- Karina Søby Gulmanncand.mag., maj 2024
- Karina Søby Gulmanncand.mag., 2020
- Karina Søby Gulmanncand.mag., 2010
Intro
I 1972 udkom "Dage med Diam eller Livet om natten", hvor tendensen fra "Tilføjelser" er ført ud i sin yderste konsekvens. Hovedpersonen er Alian Sandme, der, når man flytter rundt på bogstaverne, bliver til Alias Madsen, og som dermed peger tilbage på forfatteren selv. Alian har et forhold til kvinden Diam, og det kaster ham ud i en række valg. Første valg, vi som læsere involveres i, er, om Alian skal køre ned og møde Diam ved toget, da hun har et ophold på tolv minutter, eller om han skal blive hjemme og skrive. Romanen spalter sig herefter ud i to fortællinger: den ene hvor Alian kører ned og møder Diam, den anden hvor han bliver hjemme. Resten af romanen fremstår i tilsvarende udspaltninger for hver gang der opstår en valgsituation, deler teksten sig i to. Handlingen er således spaltet op i 32 forskellige løsninger på den oprindelige situation, og som læser skal man vælge én af dem.
