”Du har svoret, Franz Biberkopf, at du vil holde dig anstændig. Du har ført et smudsigt liv, du var gået i hundene, til sidst dræbte du Ida og sad inde for det, det var frygteligt. Og nu?”
”Berlin Alexanderplatz”, s. 256.
Ved værkets start løslades han fra Tegel-fængslet efter at have afsonet en dom for uagtsomt mord på sin kæreste. Det er hans bestræbelse at blive en lovlydig borger, men den grove og kriseramte storby gør det svært for den enfoldige tumling at komme på fode igen. Så han flakker omkring, får stillet sine behov på barer og hos kvindebekendtskaber, forsøger sig som sælger af den nationalsocialistiske avis, af snørebånd etc., men byen gør det ikke let for ham.
Franz møder forbryderen Reinhold, der leder ham på afveje. Da han på ny forsøger at vende forbrydelserne ryggen, hævner Reinhold sig, og Franz kommer alvorligt til skade. Senere må han igen give efter for kriminalitetens fristelser, han forsøger sig som hæler og alfons og indleder i den forbindelse et forhold til den prostituerede pige Mieze. Men Reinholds skadelige indflydelse er endnu ikke forbi, og Franz bringes igen i armene på politiet, på galeanstalt og ansigt til ansigt med sine ugerninger.
Stilen i ”Berlin Alexanderplatz” er en form for montage, hvor forskellige sproglige niveauer og elementer flettes ind i hinanden. Byen får sin egen unikke stemme, idet alle dens tekster, strukturer og samtaler sidestilles og gengives i en brusende og flakkende fremstilling, der genskaber den kaotiske storbyerfaring. Reklametekster, dialogfragmenter og stumper af tidens viser afløses af nøgterne og dokumentariske redegørelser for Berlin anno 1927-1928, af lægevidenskabelige afsnit, bibelcitater, af Franz’ tanker, fortællerens kommentarer samt bipersoners gøren og laden.
Som titlen indikerer, er det Berlin og det daværende arbejderkvarter omkring Alexanderplatz, der er bogens egentlige hovedperson, og Franz-figuren fungerer som en agent, der tager os rundt i byens afkroge. Værkets sammensurium af sproglige fremstillinger leverer et revolutionerende eksempel på, hvordan man kan skildre en storby. Samtidig gives et skarpt øjebliksbillede af Weimarrepublikken i dyb krise og af de politiske strømninger, der leder frem til det tredje rige. ”Berlin Alexanderplatz” blev i 1980 filmatiseret som tv-serie i 14 afsnit af Rainer Werner Fassbinder.
Alfred Döblin
Den engelsktalende verden har Joyce og ”Ulysses.” Tyskerne har Döblin og ”Berlin Alexanderplatz.” Alfred Döblin blev på godt og ondt synonym med sit hovedværk ”Berlin Alexanderplatz” fra 1929 – den...
Læs hele forfatterportrættet
