentreret indsats ved tegnebordet hver dag. Arbejdsdagene er delt mellem hjemmet i Birkerød og tegnestuen Gimle i København, hvor Sussi deler arbejdsplads med 13 andre tegnere.

Sussi Bech har i tidens løb modtaget en stribe hædersbevisninger for sine serier. I 1990 modtog hun de danske børnebibliotekarers kulturpris; samme år blev Nofret -albummet Den sidste Minos kåret som årets bedste tegneserie på Det Danske Tegneseriekonvent. I 1990, 1992 og i 1995 kårede konventet Nofret som årets tegneseriefigur. Og i 1994 modtog Sussi Bech den eftertragtede danske tegneseriepris, Ping-prisen. Det er en enestående flot række af hædersbevisninger for en dansk tegner - og den er helt fortjent.

Sussi Bech er en af de bedste og mest selvstændige danske serietegnere. Og så har hun i ganske usædvanlig grad formået at få sine interesser og sin kunst til at gå op i en højere enhed, hvad bl.a. hendes plads i bestyrelsen i Dansk Ægyptologisk Selskab samt hendes talrige tegninger til foreningens blad Papyrus vidner om. For Sussi Bech er der intet modsætningsforhold mellem fortid og nutid, og derfor er det også helt naturligt at finde en hjemmeside på internettet, viet til prinsessen fra oldtidens Kreta: Nofret. På internet-adressen: www.nofret.dk kan man læse mere om Nofret, om Sussi Bech og om hendes tegneserieproduktion i øvrigt. Se linksamlingen for flere links.

Bibliografi

Zainab

Sussi Bech

1985 (te)

Intro

Født

Uddannelse

Debut

Priser

Seneste udgivelse

Langt væk - tæt på

Lyst til at tegne og fortælle

Det begyndte i Bagdad - Dalila og Zainab

En strid kvinde med ben i næsen

En mere voksen og moden dame

Ind i eventyret, ud på internettet

Bibliografi

Nofret

Aida Nur

Daila den Drevne - Fra Sussi Bechs arkiv

Andre udgivelser:

Sussi Bech har illustreret:

Læs mere om Sussi Bech:

Gustav og Raketbroderskabet - serie

Om Sussi Bech

Søgning i bibliotek.dk