BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portræt af Maren Uthaug
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb
*Seneste udgivelse

Maren Uthaug

Senest opdateret
  • Redaktionen
    november 2024
Hovedforfatter
  • Karen Fjordside Pontoppidan
    stud.mag., 2015

Intro

Maren Uthaug skriver om det gale og upolerede i livet, hendes humor er rå og morbid, og tonen sarkastisk. Både som tegner og som romanforfatter er hun provokerende og grænsesøgende, og måske fordi hun er så dygtig en håndværker, slipper hun af sted med det. Hendes fortællinger er originale, og karaktererne umulige ikke at holde af. Maren Uthaug er kendt for sin tegneseriestribe “Ting jeg gjorde” i Politiken, og hun romandebuterede i 2013.

Hun har modtaget Otto B. Lindhardt-prisen for romanen “En lykkelig slutning” (2019). Senest har hun udgivet fremtidsromanen “11%” (2022).

Baggrund

Maren Uthaug blev født i 1972 i nordnorske Kautokeino i Finnmark i det nordligste Norge, hvor hun boede den første del af sit liv med sin norske mor og samiske far. I 1980 måtte hun se de norske fjelde skiftet ud med danske villaveje, da hun flyttede med sin mor og hendes danske kæreste til Haderslev i Sønderjylland. Maren Uthaug havde svært ved det danske sprog, og den sønderjyske kultur var fremmedartet og vanskelig for hende at føle sig hjemme i. Derudover var hun genert, og hun oplevede længe at være anderledes i det lille danske provinssamfund. Følelsen af at være anderledes er senere blevet et helt centralt tema for hendes forfatterskab.

Portræt af Maren Uthaug
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb
  • Født

    1972 i Kautokeino i Nordnorge.

  • Uddannelse

    Den Danske Reklameskole.

  • Debut

    Ellers går det godt. Maren Louise Uthaug, 2012.

  • Priser

    DR Romanprisen 2018. Otto B. Lindhardt-prisen, 2019. Læsernes Bogpris, 2020. De Gyldne Laurbær, 2022. Mofibo Awards, 2024.

  • Seneste udgivelse

    88%. Lindhardt og Ringhof, 2024.

Efter studentereksamen tog Maren Uthaug til Aarhus for at studere teologi, hvilket hun imidlertid droppede igen, da hun i 1997 vandt en talentkonkurrence ved et reklamebureau og flyttede til København for at studere på Den Danske Reklameskole. I årene efter at hun havde færdiggjort sin uddannelse, arbejdede hun i reklamebranchen, men i 2001 valgte hun at blive freelancer og skrev bl.a. klummer i Jyllands-Posten og magasinet “Vi forældre”. I 2009 oprettede Maren Uthaug bloggen Marensblog.dk, hvor hun gennem tegning, tekst og billeder siden har delt ud af sin hverdag med sin kæreste Allan og deres døtre Kamille, Mynte og Anemone. På opfordring fra sine bloglæsere meldte Maren Uthaug sig i 2013 til Politikens tegneseriekonkurrence, som hun vandt med striben “Ting jeg gjorde”. Siden da har hendes tegneseriestribe dagligt været at finde i Politikens kultursektion.

I 2012 udkom Maren Uthaugs første bog, en selvudgivet graphic novel med titlen “Ellers går det godt”. I 2013 debuterede hun som romanforfatter med romanen “Og sådan blev det”. Siden har hun udgivet endnu en graphic novel, “Den lyse side” (2014), og romanerne “Hvor der er fugle” (2018) og “En lykkelig slutning (2019). “Hvor der er fugle” blev Maren Uthaugs helt store gennembrud, og for romanen modtog hun DR Romanprisen i 2018. I 2022 udkom hendes seneste roman, “11%”.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Maren Uthaug taler om romanen "11%" med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Hvidberg.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Genremæssigt spænder Maren Uthaugs forfatterskab bredt, og hun har både udgivet tegneserier, graphic novels og mere klassisk prosa, herunder børnebøger, kortere bøger og tre romaner.

I sine tegneserier benytter Maren Uthaug sig af en stærkt udtryksfuld minimalistisk tegnestil, og den minimalistiske måde at fortælle på går igen i romanerne, hvor handlingen langsomt eller kun delvist afdækkes et lag ad gangen.

Det er stærke tematikker, Maren Uthaug med sin humoristiske og sarkastiske tone tager under behandling – både som tegneserietegner og som romanforfatter – og hendes underspillede ironi og sarkasme er med til at gøre hendes bøger provokerende og grænsesøgende.

Følelsen af at være fremmed og anderledes er et tema, der går igen i alle Uthaugs værker, og det behandles f.eks. ved, at værkerne handler om kultursammenstød, arv og miljø, tro og identitetssøgen og forskellige tabuer. I romanen “Hvor der er fugle” er det eksempelvis lyssky emner som blodskam og indavl, der bearbejdes særligt intenst, og i “En lykkelig slutning” skubber Maren Uthaug til sine læseres grænser ved at lade sin hovedperson være nekrofil.

Maren Uthaug begyndte sit forfatterskab som tegneserietegner, og hun mener, at tegneserieformen er et godt format til at udtrykke svære følelser som f.eks. ensomhed eller rodløshed – følelser, de fleste kender, men som mange kan have svært ved at sætte ord på: “[Jeg er] næppe den eneste, der føler ensomhed. Og jeg er heller ikke den eneste, der føler sig rodløs. Jeg har boet mange steder og har forældre fra forskellige lande. Men folk, der har boet i den samme by hele deres liv, kan også sagtens døje med de tanker og følelser. Det er derfor, jeg elsker at tegne. Tegne urmenneskelige følelser og gøre dem hverdagsagtige. Så både mine læsere og jeg selv kan forstå dem.” [2]Thomas ConradsenDerfor tegner Maren livets småstore dilemmaerBerlingske Tidende, 2014-11-01.. På den måde bliver forfatterens personlige afsæt for værkerne gjort universelt gældende. Andre “urmenneskelige følelser”, der gøres “hverdagsagtige” med Maren Uthaugs pen, er ensomhed, forelskelse, begær, frygt og rastløshed.

Sarkasme, ironi og humor er helt afgørende særtræk ved Maren Uthaugs værker, og det skyldes måske netop de alvorlige temaer, hun tager op. I “Ellers går det godt” benytter hovedpersonen Maren sig af “en kappe af sarkasme” (s. 38) som værn mod alt det, hun ikke kan flygte fra, og det er fristende at overføre dette karaktertræk på forfatteren Maren. I et interview til Berlingske Tidende fortæller hun om sit forhold til sarkasmen: “Min største last er sarkasme. Jeg havde en kæreste, der ikke kunne holde ud, at jeg var så sarkastisk, at alt skulle kastes op i luften og spiddes. Hvis du vil have vitser om din døde mor, så kom til mig! Jeg forsøger at nøjes med at tænke de hårde vitser inde i mig selv. Men mine bedste venner bliver dem, der forstår det. Forstår, at jeg også bruger sarkasme til at tackle det hårde – det gør mig ikke mindre alvorlig som menneske.” [1]Thomas ConradsenMaren Uthaug: “Jeg vil helst ikke møde nogen”Berlingske Tidende, 2014-10-08..

Beslægtede forfatterskaber

Tematiseringen af kultursammenstød findes også hos den finske forfatter Mikael Niemi, der bl.a. har skrevet den rørende og morsomme roman “Populærmusik fra Vittula” fra 2000. Bogen handler om to drenges opvækst i 1960-70’ernes grænseland mellem Sverige og Finland og deres kamp for at finde sig til rette som hverken rigtig svenske eller rigtig finske. Identitetssøgen, tro, arv og miljø og “det nye”, der tager over for “det gamle”, er temaer, bogen også deler med Uthaugs udgivelser.

Sammenstød af kulturer og verdensopfattelser er også temaer hos flere danske forfattere, eksempelvis Stine Pilgaard, der har skrevet romanerne “Min mor siger” (2012) og “Lejlighedssange” (2015), eller hos Jens Blendstrup, der bl.a. er kendt for romanerne “Gud taler ud” (2004) og “Bombaygryde” (2010). Som det er tilfældet hos Maren Uthaug, skriver Jens Blendstrup med en blanding af alvor og humor, og de to nævnte Blendstrupværker er desuden som Maren Uthaugs tidligere værker også biografisk forankrede.

Maren Uthaugs humoristiske fortælleform kan genfindes hos den svenske forfatter Jonas Jonasson, som bl.a. har skrevet den sjove og fantasifulde roman “Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt” (2010). Den hundredårige hovedperson Allan Karlsson har noget af det samme ‘no bullshit’-agtige over sig, som mange af Maren Uthaugs karakterer har.

Både “Hvor der er fugle” og “En lykkelig slutning” er slægtsromaner, og er man interesseret i at læse flere nyere eksempler på denne romantype, kan man eksempelvis kaste sig over “Folkets skønhed” (2016) af Merete Pryds Helle.

Romanen handler om et barskt liv på Langeland og baserer sig på forfatterens egen familiehistorie. Også Maria Helleberg lader sin egen familiehistorie danne grundlag for slægtsromanen “Kvinderne fra Thy” (2016), der tegner et billede af den danske kvindes kår i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og hvis fortælling fortsætter i romanen “Søstrene fra Thy” fra 2019.

“Hvor der er fugle” vækker desuden mindelser til Martin A. Hansens roman “Løgneren” fra 1950 om enspænderen Johannes Vig. Ligesom Johannes er Maren Uthaugs fyrpasser Lassen en fremmed i sit lokalmiljø og har kun sine hunde som fortrolige. Desuden går tematiseringen af havafgrænset isolation og karakterernes åbenlyse splittelse mellem drift og forpligtelse på tværs af romanerne, og så er der en påfaldende navnelighed mellem Maren Uthaugs hovedperson “Johan” og Martin A. Hansens hovedperson “Johannes”.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Faglitteratur

“Ja, jeg er præmenstruel, hvad er din undskyldning for at være en idiot?” og andre hurtige replikker til at fyre i hovedet på den, der går dig på nerverne – en manual til kvinder. Pretty Ink
“Ja, jeg er præmenstruel, hvad er din undskyldning for at være en idiot?” og andre hurtige replikker til at fyre i hovedet på den, der går dig på nerverne – en manual til kvinder. Pretty Ink

Maren Uthaug

2005

Nej, jeg er ikke tyk – det er kjolen, der får min røv til at se stor ud – og 101 andre ting mænd bør vide om kvinder. Pretty Ink
Nej, jeg er ikke tyk – det er kjolen, der får min røv til at se stor ud – og 101 andre ting mænd bør vide om kvinder. Pretty Ink

Maren Uthaug

2006

Overlevelsesguide til mødre. Pretty Ink
Overlevelsesguide til mødre. Pretty Ink

Maren Uthaug

2006

Når vi bliver trætte af vores tissemand, kan vi bare få en ny – og 103 andre grunde til at det er meget federe at være kvinde end at være mand. Pretty Ink
Når vi bliver trætte af vores tissemand, kan vi bare få en ny – og 103 andre grunde til at det er meget federe at være kvinde end at være mand. Pretty Ink

Maren Uthaug

2008

Babys første bandeord – og andre vigtige milepæle i dit barns liv. Pretty Ink
Babys første bandeord – og andre vigtige milepæle i dit barns liv. Pretty Ink

Maren Uthaug

2009

100 hemmeligheder om at være mor – danske mødre går til bekendelse. Pretty Ink
100 hemmeligheder om at være mor – danske mødre går til bekendelse. Pretty Ink

Maren Uthaug

2009

Børnebog

Søren og Sille på cykeltur – historien om en dejlig dag på cykel. Odense Kommune
Søren og Sille på cykeltur – historien om en dejlig dag på cykel. Odense Kommune

Maren Uthaug

2003

Grafiske noveller

Ellers går det godt – tankestreger. Maren Uthaug
Ellers går det godt – tankestreger. Maren Uthaug

Maren Uthaug

2012

Den lyse side – tankestreger
Den lyse side – tankestreger

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2014.

Kærlighed
Kærlighed

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2020. (Striber på højkant,1).

Livet
Livet

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2020. (Striber på højkant,2).

Parforhold
Parforhold

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2020. (Striber på højkant,3).

Børn
Børn

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2020. (Striber på højkant,4).

Kvinder
Kvinder

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2021. (Striber på højkant, 5).

Neuroser
Neuroser

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2021. (Striber på højkant, 6).

Mødre
Mødre

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2021. (Striber på højkant, 7).

Ting jeg gjorde i ti år
Ting jeg gjorde i ti år

Maren Uthaug

Politiken, 2023.

Romaner

Og sådan blev det
Og sådan blev det

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2013.

Hvor der er fugle
Hvor der er fugle

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2017.

En lykkelig slutning
En lykkelig slutning

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2019

11%
11%

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2022.

88%
88%

Maren Uthaug

Lindhardt og Ringhof, 2024.

Om forfatterskabet

’Marens Blog’ på Facebook

Maren Uthaugs Twitter-profil

Interview til DR om ”Hvor der er fugle” 2017-12-12 (konstateret utilgængeligt 2…

Maren Uthaug fortæller om romanen ”Hvor der er fugle” til DR i anledning af, at hun er nomineret til DR Romanprisen 2018.

Maren Uthaugs nye bog om en familie under afvikling give…

Marie Louise Kjølbye

Information, 2019-11-22.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Maren Uthaug

Kilder citeret i portrættet

[1]

Maren Uthaug: “Jeg vil helst ikke møde nogen”

Thomas Conradsen

Berlingske Tidende, 2014-10-08.

[2]

Derfor tegner Maren livets småstore dilemmaer

Thomas Conradsen

Berlingske Tidende, 2014-11-01.

[3]

Om Maren. Marensblog.dk, læst: 2015-06-09.

Maren Uthaug

[4]

En besk og stilsikker fortælling

Katrine Sommer Boysen

Weekendavisen, 2017-05-06.