
Thorbjørn Egner
- Redaktionen2017
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2005
Intro
De fleste kender historierne om “Karius og Baktus”, “Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven” og “Folk og røvere i Kardemomme by”. Den norske forfatter Thorbjørn Egners børnefortællinger er for længst blevet klassikere for flere generationer, og hans mest populære bøger er udkommet i oversættelse i mere end 20 lande.
Thorbjørn Egners børnebøger er udtryk for en tilsyneladende enkel litterær fantasi. Bøgerne rummer dog en kunstnerisk kompleksitet af billeder og idéer, musik og tekst. Han har selv illustreret sine bøger, og flere af dem er også blevet dramatiseret og sat i musik af forfatteren. Forfatteren kombinerer ligeledes digterisk frihed med pædagogiske moraler.
Der findes ingen helte og skurke i Egners univers. I hans historier får man sympati med dovne røvere, sure tanter, sultne ræve og skadelige bakterier. Hans bøger indeholder altid en balance mellem det fantasifulde og legende på den ene side og lettilgængelige budskaber om tolerance, retfærdighed og medmenneskelighed på den anden side.
Baggrund
Thorbjørn Egner voksede op i bydelen Kampen i Oslo, hvor forældrene drev en købmandsforretning. Familien boede oven på købmandsbutikken, og i baggården var der høloft og vognskur. Her spillede kvarterets børn teater og musik og opførte cirkus. Thorbjørn spillede banjo. Somrene tilbragte han på familiens sted på landet.
”Du er så tankefuld i dag, kære Morten, sagde bedstemor. Ja, sagde Morten. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor godt der ville være her i skoven, hvis alle var venner - så kunne de store hjælpe de små og de små hjælpe de store - for der er meget, vi små kan, som de store ikke kan. Jeg vil gå hen og drøfte den sag med Bamsefar.”

Født
12. december 1912 i Oslo, Norge.
Død
24. december 1990.
Uddannelse
Uddannet tegner fra Statens håndverks- og kunstindustriskole i Oslo i 1935.
Debut
Barneboka, 1940. Skrevet i samarbejde med Sigurd Winsnes.
Litteraturpriser
Kulturdepartementets premiering av barne- og ungdomslitteratur, 1953 og 1955. Illustrasjonprisen ved Kulturdepartementets premiering av barne- og ungdomslitteratur, 1958. Bokkunstprisen, 1962. Cappelenprisen, 1979.
Seneste udgivelse
Hakkebakkeskovens bagebog : dobbeltpebrede peberkager og andre opskrifter. Gyldendal, 2017. (Hakkebakkeskogens bakebok, 2016). Oversat af Kari Sønsthagen.
Efter folkeskolen gik Thorbjørn Egner på Oslo kommunale handelsskole. Det var her, han mødte Annie Eliasen, som han giftede sig med i 1937. Thorbjørn Egner kaldte siden hen sin kone og deres fire børn for hans vigtigste inspirationskilder, rådgivere og kritikere.
Thorbjørn Egner fik sin uddannelse fra Statens håndverks- og kunstindustriskole og arbejdede en tid som reklametegner og dekorationsmaler. Efter 1945 optog barnets verden stadig mere af Thorbjørn Egners tid, og han begyndte at bruge sine mange talenter på at lave radio, bøger, teater og tv til børn. Sideløbende lavede han gennem mere end 20 år undervisningsbøger til folkeskolen. Thorbjørn Egner døde i 1990, 78 år gammel.
Udvalgte bøger
- Karius og Baktus
Thorbjørn Egner fik sit store gennembrud i 1949 med “Karius og Baktus” (“Karius og Baktus”, 1958). Fra 1946 havde Thorbjørn Egner medvirket i norsk radios lørdagsbørnetime som fortæller og visesang...
Læs mere om bogen - Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven
Thorbjørn Egners forfatterskab blev for alvor udfoldet med de to bøger “Klatremus og de andre dyrene i Hakkebakkeskogen” fra 1953 (“Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven”, 1954) og “Folk og ...
Læs mere om bogen - Folk og røvere i Kardemomme by
Thorbjørn Egners børnebog “Folk og røvere i Kardemomme by” har også en ramme uden fastlagt tid og specifikt sted. Denne gang udspiller historien sig dog ikke i en skov, som det var tilfældet i bere...
Læs mere om bogen
Muligheden for at lave radio til børn havde stor betydning for Thorbjørn Egners forfatterskab. De samme gjorde sig gældende for børnebogsforfatterne Alf Prøysen og Anne-Cath Vestly. De præsenterede alle tre fortællinger i radioen, som senere blev udgivet i bogform. Thorbjørn Egner var inspireret af norske folkeeventyr men også af den engelske børnebogstradition. Han gendigtede og oversatte blandt andet flere engelske fortællinger til norsk. Louis Moes billedbog “I fest hos Skogkongen” fra 1929 kan desuden siges at have været inspirationskilde for Egners beretning om Hakkebakkeskoven.
Gennem hele sit forfatterskab henvendte Thorbjørn Egner sig hovedsagelig til børn. Han ønskede at skabe humoristiske, underfundige historier og fremme børnenes fantasi. Hans bøger indeholder desuden en mild formaning eller munter appel om at vise medmenneskelighed og lade en forsonende tolerance være modvægt til verdens strid og uvenskab. Som Thorbjørn Egner selv har forklaret det: ”Jeg tror, det er vigtigt, at børn i den alder hvor deres modtagelighed og fantasi og følsomhed er størst, modtager indtryk som giver dem tillid og tro på livet. Deres hverdag kan beriges af bøger, som giver næring til deres egen udfoldelse og skaberglæde. Det er i disse år, børnenes karakter dannes. Børn må lære at få forståelse og respekt for både dyr og mennesker. Helst også få opøvet deres evne til at glæde sig over det, som er værdifuldt og smukt - og morsomt.” (“Det bør ende godt også for rever og røvere”. Interview i Aftenposten, 1969-09-20).
Thorbjørn Egner beskrives som en kunstnerisk perfektionist. Han overlod aldrig sine forestillinger og figurer til tilfældighederne, men fulgte dem så at sige verden rundt med en omhyggelig omsorg for deres skæbne, hvad enten det var i bogform eller på teatret. Manuskripterne til teaterforestillinger i Norge og i udlandet var ofte udstyret med nøjagtige notater fra forfatterens hånd om den rette sceniske udførelse, spillestil, scenografi og musikarrangement.
Også herhjemme er Thorbjørn Egners historier populære. Danske børn har gennem de seneste årtier kunnet stifte bekendtskab med Egners figurer i bøger, fjernsynsfilmatiseringer og teaterforestillinger. Flere af Thorbjørn Egners bøger på dansk - blandt andet fortællingerne om Hakkebakkeskoven og Kardemomme by - findes i fine oversættelser af Halfdan Rasmussen.
Bibliografi
Bøger af Thorbjørn Egner
Thorbjørn Egner
1940. Børnebog. Skrevet i samarbejde med Sigurd Winsnes
Thorbjørn Egner
1941. Børnebog
Thorbjørn Egner
1941. Børnebog
Thorbjørn Egner
1941. Børnebog
Thorbjørn Egner
1942. Børnebog
Thorbjørn Egner
1942. Børnebog
Thorbjørn Egner
1943. Børnebog
Thorbjørn Egner
1943. Børnebog
Thorbjørn Egner
1944. Af H. E. Knick. Grafik af Thorbjørn Egner
Thorbjørn Egner
1953. Børnebog. Gendigtning af A.A. Milnes fortælling
Thorbjørn Egner
1954. (Klatremus og de andre dyrene i Hakkebakkeskogen. 1953). Børnebog
Thorbjørn Egner
1956. (Folk og røvere i Kardemomme by. 1955). Børnebog
Thorbjørn Egner
1956. (Ola-Ola som alle dyra var så glad i. 1942). Børnebog
Thorbjørn Egner
1958. (Tommy og elefanten. 1957). Børnebog. Gendigtning af H. G. Wells fortælling
Thorbjørn Egner
1959. (Doktor Dyregod. 1958). Børnebog. Efter fortælling af Hugh Lofting
Thorbjørn Egner
1950-72. Læsebøger for skoleelever på 2.-9. klassetrin. 16 bind
Thorbjørn Egner
1979. (Musikantene kommer til byen. 1978). Børnebog
Thorbjørn Egner
1987. Uddrag af læsebøgerne
Thorbjørn Egner
Gyldendal, 2017. (Hakkebakkeskogens bakebok, 2016). Oversat af Kari Sønsthagen.
Andre medier
Om Thorbjørn Egner
1969. Interview i Aftenposten, 1969-09-20
Herald & Matheson, Frederik (red.) Tveterås
1972
1976. Interview i Aftenposten, 1976-12-04
Tove, Risa, Gunvor og Vold, Karin Beate (red.) Birkeland
1997
Nina Moe
1998. Institutt for nordistikk og litteraturvitenskab
Øystein Sjaastad
1998
Christopher Hals Gylseth
2000
Om forfatterskabet
Links
Thorbjørn Egners norske forlag.
Gyldendal har udgivet mange af Thorbjørn Egners bøger på dansk.
Artikel i leksikaet Wikipedia med komplet bibliografi og links til andre sider om Thorbjørn Egner. Siden er på norsk.