BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Thorbjørn Egner
Foto: Scanpix
*Seneste udgivelse

Thorbjørn Egner

Senest opdateret
  • Redaktionen
    2017
Hovedforfatter
  • Katrine Lehmann Sivertsen
    cand.mag., 2005

Intro

De fleste kender historierne om “Karius og Baktus”, “Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven” og “Folk og røvere i Kardemomme by”. Den norske forfatter Thorbjørn Egners børnefortællinger er for længst blevet klassikere for flere generationer, og hans mest populære bøger er udkommet i oversættelse i mere end 20 lande.

Thorbjørn Egners børnebøger er udtryk for en tilsyneladende enkel litterær fantasi. Bøgerne rummer dog en kunstnerisk kompleksitet af billeder og idéer, musik og tekst. Han har selv illustreret sine bøger, og flere af dem er også blevet dramatiseret og sat i musik af forfatteren. Forfatteren kombinerer ligeledes digterisk frihed med pædagogiske moraler.

Der findes ingen helte og skurke i Egners univers. I hans historier får man sympati med dovne røvere, sure tanter, sultne ræve og skadelige bakterier. Hans bøger indeholder altid en balance mellem det fantasifulde og legende på den ene side og lettilgængelige budskaber om tolerance, retfærdighed og medmenneskelighed på den anden side.

Baggrund

Thorbjørn Egner voksede op i bydelen Kampen i Oslo, hvor forældrene drev en købmandsforretning. Familien boede oven på købmandsbutikken, og i baggården var der høloft og vognskur. Her spillede kvarterets børn teater og musik og opførte cirkus. Thorbjørn spillede banjo. Somrene tilbragte han på familiens sted på landet.

”Du er så tankefuld i dag, kære Morten, sagde bedstemor. Ja, sagde Morten. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor godt der ville være her i skoven, hvis alle var venner - så kunne de store hjælpe de små og de små hjælpe de store - for der er meget, vi små kan, som de store ikke kan. Jeg vil gå hen og drøfte den sag med Bamsefar.”

"Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven", s. 46.
Thorbjørn Egner
Foto: Scanpix
  • Født

    12. december 1912 i Oslo, Norge.

  • Død

    24. december 1990.

  • Uddannelse

    Uddannet tegner fra Statens håndverks- og kunstindustriskole i Oslo i 1935.

  • Debut

    Barneboka, 1940. Skrevet i samarbejde med Sigurd Winsnes.

  • Litteraturpriser

    Kulturdepartementets premiering av barne- og ungdomslitteratur, 1953 og 1955. Illustrasjonprisen ved Kulturdepartementets premiering av barne- og ungdomslitteratur, 1958. Bokkunstprisen, 1962. Cappelenprisen, 1979.

  • Seneste udgivelse

    Hakkebakkeskovens bagebog : dobbeltpebrede peberkager og andre opskrifter. Gyldendal, 2017. (Hakkebakkeskogens bakebok, 2016). Oversat af Kari Sønsthagen.

Efter folkeskolen gik Thorbjørn Egner på Oslo kommunale handelsskole. Det var her, han mødte Annie Eliasen, som han giftede sig med i 1937. Thorbjørn Egner kaldte siden hen sin kone og deres fire børn for hans vigtigste inspirationskilder, rådgivere og kritikere.

Thorbjørn Egner fik sin uddannelse fra Statens håndverks- og kunstindustriskole og arbejdede en tid som reklametegner og dekorationsmaler. Efter 1945 optog barnets verden stadig mere af Thorbjørn Egners tid, og han begyndte at bruge sine mange talenter på at lave radio, bøger, teater og tv til børn. Sideløbende lavede han gennem mere end 20 år undervisningsbøger til folkeskolen. Thorbjørn Egner døde i 1990, 78 år gammel.

Udvalgte bøger

Litteratur og billedkunst

Sideløbende med Thorbjørn Egners produktion af børnebøger var han gennem mere end 20 år optaget af at udarbejde læsebøger til folkeskolen. Thorbjørn Egner mente selv, at det var hans livs vigtigste projekt og største bedrift. Undervisningsmaterialet består af 16 bind, to til hvert klassetrin fra 2.-9. klasse. Alle bøgerne indeholder eksempler på både ældre og nyere litteratur samt farvegengivelser af norsk og international billedkunst.

Samtlige bind består desuden af nyt stof skrevet til læsebøgerne af Thorbjørn Egner og andre af datidens forfattere. Thorbjørn Egner anså det som en væsentlig opgave at formidle værdifuld litteratur, som kunne engagere og fremme de unges læselyst. Det var ham derfor også magtpåliggende, at de unge skulle præsenteres for prosa og lyrik, som havde berøringspunkter med deres egne tanker og følelser. Samtidig ønskede Egner at levere en indføring i verdenskunstens udvikling for dermed at fremme børn og unges interesse for billedkunst.

Undervisningsmaterialet var i brug i Norge fra 1950’erne til et godt stykke op i 1970’erne. I 1995 blev nye udgaver af Egners læsebøger udgivet som skønlitterære antologier.

Multikunstner i barnets tjeneste

Thorbjørn Egner var ikke blot skribent med et godt blik for sproglige nuancer men også visesanger, komponist, tegner og grafiker. I flere interviews har han givet udtryk for, at han oplevede det som et stort privilegium, at han havde mulighed for at kombinere sin fortælleevne og musikalitet med lysten til at tegne og illustrere.

”Jeg tror, det er vigtigt, at børn i den alder hvor deres modtagelighed og fantasi og følsomhed er størst, modtager indtryk som giver dem tillid og tro på livet. Deres hverdag kan beriges af bøger, som giver næring til deres egen udfoldelse og skaberglæde. Det er i disse år, børnenes karakter dannes. (…).”

Thorbjørn Egner i interview i Aftenposten, 1969-09-20.

Muligheden for at lave radio til børn havde stor betydning for Thorbjørn Egners forfatterskab. De samme gjorde sig gældende for børnebogsforfatterne Alf Prøysen og Anne-Cath Vestly. De præsenterede alle tre fortællinger i radioen, som senere blev udgivet i bogform. Thorbjørn Egner var inspireret af norske folkeeventyr men også af den engelske børnebogstradition. Han gendigtede og oversatte blandt andet flere engelske fortællinger til norsk. Louis Moes billedbog “I fest hos Skogkongen” fra 1929 kan desuden siges at have været inspirationskilde for Egners beretning om Hakkebakkeskoven.

Gennem hele sit forfatterskab henvendte Thorbjørn Egner sig hovedsagelig til børn. Han ønskede at skabe humoristiske, underfundige historier og fremme børnenes fantasi. Hans bøger indeholder desuden en mild formaning eller munter appel om at vise medmenneskelighed og lade en forsonende tolerance være modvægt til verdens strid og uvenskab. Som Thorbjørn Egner selv har forklaret det: ”Jeg tror, det er vigtigt, at børn i den alder hvor deres modtagelighed og fantasi og følsomhed er størst, modtager indtryk som giver dem tillid og tro på livet. Deres hverdag kan beriges af bøger, som giver næring til deres egen udfoldelse og skaberglæde. Det er i disse år, børnenes karakter dannes. Børn må lære at få forståelse og respekt for både dyr og mennesker. Helst også få opøvet deres evne til at glæde sig over det, som er værdifuldt og smukt - og morsomt.” (“Det bør ende godt også for rever og røvere”. Interview i Aftenposten, 1969-09-20).

Thorbjørn Egner beskrives som en kunstnerisk perfektionist. Han overlod aldrig sine forestillinger og figurer til tilfældighederne, men fulgte dem så at sige verden rundt med en omhyggelig omsorg for deres skæbne, hvad enten det var i bogform eller på teatret. Manuskripterne til teaterforestillinger i Norge og i udlandet var ofte udstyret med nøjagtige notater fra forfatterens hånd om den rette sceniske udførelse, spillestil, scenografi og musikarrangement.

Også herhjemme er Thorbjørn Egners historier populære. Danske børn har gennem de seneste årtier kunnet stifte bekendtskab med Egners figurer i bøger, fjernsynsfilmatiseringer og teaterforestillinger. Flere af Thorbjørn Egners bøger på dansk - blandt andet fortællingerne om Hakkebakkeskoven og Kardemomme by - findes i fine oversættelser af Halfdan Rasmussen.

Bibliografi

Bøger af Thorbjørn Egner

Barneboka

Thorbjørn Egner

1940. Børnebog. Skrevet i samarbejde med Sigurd Winsnes

Den nye barneboka

Thorbjørn Egner

1941. Børnebog

Truels og Kari. En liten bok for store og små

Thorbjørn Egner

1941. Børnebog

Malermester Klattiklatt dypper kosten - og tar fatt

Thorbjørn Egner

1941. Børnebog

Truels og Kari kommer til den store byen

Thorbjørn Egner

1942. Børnebog

Ola-Ola i byen

Thorbjørn Egner

1942. Børnebog

Truels og Kari i den store digre skauen

Thorbjørn Egner

1943. Børnebog

1-2-3 Tellebok

Thorbjørn Egner

1943. Børnebog

Klattiklatt drar til negerland
Klattiklatt drar til negerland

Thorbjørn Egner

1943. Børnebog

Gamle hus i Vågå
Gamle hus i Vågå

Thorbjørn Egner

1943. Kulturhistorisk fagbog

Jumbo som dro ut i verden
Jumbo som dro ut i verden

Thorbjørn Egner

1943. Børnebog

Hvitsymre i utslaatten og tre andre noveller

Thorbjørn Egner

1944. Af H. E. Knick. Grafik af Thorbjørn Egner

Gamle hus i Rauland
Gamle hus i Rauland

Thorbjørn Egner

1945. Kulturhistorisk fagbog

Hesten, kua og de andre
Hesten, kua og de andre

Thorbjørn Egner

1945. Børnebog

Ole Jakop på bytur
Ole Jakop på bytur

Thorbjørn Egner

1949. Børnebog

Tretten viser fra barnetimen
Tretten viser fra barnetimen

Thorbjørn Egner

1951. Sangbog

Nye viser fra barnetimen
Nye viser fra barnetimen

Thorbjørn Egner

1952. Sangbog

Ole Brumm og vennene hans

Thorbjørn Egner

1953. Børnebog. Gendigtning af A.A. Milnes fortælling

Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven
Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven

Thorbjørn Egner

1954. (Klatremus og de andre dyrene i Hakkebakkeskogen. 1953). Børnebog

Folk og røvere i Kardemomme by
Folk og røvere i Kardemomme by

Thorbjørn Egner

1956. (Folk og røvere i Kardemomme by. 1955). Børnebog

Ole-Ole som alle dyrene holder af
Ole-Ole som alle dyrene holder af

Thorbjørn Egner

1956. (Ola-Ola som alle dyra var så glad i. 1942). Børnebog

Karius og Baktus
Karius og Baktus

Thorbjørn Egner

1958. (Karius og Baktus. 1949). Børnebog

Tommy og elefanten
Tommy og elefanten

Thorbjørn Egner

1958. (Tommy og elefanten. 1957). Børnebog. Gendigtning af H. G. Wells fortælling

Doktor Dyregod
Doktor Dyregod

Thorbjørn Egner

1959. (Doktor Dyregod. 1958). Børnebog. Efter fortælling af Hugh Lofting

Bamsefar og andre viser fra barnetimen
Bamsefar og andre viser fra barnetimen

Thorbjørn Egner

1971. Sangbog

Kaptein Sorte Bill og andre viser
Kaptein Sorte Bill og andre viser

Thorbjørn Egner

1973. Sangbog

Thorbjørn Egners lesebøker

Thorbjørn Egner

1950-72. Læsebøger for skoleelever på 2.-9. klassetrin. 16 bind

Da Per var ko
Da Per var ko

Thorbjørn Egner

1976. (Da Per var ku. 1946). Børnebog

Musikanterne kommer til byen
Musikanterne kommer til byen

Thorbjørn Egner

1979. (Musikantene kommer til byen. 1978). Børnebog

Gode venner (utdrag fra lesebøkene for annet og tredje skoleår)
Gode venner (utdrag fra lesebøkene for annet og tredje skoleår)

Thorbjørn Egner

1987. Uddrag af læsebøgerne

Hakkebakkeskovens bagebog : dobbeltpebrede peberkager og andre opskrifter
Hakkebakkeskovens bagebog : dobbeltpebrede peberkager og andre opskrifter

Thorbjørn Egner

Gyldendal, 2017. (Hakkebakkeskogens bakebok, 2016). Oversat af Kari Sønsthagen.

Andre medier

Thorbjørn Egners sange og viser er udgivet på plade/cd og solgt i store oplag.

“Karius og Baktus”, “Folk og røvere i Kardemomme by” og “Klatremus og de andre dyrene i Hakkebakkeskogen” er opsat som teaterforestillinger både i Norge og i mange andre lande. Der er ligeledes lavet mange forskellige fjernsynsversioner af de populære Tho

Ivo Caprinos dukkefilm om Karius og Baktus fra 1956.
Ivo Caprinos dukkefilm om Karius og Baktus fra 1956.

Kristiansand Dyrepark byggede i 1991 en udgave af Kardemommeby i fuld målestok.

Om Thorbjørn Egner

Det bør ende godt også for rever og røvere

1969. Interview i Aftenposten, 1969-09-20

En bok om Thorbjørn Egner

Herald & Matheson, Frederik (red.) Tveterås

1972

Norges litteraturhistorie, bind 5
Norges litteraturhistorie, bind 5

Edvard (red.) Beyer

1975

Egner egner seg til alt

1976. Interview i Aftenposten, 1976-12-04

At se folk og røvere
At se folk og røvere

Jesper Klein

1993

Norsk barnelitteratur

Tove, Risa, Gunvor og Vold, Karin Beate (red.) Birkeland

1997

Thorbjørn Egner og Alf Prøysen som radiokunstnere og visediktere i 1950-åra

Nina Moe

1998. Institutt for nordistikk og litteraturvitenskab

Symposiet i Kardemommebakkeskogen: En filosofisk fest i Thorbjørn Egners ånd
Symposiet i Kardemommebakkeskogen: En filosofisk fest i Thorbjørn Egners ånd

Øystein Sjaastad

1998

Thorbjørn Egner. Tiergutt kan alt

Christopher Hals Gylseth

2000

Om forfatterskabet

Cappelen

Thorbjørn Egners norske forlag.

Gyldendal

Gyldendal har udgivet mange af Thorbjørn Egners bøger på dansk.

Wikipedia

Artikel i leksikaet Wikipedia med komplet bibliografi og links til andre sider om Thorbjørn Egner. Siden er på norsk.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Thorbjørn Egner