Jonas Jonasson

Genrer og tematikker

Jonas Jonassons debutroman er en forunderlig og alternativ tour de force gennem det tyvende århundredes historie. Gennemsyret af en ironisk og ideologikritisk grundtone får man opremset den nyere histories væsentligste begivenheder og personligheder. Dermed har romanen et klart historisk sigte, om end i en yderst karikeret og tankevækkende udgave.

Samtidig fremviser romanen en ironisk samfundskritik af religiøs og ikke mindst politisk fanatisme i alle sine afskygninger. Selvom selv de mest berygtede historiske skikkelser ikke fremstår som personificeret ondskab i Jonassons roman, er forfatteren langt fra blind overfor den moderne histories grusomheder. Netop ved at placere en ideologisk ateist i midten af dette århundrede formår Jonasson at levere en unik og vedkommende kritik af mange af de tendenser, som har præget vores historie og stadig præger vores samfund i dag. Små kommentarer til nutidig fremmedfrygt og islamofobi sniger sig også ind i Jonassons fortælling og danner dermed usynlig bro til de grusomheder, det foregående århundrede har budt på.

Romanen giver desuden mindelser om den klassiske dannelsesroman. Den fungerer selv som en slags dobbelt dannelsesroman, hvor de to forskellige fortællermæssige spor beretter om den på en gang snusfornuftige og naive Allan Karlssons sælsomme evne til at snyde sig igennem alt fra dødsdomme til plejehjemsvinduer. Men hvor den klassiske dannelsesroman fortæller om, hvorledes hovedpersonen forandrer sig i takt med sine omgivelser, forbliver Allan Karlsson den samme åbensindede, godmodige person historien igennem, mens han forandrer livet for de mennesker, han omgås – både før og efter sin 100-årsdag.

Beslægtede forfatterskaber

Jonassons sære sammenblanding af røverhistorier og historisk dannelsesroman indskriver sig langt fra i nogen litterær skole. Den mest åbenlyse parallel befinder sig i filmens verden, hvor Forrest Gump-figuren i Robert Zemeckis film af samme navn kan minde meget om Jonassons godmodige hovedperson. Litterære eventyrere som Don Quijote og Baron von Münchhausen dukker også op i erindringen, men i stærk kontrast til disse er Allan Karlsson en beskeden personlighed, for hvem alt lykkes.

Jonassons meget underfundige og detaljerige fortællerstil kan samtidig minde om eksempelvis Günter Grass, Gabriel Garcia Marquez og Salman Rushdie. Hos disse finder man ligesom hos Jonasson ofte en lang udvikling, som kan spænde over et eller flere livsforløb – oftest med et væld af underfundige sidefortællinger indblandet. Det nærmest overnaturlige sammenrend af tilfældigheder, som romanen besidder, kan desuden minde om den magiske realisme hos de to sidstnævnte forfattere. I den forstand er Jonas Jonassons romaner et stykke svensk magisk realisme.

Der er noget meget svensk over Jonassons persongalleri: Hans hovedpersoner minder til tider om Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe. Ligesom det er tilfældet med Lindgrens rødhårede heltinde, undervurderer de fleste modstandere den undseelige, naive Allan og den lille Nombeko som dog begge viser sig at være lidt ud over det sædvanlige. På samme måde kan den sælsomme gruppe mennesker, Allan omgiver sig med efter sin flugt fra plejehjemmet, næsten minde om voksne udgaver af Lindgrens børn fra Bulderby.

Allan Karlsson kan samtidig minde om en svensk feel-good-version af Fyrst Mysjkin fra Fyodor Dostojevskijs “Idioten”. Ligesom Fyrst Mysjkin møder Allan Karlsson verden med et fordomsfrit og velmenende blik. Men i stærk kontrast til Fyrst Mysjkin, hvis godhjertede væsen bliver hans undergang, er det netop Allan Karlssons mangel på normale fordomme og overbevisninger, der gør ham vellidt blandt stort set alt og alle – fra kommunistiske ledere til amerikanske præsidenter. Hvis moralen i Dostojevskijs roman er, at et helt igennem velmenende menneske går til grunde i sumpen af menneskelig dårskab, bliver et sådant menneske en succesfuld rollemodel hos Jonasson.

Relaterede forfattere