BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portræt af Trine Bundsgaard
Foto: Simon Klein
*Seneste udgivelse

Trine Bundsgaard

Senest opdateret
  • Redaktionen
    september 2026
Hovedforfatter
  • Maria Roslev
    cand.mag., 2015

Intro

Det er især virkeligheden og børns virkelige problemer, der er i centrum i Trine Bundsgaards forfatterskab, som nu tæller mere end 30 titler, og som begyndte med børnebogen ”Rune Ole fra Akelejevej” i 2006. Seneste skud på forfatterskabsstammen er dog en fantasyserie, ”Feernes Ø” fra 2015. Men til trods for sit fantastiske univers og feer i hovedrollen handler den også om, hvad det vil sige at være menneske. Forfatteren er bare glad for virkeligheden. Hun har også en stor indlevelsesevne, og netop evnen til at leve sig ind i børns liv roses hun for af kritikere og læsere.

Baggrund

Trine Bundsgaard er født og opvokset i Odense. Hun boede de første fem år i Vollsmose, inden forældrene blev skilt. Derefter flyttede hun med sin mor til et andet kvarter i Odense. Bundsgaard er født i 1971, så hendes opvækst er præget af 1970’ernes tidsånd. Det vil i Bundsgaards tilfælde sige radioprogrammet Giro 413, mange nuancer af brunt, frihed og politisk bevidsthed – tiden kan man læse meget mere om i hendes børnebog ”Mig og Tude-Tine. Historier fra dengang alting var brunt” fra 2012.

”9.-klasserne råbte efter os. De kaldte os perkere og pyromaner, siger Ramish. Og så er det Hassib, som bliver smidt ud.

Han tævede den dreng, Ramish, siger faren. Han brækkede næsen på ham og flængede hans læbe.

Jeg er ligeglad, siger Ramish. Han skulle have haft flere tæv. Mange flere.”

”Ramish og hærværket”, s. 65.
Portræt af Trine Bundsgaard
Foto: Simon Klein
  • Født

    28. november 1971 i Odense.

  • Uddannelse

    Cand.mag. i dansk fra Syddansk Universitet.

  • Børnebogsdebut

    Rune Ole fra Akelejevej. Forlaget Carlsen, 2006.

  • Litteraturpriser

    Bogslugerprisen, 2010.

  • Seneste udgivelse

    Viola - helt ærlig, mor. Carlsen, 2026. Illustreret af Rasmus Meisler. (2).

  • Inspiration

    Kim Fupz Aakeson, Jens Blendstrup, Dy Plambeck, Siri Hustvedt, Tove Jansson, Astrid Lindgren og Bjarne Reuter.

Selvom Bundsgaard som barn var længe om at lære at læse og skrive, betød fortællinger tidligt meget for hende. Hendes mor var selv en flittig læser og læste altid højt for sin datter, så hun gav forfatteren ”glæden ved at forsvinde i et litterært univers.” [4]Maria RoslevInterview Forfatterweb, juni 2015.. Selv jonglerede Bundsgaard også med flere fortællerstemmer i sine lege. Hun fortæller: ”jeg brugte meget af min barndom på at lege, at jeg var en anden og forestille mig, at jeg var en fattig bondepige, forsanger i ABBA (den lyshårede!) eller journalist. Jeg har også en fornemmelse af at have forskellige stemmer kørende i baghovedet – på en kreativ og legende måde.” [4]Maria RoslevInterview Forfatterweb, juni 2015..

Netop evnen til indlevelse i andres situation kendetegner Trine Bundsgaards forfatterskab, så i den forstand kan man sige, at hun begyndte livet som forfatter tidligt. Det var imidlertid et opslag om en skriveworkshop på Forlaget Carlsen, der i 2003 fik hende i gang med den første børnebog. Indtil da havde hun skrevet kreativt en rum tid, mest begyndelser, og også udgivet en bog for voksne, ”Ammestuehistorier – fortællinger om graviditet, fødsel og moderskab” i 2001, der var baseret på det speciale, som hun havde afleveret på Syddansk Universitet samme år. Hun fortæller om workshoppen: ”Jeg skrev historien om Rune Ole næsten færdig på workshoppen. Det var helt fantastisk at give mig selv lov til at skrive – og at få overskredet min blufærdighed i forhold til at andre skulle læse min tekst.” [4]Maria RoslevInterview Forfatterweb, juni 2015..

Men det tager tid at udgive en bog, så det var først i 2006, at ”Rune Ole fra Akelejevej” udkom. Siden er der kommet mere end 30 bøger fra hendes hånd, og hun har skrevet mere eller mindre på fuld tid siden 2008. Før 2008 arbejdede hun også som lærer i folkeskolen – et job hun var meget glad for – og hun skrev artikler og tekster til reklamer og hjemmesider. Hun har også skrevet historier til websiden frilaesning.dk, som skoler kan abonnere på.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Trine Bundsgaards serie om Asta, serien om børnene på Rosenmarkskolen og serien Asfaltpatruljen handler om hverdagen og dens konflikter. I disse serier gælder det også, at det er det, der sker mellem mennesker, der er omdrejningspunkt, og det kendetegner i det hele taget forfatterskabet. Det er dilemmaerne og spændingsfeltet mellem mennesker, der driver Bundsgaards fortællinger, ikke plot eller spænding. Hun skriver derfor om børns relationer og om, hvordan de påvirker hinanden. Selv siger hun om det fokus i forfatterskabet: ”Det interesserer mig meget, hvor svært det er for mennesker at forstå hinanden. Det er spændende – også i børnehøjde. Hverdagen rummer uendeligt meget stof. Alt det dér med at finde ud af, hvem man er, og hvad man kan – det driver mig.” [3]Trine BundsgaardI virkeligheden kan jeg bedst li' virkeligheden. http://wwwgyldendal.dk, 2015.

Forfatterskabet er rigt på hovedpersoner, der føler sig alene og udenfor – uden at det dog gør bøgerne triste og uden håb. Og netop det at skrive børnebøger, der giver læseren håb, ligger forfatteren på sinde. Handlingen må gerne være barsk, trist og ærlig, men hun mener, at man som forfatter også har et ansvar for efterlade læserne med noget positivt. Om det siger hun: ”Jeg synes ikke, at vi kan være bekendt at efterlade børnene uden håb og uden mening. Og det er ikke det samme som at sige, at verden er marineret i saftevand. Vi kan ikke være bekendt at efterlade børn i et dystopisk hul, hvor mor har skudt far, fordi han var irriterende. Det er ikke en god joke.” [1]Trine BundsgaardDebat: Med hilsen fra det sorte hulInformation, 2012-03-02..

Bundsgaards bøger handler altså om alt det, der er svært ved at være sammen med andre, og hun tager fat i temaer som venskab, solidaritet, mobning, familie, kærlighed og køn.

Det er primært realistiske bøger hun skriver, og hun skriver troværdigt, direkte og rammende i børnehøjde. Med serien ”Feernes Ø” fra 2015 har hun imidlertid kastet sig ud i en ny genre, nemlig fantasygenren. Om det genreskift siger hun: ”jeg føler mig klart mest hjemme i den realistiske lejr, selv om jeg også oplevede en sproglig frihed i arbejdet med feerne. Men selv om det er et fantastisk univers, så endte jeg alligevel med at sidde og tænke over, om feer ikke får ondt i vingerne…” [4]Maria RoslevInterview Forfatterweb, juni 2015..

Beslægtede forfatterskaber

Trine Bundsgaard skriver om børns hverdag og deres hverdagskonflikter i et realistisk univers, der gør det let for børn at identificere sig med karaktererne. Kirsten Sonne Harilds børnebøger handler også om hverdagen og hverdagskonflikter, og de to forfatter har en forkærlighed for det serielle til fælles. Kirsten Sonne Harilds serie om ”Pjok og Petrine” og Bundsgaards Asta-serie har også mere end målgruppen til fælles. De er begge dialogbårne, har 8-årige piger i hovedrollen og kredser tematisk om venskab, familie, pubertet og kærlighed.

Men hvor Sonne Harilds serie centrerer sig om heste, handler Bundsgaards serie om spændingsfeltet mellem mennesker. Hos Sonne Harild kan man lære utrolig meget om heste og kærligheden mellem dyr og menneske, mens Bundsgaard i højere grad drager læseren ind i alt det, der er svært mellem mennesker. Netop det at lære noget af at læse bøger er vigtigt for Bundsgaard. Hun siger: ”Jeg kan godt lide børne- og ungdomsbøger, som gør børn klogere på sig selv og andre.” [2]Line Olesen” - Det er da for nemt at løse problemet med en tryllestav”. Fyens Stiftstidende2010-12-16.

Bundsgaard portrætterer børn og deres virkelighed overbevisende, følsomt og med stor indlevelsesevne. Hun skriver i det hele taget med stor respekt for målgruppen og forsøger ikke at belære sine læsere. Det kendetegner mange danske børnebogsforfattere i øjeblikket – Mette Finderups forfatterskab f.eks. har heller intet pædagogisk sigte. Det betyder imidlertid ikke, at læseren ikke kan lære noget af at læse bøgerne. Både hos Bundsgaard og Finderup er der meget at lære af de tematisk tunge emner som venskab, familie, tab, brud og kærlighed.

Bundsgaard mener, at børn kan få meget ud af at læse om det ubegribelige, det uforståelige og smertefulde, og det skal man som børnebogsforfatter tage på sig. Hun siger: ”Jeg ved, at børn har en høj grad af følsomhed og evne til at opfatte selv små nuancer og mislyde. Jeg ved, at børn rammes af det, de møder – både i virkeligheden og på skrift. Og derfor skal vi som forfattere tage børn alvorligt og give dem litterært udfordrende møder med verden.” [1]Trine BundsgaardDebat: Med hilsen fra det sorte hulInformation, 2012-03-02..

Relaterede forfattere

Bibliografi

Bøger for voksne

Ammestuehistorier – fortællinger om graviditet, fødsel og moderskab
Ammestuehistorier – fortællinger om graviditet, fødsel og moderskab

Trine Bundsgaard

Samlerens Forlag, 2001.

Bøger for børn og unge

Rune Ole fra Akelejevej
Rune Ole fra Akelejevej

Trine Bundsgaard

Forlaget Carlsen, 2006.

Sommerkys
Sommerkys

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2009.

Psykopedellen
Psykopedellen

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2012.

Mig og Tude-Tine. Historier fra dengang alting var brunt
Mig og Tude-Tine. Historier fra dengang alting var brunt

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2012

Mig og Milo

Trine Bundsgaard

Carlsens stribede, 2012.

Blev du til ved et knald
Blev du til ved et knald

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2015. Billedbog.

Pelle og Pølse - en rigtig ven
Pelle og Pølse - en rigtig ven

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2015.

Lui kan alt
Lui kan alt

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2018.

Hvis vi var en almindelig familie
Hvis vi var en almindelig familie

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2019.

Op med hovedet knægt
Op med hovedet knægt

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2021. (Mellem\_rum).

Omars altan
Omars altan

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2021.

Huset - du siger det ikke
Huset - du siger det ikke

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2023.

Himmeløjne
Himmeløjne

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2023. Illustreret af Signe Kjær.

Omar & Dagmar får noget til at gro
Omar & Dagmar får noget til at gro

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2025. Illustreret af Signe Kjær.

Viola vil ikke
Viola vil ikke

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2026. Illustreret af Rasmus Meisler. (Viola, 1).

Viola - helt ærlig, mor
Viola - helt ærlig, mor

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2026. Illustreret af Rasmus Meisler. (Viola, 2).

Serien ”Bedste venner”

Asta og det store flytterod
Asta og det store flytterod

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2010. (1).

Asta og det glemte gravsted
Asta og det glemte gravsted

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2010. (2).

Asta og Fanny for evigt
Asta og Fanny for evigt

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2011. (3).

Asta på lejrskole
Asta på lejrskole

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2011. (4).

Asta og løgnehistorien
Asta og løgnehistorien

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2012. (5).

Asta og fødselsdagsgaven
Asta og fødselsdagsgaven

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2012. (6).

Asta, hr. Bibi og det lille bæst
Asta, hr. Bibi og det lille bæst

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2013. (7)

Asta og den hemmelige nøgle
Asta og den hemmelige nøgle

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2013. (8).

Asta og den lille søster
Asta og den lille søster

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2014. (9).

Asta og den svære juleglæde
Asta og den svære juleglæde

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2015. (10).

Asta og den nye pige
Asta og den nye pige

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2016. (11).

Asta og den store rejse
Asta og den store rejse

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2020. (12).

Serien om Thea og de andre fra hendes klasse på Rosenmarkskolen

Thea og chatten
Thea og chatten

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2009.

Mike og talenterne
Mike og talenterne

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2009.

Simone og de andre
Simone og de andre

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2010.

Ramish og hærværket
Ramish og hærværket

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2011.

Emma og kampen
Emma og kampen

Trine Bundsgaard

Carlsen, 2011.

Serien om Luna Linea

Luna Linea vil have ro
Luna Linea vil have ro

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2012.

Luna Linea og en ret gal hund
Luna Linea og en ret gal hund

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2012.

Luna Linea og den søde tand
Luna Linea og den søde tand

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2013.

Er Lui og Luna Linea kærester

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2013.

Luna Linea går hjemmefra
Luna Linea går hjemmefra

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2014.

Luna Linea vil på ferie
Luna Linea vil på ferie

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2016.

Hvem kender Luna
Hvem kender Luna

Trine Bundsgaard

Høst, 2017.

Serien Asfaltpatruljen

Asfaltpatruljen
Asfaltpatruljen

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2014. (1).

Asfaltpatruljen - hulen
Asfaltpatruljen - hulen

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2014. (2).

Asfaltpatruljen - nyt board
Asfaltpatruljen - nyt board

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2016. (3).

Serien Feernes ø

Den gyldne sti
Den gyldne sti

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2015. (1).

Sjælenes træ
Sjælenes træ

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2015. (2).

Tilde - serie

Overlevelsesguide til det perfekte liv (- eller måske til komplet kaos)
Overlevelsesguide til det perfekte liv (- eller måske til komplet kaos)

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2018. (1).

Kærlighedskarrusel for fuld skrue (- eller sådan får du ikke en kæreste)
Kærlighedskarrusel for fuld skrue (- eller sådan får du ikke en kæreste)

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2018. (2).

Kærlighed og klimakrise : (- eller sådan redder du ikke verden)
Kærlighed og klimakrise : (- eller sådan redder du ikke verden)

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2021. (3).

Hverdagsungerne Frede og Selma - serie

Frede og Selma og et ret højt træ
Frede og Selma og et ret højt træ

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2018. Billedbog.

Frede vil ikke være med til mandag
Frede vil ikke være med til mandag

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2018. Billedbog.

Selma og mørket og en blød, sort kat
Selma og mørket og en blød, sort kat

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2018. Billedbog.

Frede flipper ud
Frede flipper ud

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2020. Billedbog.

Frede og Selma flytter ud i skoven
Frede og Selma flytter ud i skoven

Trine Bundsgaard

Gyldendal, 2026. Billedbog.

Om forfatteren

TV

TV2/FYN: ”På tomandshånd med Trine Bundsgaard”. TV2/FYN

2011-13-01

Hjemmesider

Forfatterens hjemmeside

På Trine Bundsgaards hjemmeside kan man finde links til blog, cv, klummer og materiale om hendes bøger.

Kilder citeret i portrættet

[1]

Debat: Med hilsen fra det sorte hul

Trine Bundsgaard

Information, 2012-03-02.

[2]

” - Det er da for nemt at løse problemet med en tryllestav”. Fyens Stiftstidende

Line Olesen

2010-12-16

[3]

I virkeligheden kan jeg bedst li' virkeligheden. http://www

Trine Bundsgaard

gyldendal.dk, 2015

[4]

Interview Forfatterweb, juni 2015.

Maria Roslev