- Christian Jess Rasmussencand.mag., 2012
- Samuel Krygierjournalist, 2011
Intro
I “Cato Zulu” fra 1984 (“Cato Zulu”, 2008) følger vi soldaten, desertøren og provokatøren Cato ”Andenæb” Miltons oplevelser under briternes kamp mod zuluerne i Sydafrika i 1879. Under en farlig, men helt unødvendig rekognosceringsopgave bliver den franske kejserprins Louis Eugène Napoleon Bonaparte, der er i britisk militærtjeneste, dræbt af en gruppe zuluer i et baghold. Cato, som var med i den eskorte, der skulle beskytte prinsen, bliver af sine øverstkommanderende brugt som syndebuk for den tragiske hændelse. For at undgå en dom på 10 års straffearbejde deserterer han fra hæren og begynder i stedet at flakke rundt på den afrikanske savanne med både engelske soldater og fjendtligsindede zuluer lige i hælene. Undervejs på sin flugt redder han kvinden Maria, der bliver hans noget modvillige ledsager, og sammen søger de efter et sted, hvor de begge kan være i sikkerhed for de forskellige stridende parter, der kæmper om herredømmet over denne del af Afrika.
