Torben Weinreich
- Karin Vibeke Bodenhoff1987
Barn i halvtredserne
Da Torben Weinreich gik i skole i halvtredserne, kunne man vælge mellem en lussing eller en eftersidning, en ´sveder´, hvis man ikke kunne sine lektier. Valgte man en sveder, var man fej og fik begge dele, valgte man en lussing, slap man med den. Den skole ønsker han ikke tilbage, og den fortæller han både alvorligt og morsomt om i Det kan jeg ikke huske!
De tre bøger Manden i vinduet , Drengen i skoven og Pigen i sneen bygger også på Torben Weinreichs egen barndom. Karl, Kirsten og Martin bor i samme opgang.
I Manden i vinduet møder vi dem tre uger i november. 1956. Ude i verden trænger sovjettropper ind i Ungarn, og englænderne sætter faldskærmstropper ned i Egypten. Men det er børnene på Lindegårdsvej ikke særligt påvirket af. Karl tænker på Helle, hvordan skriver man et digt til en, man er forelsket i? Kirsten tænker på, hvordan det skal gå Valde, som hun har mødt i parken og som skal på børnehjem, fordi han ikke længere kan bo hos sin mormor. De voksnes liv er præget af økonomiske bekymringer, drømme om egen bil og verdenssituationen, men børnene har deres eget liv sammen uden de voksnes indblanding. Hvorfor sidder der en gammel mand i vinduet oppe under loftet i deres opgang? Med ryggen til og overkroppen så langt ud af vinduet?
Drengen i skoven er Valde. Han er flygtet fra børnehjemmet til Møn, hvor Kirsten og Karl er på sommerkoloni med skolen. Kirsten og Valde mødes hemmeligt i skoven, hvor Valde klarer sig næsten som en rigtig Paw. Han har indrettet en lille hytte, mad og andre ting stjæler han inde i byen. "Det kan ikke nytte du siger, at man ikke må stjæle, og at man kan blive fanget, og at politiet kommer, og alt det der. Jeg er nødt til at have mad. Og andre ting. For at kunne klare mig." "Men det kan du da ikke blive ved med." Valde vil blive ved, for han vil aldrig mere tilbage til anstalten. Paw kunne klare sig og Robinson Crusoe kunne, men virkeligheden i 1957 er anderledes.
I Pigen i sneen er vil tilbage til Lindegårdsvej, hvor en ny pige flytter ind i en af de store villaer overfor. Karl sidder og ser på hende i kikkert, der er noget underligt og dragende ved hende. Første gang han taler med hende, går det med et chok op for ham, at hun er blind. Hun siger det bare sådan uden videre: "Jeg er blind." For Karl bliver mødet med den blinde Gertrude skæbnesvangert. Hun åbner en ny verden for ham, hun får ham til at sanse og føle stærkere end nogensinde før.
De tre bøger fortæller om børn og voksne, der lever i en tid, hvor alting er i opbrud, hvor gamle værdier bliver afløst af nye. Når man har læst dem, forstår man, at det er den udvikling, der har ført frem til det samfund, vi lever i i dag.
Bøger med politisk budskab
Torben Weinreich har deltaget aktivt i politisk arbejde siden han var 15 år. Han mener, at de, der sidder på pengene og magten, driver rovdrift på både miljøet og menneskers arbejdskraft. I midten af halvfjerdserne skrev han to bøger, hvor hans politiske holdning kommer tydeligt frem.
Det sker igen fortæller om to piger på 12 år, Dorthe og Trine, som gør rent på en gummifabrik. En dag sker ulykken, Dorthe får sin ene hånd knust i en af de store maskiner. Direktøren kræver erstatning, fordi Trine har ødelagt maskinen, da hun hjalp Dorthe. Men så bliver Trines far vred ... Direktøren siger til pressen, at det ikke kan ske igen, men sker det igen?
De sorte skygger kaster gru og angst over en lille dansk provinsby, og Niels oplever et efterår, som ændrer han liv. Arbejderne på hans fars bogbinderi strejker, fordi faderen fyrer fire arbejdere, som er i fagforening. Langsomt går tingenes rette sammenhæng op for Niels, da han ser, hvem hans far er, og da nynazismens sorte skygger falder tæt på - over hans eget liv. Og han tager stilling. Det er en meget spændende og uhyggelig roman, hvor tingene er sat på spidsen, selv om meget stof i bogen er hentet fra det virkelige liv.
Når børn bestemmer handlingen
Torben Weinreich har skrevet og bøger i samarbejde med børn.
Flugten og andre historier består af fem historier, som han har skrevet på baggrund af ideer og tekster fra en 6. klasse. Historierne har det fællestræk, at de alle handler om børn, der på den ene eller anden måde kommer ud i en situation, de har svært ved at magte og derfor må prøve kræfter med sig selv.
Den første del af Fortvivlede Daisy har han skrevet ud fra ideer og forslag, som børn ringede ind til børneradioen i Næstved. Sidste halvdel blev til i samarbejde med en 6. klasse.
Daisy er så fortvivlet, ikke sur og gal, men fortvivlet. Hun forstår ikke selv hvorfor, det er især slemt i weekenden. Når det så bliver mandag, og hun møder Stoffer igen, går det straks lidt bedre. Hvad er det for en hemmelighed, han gemmer på? Hvorfor er han i København hver weekend? Er det på grund af en kæreste?
Lykke og magt
Hvis mennesker med magt vil skabe et lykkesamfund og bestemme, hvornår andre skal være lykkelige, kan det blive farligt.
Det handler Den fremmede fra bjerget og Galgefolket om, men på hver sin måde. Galgefolket er en realistisk fortælling, Den fremmede fra bjerget er en ny digtning af det gamle sagn om Rottefængeren fra Hameln.
Hvad skete der med børnene, da de forsvandt i bjerget og aldrig vendte tilbage? Det har Torben Weinreich digtet videre på. Den fremmede, manden med fløjten holder børnene som små slaver i underjordiske gange inde i bjerget. De arbejder i mørke dagen lang, deres eneste "lys" er lyden af fløjten, som hensætter dem i en sanseløs, falsk lykketilstand. Drengen Daniel, som aldrig nåede med, fordi han mangler det ene ben, hjælper dem med at komme fri af fløjtens magt. Sammen drager flokken af børn - ikke tilbage - men videre for at skabe deres eget liv.
Galgefolket handler også om, hvad der kan ske, når nogen tro, de kan herske over lykken. I 30´erne var der borgerkrig i Østrig, og samfundet var i opløsning. En gruppe store børn slutter sig sammen og prøver at skabe deres eget isolerede samfund i bjergene. Frank bliver udnævnt til historieskriver.
Men han skriver to historier. Han skriver en hemmelig dagbog, som vi læser, når vi læser romanen. Og han skriver en officiel protokol, hvor fællesskabet dikterer, hvad der skal stå. "Protokollen skal ikke fortælle om alt det, som ikke er lykkedes og om de fejl, vi har begået. Det ved vi jo godt."´
Det går galt deres samfund - meget galt - for man kan ikke blive lykkelig ved at beslutte, at ulykken ikke er til.
Bibliografi
Bøger for børn og unge
Torben Weinreich
Branner og Korch, 2004. Samlet, redigeret udgave af: Manden i vinduet. Drengen i skoven. Pigen i sneen.
Faglitteratur
Læs mere om Torben Weinreich
1986 (81.67)
Om forfatterskabet
Her får man de vigtigste pejlemærker i Torben Weinreichs forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.