*Seneste udgivelse

Torill Thorstad Hauger

Emneord:

Hovedforfatter

Jens Aage Poulsen
1996

Handlingen i en række af Torill Thorstad Haugers historiske romaner udspiller sig i vikingetiden. Vikingetiden er en fascinerende periode, som med sin dramatik og blodige begivenheder har inspireret til et enormt antal romaner. Men det er karakteristisk for Hauger, at perioden præsenteres fra en anden vinkel. Det er "nedefra", fra trælle, bønder, kvinder kort sagt fra almindelige menneskers synsvinkel at læseren oplever handlingen.

Baggrund

Torill Thorstad Hauger er født i 1943 i Oslo, hvor faren var købmand. Familien boede i bydel Vika i en bygård fra 1870´erne, som hendes farfar havde købt i sin tid.

Opvæksten i Vika fik en stor betydning for Torill Thorstad Hauger. Både farens og morens slægt stammede fra landet. Og i bygården havde man ofte besøg af familien fra de sydnorske bygder.

Forfatterens kendskab til miljøet i bygderne og arbejderkvartererne i det gamle Oslo (Christiania) er tydelig i serien Den lange rejse . I bygården boede der en del ældre mennesker, som havde tid til at fortælle børnene sagn og historier fra gamle dage. Og Torill var en ivrig lytter. Hendes interesse for historie blev også øget gennem hyppige besøg på Historisk Museum, der lå i nærheden af barndomshjemmet.

Foto: Jo Michael

Født
1945 i bygden Trysil i Norge.
Uddannelse
Kunst- og håndværkerskolen i Oslo. Etnologi, folkemindevidenskab og arkæologi, Universitetet Oslo.
Debut
Karl Eugen Olsen fra Vika. Norsk Gyldendal, 1975.
Priser
Kritikerprisen og KUD´s Litteraturpris for "Det kom et skip til Bjørgvin i 1349". I Danmark fik bogen titlen "Den sorte død", 1980. Prøysenprisen, navngivet efter den berømte norske forfatter Alf Prøysen, 1984. Skolebibliotekarforeningens pris, 1989. KUD´s Specialpræmie for "Den lange rejse", 1991. Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1994.
Seneste udgivelse
Tord Illugessøn. Carlsen, 1997. (Tord Illugessøn, 1995). Oversat af Erik Egholm.

Torill Thorstad Hauger var ikke kun optaget af historie, men hun kunne også lidt at tegne og male. Som ung var hun derfor i tvivl om, hvilken uddannelse hun skulle vælge. I første omgang begyndte hun på kunst- og håndværkerskolen i Oslo, men forlod denne uddannelse efter en periode. I stedet begyndte hun på universitetet, hvor hun tog eksamen i etnologi, folkemindevidenskab og arkæologi.

Herefter arbejdede hun fem år på Historisk Museums vikingeskibsafdeling, hvor hun havde ansvaret for udstilling og formidling. I dette job havde hun mulighed for at udnytte og udvikle såvel sine billedkunstneriske evner som sin viden om vikingetiden og dens mennesker. Det er derfor naturligt, at netop vikingetiden blev handlingstiden i en række af hendes børne- og ungdomsbøger. Nogle af sine bøger - som fx Ravnepigen og billedbogen Tarzan på loftet - har hun selv illustreret.

Priser Gennem årene har Torill Thorstad Hauger modtaget en række priser, bl.a.:

1980 Kritikerprisen og KUD´s Litteraturpris for "Det kom et skip til Bjørgvin i 1349". I Danmark fik bogen titlen "Den sorte død". - 1982 KUD´s Litteraturpris for "Sigurd Dragedræber". - 1984 Prøysenprisen, navngivet efter den berømte norske forfatter Alf Prøysen. - 1989 Skolebibliotekarforeningens pris. - 1991 KUD´s Specialpræmie for "Den lange rejse". - 1994 Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.

Debut

I 1975 udskrev Norsk Gyldendal en forfatterkonkurrence med udgangspunkt i temaet: En dokumentarisk fremstilling om gamle dage. Torill Thorstad Hauger indsendte manuskriptet til bogen Karl Eugen Olsen fra Vika - og vandt.

Bogen fortæller om livet i 1890´ernes Vika. Dens grundlag er forfatterens eget kendskab til bydelen samt et omfattende researcharbejde - bl.a. en række interviews med gamle mennesker, der havde et førstehåndskendskab til forholdene omkring århundredeskiftet. Men Karl Eugen Olsen er en fiktiv person, som fik selvstændigt liv og fylde, mens Torill Thorstad Hauger skrev. Denne proces var så fascinerende, at hun besluttede at fortsætte med at skrive.

Siden har forfatteren skrevet en række historiske romaner. De fleste henvender sig til børn og unge. Men hun skriver også bøger for voksne og har fået udgivet flere fagbøger. Mange af hendes bøger er oversat, til i alt 14 forskellige sprog.

Liv i historien

Torill Thorstad Hauger nøjes ikke med at skabe liv i historien ved at skrive romaner. I første del af 1990´erne har hun brugt megen tid og energi på etableringen af "Vikingelandet" nord for Oslo.

Den nye historiske attraktion åbnede i sommeren 1995. Den rummer bl.a. bygninger og skibe fra forfatterens bøger. Fx man kan besøge jarlesønnen Sigurd Dragedræbers gård. Og man kan møde Sigurd selv og alle de andre vikinger, der færdes blandt publikum. Det er muligt for skoleklasser at bo nogle dage i "Vikingelandet", så eleverne kan opleve vikingetiden på egen krop.

Fascinerende vikinger

Handlingen i en række af Torill Thorstad Haugers historiske romaner udspiller sig i vikingetiden. Det begyndte i slutningen af 1970´erne med Røvet af vikinger og fortsættelsen Flugten fra vikingerne , der begge udkom på dansk i 1981. Vi følger et irsk søskendepar, som norske vikinger fanger og fører til Norge, hvor de bliver trælle hos den grusomme Håkon Jarl. Det lykkes dem at flygte til Island. Her genkendes de af Håkons mænd. Igen flytter de og når tilbage til Island.

Sigurd Dragedræber er en selvstændig fortsættelse af disse bøger. Men nu følger vi jarlesønnen Sigurd. Han er en mere sammensat person end det traditionelle billede af en barsk, nådes- og frygtløs vikingehøvding.

Vikingetiden er en fascinerende periode, som med sin dramatik og blodige begivenheder har inspireret til et enormt antal romaner. Men det er karakteristisk for Hauger, at perioden præsenteres fra en anden vinkel. Det er "nedefra", fra trælle, bønder, kvinder - kort sagt fra almindelige menneskers synsvinkel - at læseren oplever handlingen. På den måde bliver fællesmenneskelige eksistenstemaer - dvs. livsopgaver, mennesker altid har måttet forholde sig til - centrale. Det giver læseren mulighed for en identifikation, der støtter udviklingen af en historisk bevidsthed og identitet.

Denne anderledes vinkel på vikingetiden er særlig tydelig i Ravnepigen , der er et sublimt højdepunkt i Haugers forfatterskab. Bogen har i øvrigt flere forbindelser med de øvrige vikingebøger. Fx er Sigurd Dragedræber og Ravnepigen halvsøskende. Den femte af Haugers vikingebøger Tord Illugesson , er også oversat til dansk.

Historiske romaner som genre

Gennem årene er der som nævnt udgivet mange historiske børne- og ungdomsbøger. Fortiden har været - og er - et populært handlingsrum for forfatterne. Men mens en samtidsromans kvalitet bl.a. vurderes ud fra, om person- og miljøskildringen virker helstøbt og troværdig, rettes der sjældent de samme kritiske øjne på historiske børne- og ungdomsbøger.

Nogle forfattere slipper af sted med at lade handlingen udspiller sig i en fjern fortid i eksotiske, men historisk problematiske kulisser. I andre bøger virker handlingsrummet realistisk, hvis tænkemåder og adfærd hører forfatterens egen tid til, og som derfor er løsrevet fra den fortalte tid. Endelig må en del historiske børne- og ungdomsromaner betegnes som camouflerede lærebøger, hvis handling og persongalleri blot skal sløre, at det drejer sig om, at eleverne tilegner sig historisk viden.

Torill Thorstad Haugers historiske romaner forekommer særdeles troværdige - ikke blot mht. det ydre som fx det historiske rum og personernes udseende og adfærd, men også personernes måde at tænke på, deres mentale horisont. Og sidst men ikke mindst kan forfatteren formulere sig, så resultatet liver litteratur af høj kvalitet.

Sproget

I sproget fornemmer man, at Torill Thorstad Hauger også er billedkunstner. Det gælder især i hendes naturbeskrivelser, der umiddelbart fremkalder indre forestillingsbilleder, som samtidig anslår en stemning.

Virkningen skabes ikke ved overdreven brug af malende og postulerende tillægsord. Faktisk må hendes ordvalg karakteriseres som afdæmpet, og de mest dramatiske situationer næsten "underspillede". Men netop den måde at fortælle på appellerer til læserens fantasi.