Wolf Erlbruch

Det store spørgsmål

I Hvordan mon …? (1996) møder læseren en bjørn, der funderer over, hvordan man mon får børn. Den spørger en hare, en skade, en laks, en stork og hver gang får den et ubrugeligt svar, indtil den møder en hunbjørn. Med andre ord en historie der i sin opbygning minder utroligt meget om Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved (1997): Et dyr opsøger en række andre (vidt forskellige) dyr, for at få svar på ét bestemt spørgsmål.

Tegnemæssigt ligner de også hinanden. Tegningerne er udført på brunligt papir og er farvelagte med noget, der ligner oliepastelfarver. En sort konturstreg der dog har bevaret et skitseagtigt præg holder sammen på det hele og viser tydeligt, at Erlbruch er en tegner der både mestrer farver og streg. Han er – fundamentalt set (også) – en dygtig håndværker.

Sommerfugl og solsort

Tegnestilen ændrer sig med tiden – i større eller mindre grad – hos de fleste tegnere. Således også hos Erlbruch, der i Sommerfugleværkstedet (1999) begynder at bruge pensel. De udklippede, kantede figurer er her stadig, sammen med den ensfarvede gullige baggrund, men der er sket noget med farvelægningen. Tegningen på opslaget side 12 – 13 viser meget af det nye, der er sket: Akvarelmalede, udtonede bjerge i baggrunden; en grønlig bakke farvelagt med vandfarve; i forgrunden en blå blomst, malet op med dækkende farve – temmelig sikkert gouache; en helt ny form for stoflighed i figurernes tøj.

Eksperimenterne er ført videre i Solsorten fru Meier (2000), der handler om en husmor, der går og bekymrer sig om alting. Indtil hun finder en solsorteunge, som hun til sidst skal lære at flyve. Se for eksempel tegningen af fru Meier i træet sammen med fuglen. Hele træet er farvelagt med pensel, og farven er duppet på. Oliekridt ses kun på fru Meiers hud, kjole og sko.

På allersidste opslag er der yderligere en detalje, som er ny og peger frem mod kommende bøger: Collageteknikken. Nogle af husene i bunden af billedet er klippet ud af forskellige blade, og limet på tegningen. Det er kun set – ganske sporadisk – i Sommerfugleværkstedet .

Bibliografi