”Og er det da så svært at forestille sig at […] store baner af sjæle måske flyver omkring, falmede, men til at høre hvis man lytter godt efter? De svæver over skorstenene, suser langs fortovene, smutter gennem menneskers jakker og skjorter og brystben og lunger og ud på den anden side, luften omkring os er et bibliotek og en samling fortegnelser over hvert eneste liv der er levet, hver en sætning der er udtalt; hvert et ord der er transmitteret, dirrer stadig i æteren.”
”Alt det lys vi ikke ser”, s. 557.
Marie-Laure vokser op alene med sin far i Paris og mister synet som seksårig. Da krigen bryder ud i 1940, flygter hun og faderen til kystbyen Saint-Malo, hvor de lever indespærret med den angste, ældre Etienne og den gæve madame Manec. Samtidig, i Tyskland, vokser Werner og hans lillesøster Jutta op på et børnehjem. På grund af sit særlige talent for radioteknik bliver Werner opsøgt af nazisterne, der indskriver ham på en militær eliteskole, så han kan bruges i militæraktioner. Herfra udvikler romanens begivenheder sig voldsomt: Marie-Laures far forsvinder og kommer i tysk lejr, hvorefter Marie-Laure kommer til at spille en rolle i Saint-Malos modstandsbevægelse, mens Werner med stadig voksende skepsis rykker højere og højere op i naziregimets hierarkier. Romanen kulminerer med amerikanernes bombning af Saint-Malo i 1944. Her mødes Werner og Marie-Laure for første og eneste gang, hvorefter deres veje atter skilles.
Kendetegnende for ”Alt det lys vi ikke ser” er dens narrative opbygning, der med korte kapitler og en scenisk fremstillingsform synes at låne meget fra filmmediet. I tredjepersonsfortælling er fokus på skift mellem Marie-Laure og Werner, samt sommetider Marie-Laures far og nazisten von Rumpel. Via deres parallelle historier forløber romanen kronologisk fremadskridende fra 1934, og indskudte passager fra bombningen af Saint-Malo i 1944 kommer til at fungere som ramme og dramatisk højdepunkt for romanen.
Med sine ’klip’ mellem forskellige karakterer fletter romanen en lang række skæbner sammen og gør en dyd ud af at understrege, at mennesker er forbundet med hinanden og deres samtid på synlige og usynlige måder. Titlen refererer både til de radiobølger, som en stor del af plottet baserer sig på, og som teknologisk set forbinder mennesker, og til den varme, mange af karaktererne udviser, selvom de lever i en ’mørk’ tid.
Anthony Doerr
Hos den amerikanske forfatter Anthony Doerr forenes historisk stof med en let og filmisk skrivestil, hvor fokus er på, hvordan hver enkelt menneskes skæbne formes af sin tids politiske og teknologi...
Læs hele forfatterportrættet
