”’…pludselig stod han der bare … hvis jeg havde vidst … aldrig samlet ham op …’ Den sagte hvisken kom snigende ud fra tågen, denne gang tydeligere end hidtil. Ordene fik iskolde orme til at krybe hele vejen op ad min rygrad.”
”De hviskende veje”, s. 87.
Nick Clausen har indlagt en rammehistorie, hvor Charlotte interviewes af en dagbladsjournalist om de frygtelige begivenheder på den jyske hede. Historien fortælles herefter retrospektivt i jeg-form af Charlotte, og læseren er derfor også bekendt med, at Charlotte i det mindste overlever den skæbnesvangre nat. Der er dog indlagt et overraskelsesmoment i bogens slutning.
Som et supplement til Charlottes beskrivelse af den uhyggelige hede, er der undervejs i bogen små objektive avisudklip om hændelser i området i perioden 1881-1997. Her oplyses læseren bl.a. om adskillige mærkelige naturfænomener såsom storbrand, meteornedslag og oversvømmelse samt uforklarlige dødsulykker, og man er således ikke i tvivl om, at det er den rene ondskab, der er hærger heden.
Fortællingen er en moderne gyser med velkendte klassiske effekter som ure, der går i stå, mystisk tåge og hviskende stemmer, den mistænkelige blaffer, som man håber, de ikke samler op, hvilket de gør, og vejene, der hele tiden fører dem på vildspor. Nick Clausen skriver i et let og næsten filmisk sprog, som er karakteristisk for mange af tidens gyser- og horrorromaner. Der er ikke dybe psykologiske portrætter af bogens personer – det er de rædselsvækkende oplevelser, de udsættes for, der er det centrale og effektfulde i bogen.
Nick Clausen
Nick Clausen er en yderst produktiv og populær børne og ungdomsforfatter. Han bevæger sig i sit forfatterskab på grænsen mellem det normale og det fantastiske. Hans romanpersoner befinder sig i de...
Læs hele forfatterportrættet
