Sven Wernström
- Nanna Gyldenkærne1983
Som socialist synes Wernström, at tingene skal laves om, så ingen undertrykker andre og tjener penge på deres arbejde. I Trællenes fremtid siger han: "Man kan ikke elske menneskene uden at hade deres undertrykkere."
Men det er ikke nok at hade undertrykkerne. Man må også vide, hvordan samfundet er indrettet, hvis man vil ændre det. Derfor er en god bog en bog, som får læseren til at forstå noget om den verden, hun lever i, og som får hende til at stille spørgsmål. For eksempel siger Wernström, at man altid skal spørge, hvem der tjener på de ting, der bliver lavet. Når man kender svaret på det spørgsmål, forstår man, hvad der foregår omkring én.
Mellemamerika
Kun nogle få af Sven Wernströms "dårlige" bøger er oversat til dansk. De foregår alle sammen i Mellemamerika. Selv om Wernström siger, at man ikke skal læse bøgerne, er det spændende at sammenligne dem med nogle af hans senere bøger, der foregår i samme del af verden. Så ser man, hvordan forfatteren har ændret mening, både om politik og om, hvordan man skal skrive børnebøger.
Først kom Vejen til Costa Rica . Det er en rigtig røverroman om en ung svenskers farefulde rejse, forfulgt at banditter. Det fremmede land er kun en spændende baggrund for hovedpersonens oplevelser, og man hører ikke meget om de problemer, som de fattige indianere slås med. Så udkom to bøger om indianerdrengen Mateo.
I De tre bogstavers tegn flasker Mateo rundt i Mexico og ser, hvordan indianerne bliver snydt, fordi de ikke har gået i skole. Nu kommer truslen ikke længere fra tilfældige skurke. Her ser man, hvordan uvidenhed og de riges magt gør, at indianerne lever i fattigdom. Men indianerne må leve som uvidende slaver, hvis de rige skal beholde deres magt.
I Byen bag junglen opklarer Mateo mordet på en ingeniør, der er sendt ud for at hjælpe indianerne. Både Mateo og læseren lærer, hvordan de, der har magt, gør alt for at beholde den. Da Wernström skrev Byen bag junglen troede han stadig, at problemerne kunne løses, hvis bare indianerne lånte penge og købte deres egen jord.
Men han skiftede mening, inden han skrev Oprøret . Bogen handler om, hvordan Beatriz og Manolo oplever den revolution, der gjorde Cuba til et socialistisk land i 1959. Beatriz er kun otte år, da hendes far bliver dræbt, og hun forstår ikke, hvad der sker. Men efterhånden lærer hun, at de mennesker, der arbejder, også har ret til jorden og maskinerne. De skal ikke finde sig i, at andre tjener penge på dem, og hvis det bliver nødvendigt, må de tage magten med våben. Beatriz lærer også, at et samfund ikke bliver lavet om af nogle få helte. Det bliver kun ændret, hvis mange mennesker står sammen.
Guldet i de fattiges by fortæller det samme: de undertrykte må selv tage magten. Da Micke kommer til indianerlandsbyen for at spille med i en film, tror han, at de hjælper indianerne. Men de hvide fører bare spiritus og problemer med sig. Kun oprørerne ude i bjergene kan hjælpe folk i landsbyen.
Mange forskellige slags bøger
Siden midten af tresserne har Wernström vidst, hvad han ville sige med sine bøger. Men det er ikke nok at vide, hvad man vil fortælle. Man må også gøre det så spændende, at nogen får lyst til at læse det.
Mange kan lide at læse om krig, og Oprøret er historien om krig, men alligevel er den anderledes end andre krigsbøger. På samme måde har Wernström skrevet mange andre bøger, der ligner dem, børn plejer at læse. Men han prøver hele tiden at fortælle noget om samfundet, samtidig med, at han skriver en underholdende historie.
Han har lavet krimier som Mørkets mænd og Manden uden ansigt . Det er spændende bøger, hvor børn opklarer forbrydelser. Men forbrydelserne er anderledes end i seriebøgerne. Hos Wernström findes forbryderne blandt dem, der har magten i samfundet.
Science fiction og eventyr
Rejse på en ukendt planet er skrevet som en science fiction-historie: et rumskib lander i en svensk skov, og to børn kommer med ud på fantastiske rejser. Men det er vores egen jord, de besøger, ikke fjerne, opdigtede planeter. Flere af Wernströms bøger er skrevet som eventyr.
Hans og prinsesse Mia er den bog, der mest ligner et "rigtigt" eventyr: Pjalte-Hans drager til byen for at gøre sin lykke og vinde prinsessen. På vejen lærer han hvordan de rige narrer de fattige. Det hjælper ham, da han skal svare på kongens spørgsmål, men det får ham også til at forstå, at han ikke hører til på kongens slot. Prinsessen har heller ikke lyst til at være prinsesse, og hun stikker også af fra slottet. Senere mødes de to, og de finder ud af, at man ikke kan gøre sin lykke alene. Man må være mange sammen, hvis verden skal blive god at leve i.
Historien om Peter Fidus er også fortalt som en slags eventyr, men her er ingen konger og prinsesser. Den fattige Peter opdager, at han kan tjene penge ved at lave reklamer, så folk køber ting, som de ikke har brug for. Det går over stok og sten med alle Peters snedige ideer, men der er grænser for, hvor længe folk finder sig i at blive snydt.
Trællene
I de fleste af bøgerne prøver Wernström at vise, hvordan verden ser ud i dag - hvem der har magten. Men modsætningen mellem fattig og rig er ikke ny. Den har været der lige så langt tilbage, som vi kender menneskenes historie. Og hvis man ser på historien, forstår man måske bedre den tid, som man selv lever i.
Men serien om Trællene har Wernström skrevet Sveriges historie gennem de sidste 1000 år. I en række historier fortæller han, hvordan modsætningerne i samfundet har været op gennem tiden. Hovedpersonerne og deres oplevelser er opdigtede, men tiden, de lever i, er beskrevet, som den var i virkeligheden.
I den første bog hører man om trældrengen Halte. Hele sit korte liv slider han for den boende, der ejer ham, og han ender med at blive ofret til guderne. Halte bestemmer hverken over sit liv eller sin død. Det er en grusom historie om magt, men bonden lever ikke meget bedre end sine trælle. De er fælles om fattigdommen.
Siden blev trællene frigivet, måske fordi samfundet blev bedre - måske fordi bønderne så slap for at føde på dem året rundt. Trællenes efterkommere blev soldater og arbejdere og levede et usselt liv. Samtidig blev herremænd og fabriksejere virkelig rige. Afstanden mellem rig og fattig voksede.
Som Wernström ser historien, er trældommen fortsat. Vold og tvang er efterhånden afløst af andre midler, men de rige udnytter stadig de fattige.
I seriens sidste bind, som foregår i nutiden, ser Stina, hvordan magthaverne ikke bare tjener penge på de mennesker, der lever i dag. Affaldet fra atomkraftværkerne vil være en trussel langt ud i fremtiden, og vores børn og børnebørn kommer også til at betale regningen for de rigdomme, der bliver samlet her og nu.
Men Trælle-serien er ikke bare en historie om elendighed. Den er også historien om, hvordan de mennesker, der arbejder, laver de virkelige forandringer i verden. "Konger kommer, og konger går, indtil ingen kan holde dem ude fra hinanden. Men en ny måde at føje skibsplanker sammen på, det sker bare én gang, og så bliver det en milepæl i historien." (fra Trællenes oprør ).
