BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Sven Wernström
Foto: Bengt Almquist via Wikimedia Commons
*Seneste udgivelse

Sven Wernström

    Hovedforfatter
    • Nanna Gyldenkærne
      1983

    Intro

    Sven Wernström voksede op i en arbejderfamilie i Stockholm, og i næsten 20 år arbejdede han som typograf, samtidig med at han skrev bøger. Han siger selv, at hans første 45 bøger var så dårlige, at ingen bør læse dem. Fra 1964 har Wernström levet af at skrive bøger, og han har prøvet at fortælle noget vigtigt med hver eneste bog.

    Baggrund

    Sven Wernström blev født i Sverige i 1925. Han voksede op i en arbejderfamilie i Stockholm, og efter skolen blev han selv arbejder. I næsten 20 år arbejdede han som typograf, samtidig med at han skrev en lang række bøger. Han siger selv, at hans første 45 bøger var så dårlige, at ingen bør læse dem. Fra 1964 har Wernström levet af at skrive bøger, og han har prøvet at fortælle noget vigtigt med hver eneste bog.

    Sven Wernström er socialist, og lige meget om han skriver krimier, eventyr eller historiske romaner, handler hans bøger i grunden om det samme: om hvordan de mennesker, der ejer jorden, fabrikkerne og maskinerne, tjener penge på andre menneskers arbejde - og om hvordan de bruge alle midler for at beholde maten og tjene endnu flere penge.

    Wernström, Sven
    Foto: Polfoto
    • Født

      3. april 1925 i Stockholm.

    • Død

      6. september 2018 i Östra Husby, Sverige.

    • Uddannelse

      Typograf.

    • Debut

      Falkar på jakt, 1945 og  Elvis-klubben. Fremad, 1959 (sv, 1958). På dansk ved Rachel Hjorth.

    • Priser

      Nils Holgersson-plaketten, 1974. Expressens Heffaklump, 1978. Ture Nerman-priset, 1989.  LOs kulturpris, 2004.

    • Seneste udgivelse

      Skjult på øen. Høst, 2001. (De hemligas ö, 1966). Oversat af Viggo Nørgaard Jepsen.

    Som socialist synes Wernström, at tingene skal laves om, så ingen undertrykker andre og tjener penge på deres arbejde. I Trællenes fremtid siger han: "Man kan ikke elske menneskene uden at hade deres undertrykkere."

    Men det er ikke nok at hade undertrykkerne. Man må også vide, hvordan samfundet er indrettet, hvis man vil ændre det. Derfor er en god bog en bog, som får læseren til at forstå noget om den verden, hun lever i, og som får hende til at stille spørgsmål. For eksempel siger Wernström, at man altid skal spørge, hvem der tjener på de ting, der bliver lavet. Når man kender svaret på det spørgsmål, forstår man, hvad der foregår omkring én.

    Mellemamerika

    Kun nogle få af Sven Wernströms "dårlige" bøger er oversat til dansk. De foregår alle sammen i Mellemamerika. Selv om Wernström siger, at man ikke skal læse bøgerne, er det spændende at sammenligne dem med nogle af hans senere bøger, der foregår i samme del af verden. Så ser man, hvordan forfatteren har ændret mening, både om politik og om, hvordan man skal skrive børnebøger.

    Først kom Vejen til Costa Rica . Det er en rigtig røverroman om en ung svenskers farefulde rejse, forfulgt at banditter. Det fremmede land er kun en spændende baggrund for hovedpersonens oplevelser, og man hører ikke meget om de problemer, som de fattige indianere slås med. Så udkom to bøger om indianerdrengen Mateo.

    I De tre bogstavers tegn flasker Mateo rundt i Mexico og ser, hvordan indianerne bliver snydt, fordi de ikke har gået i skole. Nu kommer truslen ikke længere fra tilfældige skurke. Her ser man, hvordan uvidenhed og de riges magt gør, at indianerne lever i fattigdom. Men indianerne må leve som uvidende slaver, hvis de rige skal beholde deres magt.

    I Byen bag junglen opklarer Mateo mordet på en ingeniør, der er sendt ud for at hjælpe indianerne. Både Mateo og læseren lærer, hvordan de, der har magt, gør alt for at beholde den. Da Wernström skrev Byen bag junglen troede han stadig, at problemerne kunne løses, hvis bare indianerne lånte penge og købte deres egen jord.

    Men han skiftede mening, inden han skrev Oprøret . Bogen handler om, hvordan Beatriz og Manolo oplever den revolution, der gjorde Cuba til et socialistisk land i 1959. Beatriz er kun otte år, da hendes far bliver dræbt, og hun forstår ikke, hvad der sker. Men efterhånden lærer hun, at de mennesker, der arbejder, også har ret til jorden og maskinerne. De skal ikke finde sig i, at andre tjener penge på dem, og hvis det bliver nødvendigt, må de tage magten med våben. Beatriz lærer også, at et samfund ikke bliver lavet om af nogle få helte. Det bliver kun ændret, hvis mange mennesker står sammen.

    Guldet i de fattiges by fortæller det samme: de undertrykte må selv tage magten. Da Micke kommer til indianerlandsbyen for at spille med i en film, tror han, at de hjælper indianerne. Men de hvide fører bare spiritus og problemer med sig. Kun oprørerne ude i bjergene kan hjælpe folk i landsbyen.

    Mange forskellige slags bøger

    Siden midten af tresserne har Wernström vidst, hvad han ville sige med sine bøger. Men det er ikke nok at vide, hvad man vil fortælle. Man må også gøre det så spændende, at nogen får lyst til at læse det.

    Mange kan lide at læse om krig, og Oprøret er historien om krig, men alligevel er den anderledes end andre krigsbøger. På samme måde har Wernström skrevet mange andre bøger, der ligner dem, børn plejer at læse. Men han prøver hele tiden at fortælle noget om samfundet, samtidig med, at han skriver en underholdende historie.

    Han har lavet krimier som Mørkets mænd og Manden uden ansigt . Det er spændende bøger, hvor børn opklarer forbrydelser. Men forbrydelserne er anderledes end i seriebøgerne. Hos Wernström findes forbryderne blandt dem, der har magten i samfundet.

    Science fiction og eventyr

    Rejse på en ukendt planet er skrevet som en science fiction-historie: et rumskib lander i en svensk skov, og to børn kommer med ud på fantastiske rejser. Men det er vores egen jord, de besøger, ikke fjerne, opdigtede planeter. Flere af Wernströms bøger er skrevet som eventyr.

    Hans og prinsesse Mia er den bog, der mest ligner et "rigtigt" eventyr: Pjalte-Hans drager til byen for at gøre sin lykke og vinde prinsessen. På vejen lærer han hvordan de rige narrer de fattige. Det hjælper ham, da han skal svare på kongens spørgsmål, men det får ham også til at forstå, at han ikke hører til på kongens slot. Prinsessen har heller ikke lyst til at være prinsesse, og hun stikker også af fra slottet. Senere mødes de to, og de finder ud af, at man ikke kan gøre sin lykke alene. Man må være mange sammen, hvis verden skal blive god at leve i.

    Historien om Peter Fidus er også fortalt som en slags eventyr, men her er ingen konger og prinsesser. Den fattige Peter opdager, at han kan tjene penge ved at lave reklamer, så folk køber ting, som de ikke har brug for. Det går over stok og sten med alle Peters snedige ideer, men der er grænser for, hvor længe folk finder sig i at blive snydt.

    Trællene

    I de fleste af bøgerne prøver Wernström at vise, hvordan verden ser ud i dag - hvem der har magten. Men modsætningen mellem fattig og rig er ikke ny. Den har været der lige så langt tilbage, som vi kender menneskenes historie. Og hvis man ser på historien, forstår man måske bedre den tid, som man selv lever i.

    Men serien om Trællene har Wernström skrevet Sveriges historie gennem de sidste 1000 år. I en række historier fortæller han, hvordan modsætningerne i samfundet har været op gennem tiden. Hovedpersonerne og deres oplevelser er opdigtede, men tiden, de lever i, er beskrevet, som den var i virkeligheden.

    I den første bog hører man om trældrengen Halte. Hele sit korte liv slider han for den boende, der ejer ham, og han ender med at blive ofret til guderne. Halte bestemmer hverken over sit liv eller sin død. Det er en grusom historie om magt, men bonden lever ikke meget bedre end sine trælle. De er fælles om fattigdommen.

    Siden blev trællene frigivet, måske fordi samfundet blev bedre - måske fordi bønderne så slap for at føde på dem året rundt. Trællenes efterkommere blev soldater og arbejdere og levede et usselt liv. Samtidig blev herremænd og fabriksejere virkelig rige. Afstanden mellem rig og fattig voksede.

    Som Wernström ser historien, er trældommen fortsat. Vold og tvang er efterhånden afløst af andre midler, men de rige udnytter stadig de fattige.

    I seriens sidste bind, som foregår i nutiden, ser Stina, hvordan magthaverne ikke bare tjener penge på de mennesker, der lever i dag. Affaldet fra atomkraftværkerne vil være en trussel langt ud i fremtiden, og vores børn og børnebørn kommer også til at betale regningen for de rigdomme, der bliver samlet her og nu.

    Men Trælle-serien er ikke bare en historie om elendighed. Den er også historien om, hvordan de mennesker, der arbejder, laver de virkelige forandringer i verden. "Konger kommer, og konger går, indtil ingen kan holde dem ude fra hinanden. Men en ny måde at føje skibsplanker sammen på, det sker bare én gang, og så bliver det en milepæl i historien." (fra Trællenes oprør ).

    Bibliografi

    Bøger for børn og unge

    Elvis-klubben
    Elvis-klubben

    Sven Wernström

    1959 (sv, 1958)

    Vejen til Costa Rica
    Vejen til Costa Rica

    Sven Wernström

    1963 (sv, 1962)

    De tre bogstavers tegn
    De tre bogstavers tegn

    Sven Wernström

    1965 (sv, 1963) 1. del af serie

    Byen bag junglen
    Byen bag junglen

    Sven Wernström

    1966 (sv, 1965) 2. del af serie

    Rejse på en ukendt planet
    Rejse på en ukendt planet

    Sven Wernström

    1969 (sv, 1967)

    Oprøret
    Oprøret

    Sven Wernström

    1970 (sv, 1968)

    Guldet i de fattiges by
    Guldet i de fattiges by

    Sven Wernström

    1971 (sv, 1970)

    Ole og fabrikken
    Ole og fabrikken

    Sven Wernström

    1971 (sv, 1970)

    Kammerat Jesus
    Kammerat Jesus

    Sven Wernström

    1972 (sv, 1971)

    Mørkets mænd
    Mørkets mænd

    Sven Wernström

    1972 (sv, 1971)

    Skjult på øen 1972 (sv
    Skjult på øen 1972 (sv

    Sven Wernström

    1966)

    Peter Fidus
    Peter Fidus

    Sven Wernström

    1973 (sv, 1972)

    Rød vinter
    Rød vinter

    Sven Wernström

    1973 (sv, 1969) 1. del af serie

    Politiet slår til
    Politiet slår til

    Sven Wernström

    1975 (sv, 1972) 2. del af serie

    Mordet på Lillescenen
    Mordet på Lillescenen

    Sven Wernström

    1974 (sv, 1972)

    Trællene
    Trællene

    Sven Wernström

    1974 (sv, 1973) 1. del af serie

    Trællenes sønner
    Trællenes sønner

    Sven Wernström

    1975 (sv, 1974) 2. del af serie

    Trællenes døtre
    Trællenes døtre

    Sven Wernström

    1975 (sv, 1974) 3. del af serie

    Trællenes kamp
    Trællenes kamp

    Sven Wernström

    1976 (sv, 1975) 4. del af serie

    Trællenes oprør
    Trællenes oprør

    Sven Wernström

    1976 (sv, 1976) 5. del af serie

    Trællenes våben
    Trællenes våben

    Sven Wernström

    1977 (sv, 1977) 6. del af serie

    Trællenes frygt
    Trællenes frygt

    Sven Wernström

    1978 (sv, 1978) 7. del af serie

    Trællenes fremtid
    Trællenes fremtid

    Sven Wernström

    1982 (sv, 1981) 8. del af serie

    Hans og prinsesse Mia
    Hans og prinsesse Mia

    Sven Wernström

    1975 (sv, 1974)

    Slå dig løs - hvis du kan
    Slå dig løs - hvis du kan

    Sven Wernström

    1976 (sv, 1966)

    Manden i toget
    Manden i toget

    Sven Wernström

    1978 (sv, 1971)

    Manden uden ansigt
    Manden uden ansigt

    Sven Wernström

    1979 (sv, 1979)

    Operation Z
    Operation Z

    Sven Wernström

    1979 (sv, 1966)

    Bang! Bang
    Bang! Bang

    Sven Wernström

    1980 (sv, 1980)

    Mysteriet om guldbarnet
    Mysteriet om guldbarnet

    Sven Wernström

    1982 (sv, 1981)

    Alle tiders historie
    Alle tiders historie

    Sven Wernström

    1983 (sv, 1982)

    Det sidste våben
    Det sidste våben

    Sven Wernström

    1984 (sv, 1984)

    Vi er også historie
    Vi er også historie

    Sven Wernström

    1985 (sv, 1981) (90)

    Generalen kommer
    Generalen kommer

    Sven Wernström

    1989 (sv, 1988)

    Hårde bananer
    Hårde bananer

    Sven Wernström

    1989 (sv, 1988)

    Mordet : en røverhistorie
    Mordet : en røverhistorie

    Sven Wernström

    1990 (sv, 1989)

    Video

    Trællene
    Trællene

    1978 3 kassetter

    Trællenes børn
    Trællenes børn

    1980 3 kassetter

    Trællenes oprør
    Trællenes oprør

    1979 3 kassetter

    Læs mere om Sven Wernström

    Politik i børnebøger
    Politik i børnebøger

    Sven Wernström

    1978 (99.4 Wernström, Sven)

    Om forfatterskabet

    Web

    Den store danske

    Kort portræt af forfatteren Sven Wernström.

    Wikipedia

    Kort artikel om forfatteren.