”Du ved vel, at 96 % af alle mord blev begået af mænd, da de gik frit. Du skal huske, at det ikke er menneskeheden som art, der er morderisk, det er mænd, der er det. Altså dem, du synes, det er så synd for. Hvis dit projekt en dag skulle lykkes, håber jeg virkelig ikke, jeg stadig er her til at opleve det. Eva drejede om på hælen, men ombestemte sig og tog et skridt tilbage mod Medea. Jeg ved ikke, om I hekse overhovedet kan læse og skrive, men du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”
“11%”, s. 47.
Romanen er fortalt af en tredjepersonsfortæller, som i de forskellige dele skifter perspektiv mellem hovedkaraktererne: heksen Medea, medsøsteren Stille, præsten Wicca og lægen Eva. I første del er det karakteren Medeas hverdag, vi dumper ned i. Medea bor i et heksekloster, der ud over medsøstrene er befolket af fugle, slanger, ulvehunde og så en ubuden syvårig dreng, der på skæbnesvanger vis er kommet ind i søstrenes liv.
Medea foretager sine gøremål, fodring af slangerne og bagning af kærlighedskager, alt imens hun grubler over, hvordan hun skal skaffe menstruationsblod, når den eneste menstruerende søster, Stille, snart går i overgangsalderen, og hvad hun skal fodre den kræsne pytonslange Pythia med. Den helt store kilde til bekymring er dog, hvad de skal stille op med drengen, når han vokser op og bliver farlig. Uthaug beskriver et fremtidsscenarie, hvor værdihierarkier er vendt på hovedet, alt det naturlige er ophøjet – selv menstruationsblod, der er en eftertragtet ingrediens i kærlighedskagerne, som Medea sælger til mandedamen Lars, der giver dem til sine kunder.
Selvom historien foregår i fremtiden, rækker den også tilbage i tiden og inddrager stof fra biblen og den græske mytologi. Tolkningerne af de gamle værker er dog også omvendt af, hvad de plejer: Fortidens skurke bliver i Uthaugs historie til helte.
“11%” er en tankevækkende og provokerende roman skrevet i en tone, der både er spydig og rummer den særlige humor, der er så kendetegnende for Uthaugs værker. Humoren træder især frem i scener, der er så visuelt beskrevet, at de nærmest virker filmiske.
Maren Uthaug
Maren Uthaug skriver om det gale og upolerede i livet, hendes humor er rå og morbid, og tonen sarkastisk. Både som tegner og som romanforfatter er hun provokerende og grænsesøgende, og måske fordi ...
Læs hele forfatterportrættet
