Nick Clausen

Genrer og tematikker

Langt de fleste af Nick Clausens romaner befinder sig inden for gyser- og horrorgenren. Her har han været omkring flere af de klassiske gyserelementer: Varulve (”Ulm”), hekse (”De sorte symboler”), spøgelser (”De døde brødre”) og vampyrer (”De blodige bid”). Hans fortællestil er ukompliceret, og spændingen er det primære, og han rammer hermed sin primære målgruppe perfekt: børn og unge i alderen 12 år og opefter. ”Jeg tror, at det tiltrækkende ved horror for mig som fortæller er, hvor simpel en genre det er. Den behøver i sin grundform ikke andet end at skræmme læseren, få ham/hende til at gyse, sætte pulsen i vejret. Hvis den kan det, er det i mine øjne en vellykket historie” (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiskeforfattere.dk, 2009-12-20).

Nick Clausen bruger i flere bøger et stilistisk greb, hvor faktaoplysninger til understøttelse af handlingen indgår rundt omkring i fortællingen: F.eks. Jennies noter om heksekunst (”De sorte symboler”), psykiaterens psykologiske fakta (”Silhuet”) og avisudklippene om den jyske hede (”De hviskende veje”). Et andet gennemgående træk i Nick Clausens gyserhistorier er plot og slutning. Flere af historierne slutter med, at ”ondskaben”, hvad enten det er varulve, vampyrer eller andet, tager bo i en af hovedpersonerne og lever videre. Ondskaben kan aldrig helt slås ihjel.

Skønt Nick Clausen bevæger sig inden for velkendte genrer og temaer, så er han bevidst om at twiste dem til slut: ”Jeg elsker de klassiske genrer. Vampyrer, spøgelser, blaffere og babysittere. Hvis man tilfører nyt blod (ret bogstaveligt) og sørger for at spare på klichéerne, holder de gamle koncepter fuldt ud” (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiskeforfattere.dk, 2009-12-20).

Fem af Nick Clausens 12 romaner kan ses som en serie. (”De døde brødre”, ”Ulm”, ”De sorte symboler”, ”De blodige bid” og ”De hviskende veje”). De har samme forsidelayout og typografi, og opbygningen af historierne har også meget til fælles. Nick Clausen siger om serien: ”Det fede ved 'serien' er at bøgerne ikke behøver blive læst i den rigtige rækkefølge – de har nemlig ikke noget nummer” (Interview med Nick Clausen. Pallesgavebod.dk).

I 2011 udgav Nick Clausen ”Silhuet”, der henvender sig til et voksent publikum. Det er endnu en horrorroman om en ung kvinde, der har store psykologiske problemer. Hun forfølges af en menneskelignende skygge og bærer på en tragisk hemmelighed. Nick Clausen har også prøvet kræfter med fantasy-genren i serien ”Den sidste vindrytter” fra 2012, hvor teenageren Kian hentes til en fremmed verden for at kæmpe mod valkryperne.

Beslægtede forfatterskaber

Gyser- og horrorgenren har sine rødder i den gotiske roman fra 2. halvdel af 1700-tallet, men skrækhistorier har formentlig eksisteret ligeså længe mennesket har haft en stemme. Fælles for horrorhistorier er, at de bygger på menneskets medfødte angst for det ukendte, det uforklarlige og makabre. Nært beslægtet med horror-genren er kriminallitteratur og thrillers. Mary Shelleys ”Frankenstein” (1818), Edgar Allan Poes ”Mordene i Rue Morgue (1841) og Bram Stokers ”Dracula” (1897) er klassiske eksempler på horrorlitteratur og kan alle betragtes som forfædre for senere horror-forfattere.

Af nulevende forfattere inden for gys og horror kan nævnes den amerikanske forfatter Stephen King, som også er inspirationskilde for Nick Clausen. Fælles for de to er, at deres historier ofte handler om helt almindelige mennesker med helt almindelige liv og gøremål, der pludselig udsættes for en række rædselsvækkende oplevelser. Nick Clausen nævner desuden den danske forfatter Dennis Jürgensen som et forbillede for ham: ”Dennis Jürgensen og Stephen King er giganterne i min verden. Igennem min barndom sås jeg aldrig uden en Dennis-bog i hånden, og senere (men stadig tidligt nok til, at jeg utvivlsomt har taget skade) begyndte King at overtage. Jeg nyder stadig at læse begge to” (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiskeforfattere.dk, 2009-12-20).

Hvor Stephen King og også andre amerikanske forfattere som Thomas Harris og Dean Koontz har inspireret Nick Clausen i forhold til stemning, plot og personkarakteristikker, så har Dennis Jürgensen og Kenneth Bøgh Andersen haft en stor indflydelse på udviklingen af hans sproglige stil: ”Jeg brugte meget Dennis og Kenneth til at ’finde’ og opbygge mit eget sprog. Sproget er en ting, som jeg synes er fantastisk vigtig, for det er dét, som mere end alt andet får mig til at vende næste side” (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiskeforfattere.dk, 2009-12-20).

I et interview til Pallesgavebod.dk bliver Nick Clausen spurgt om, hvilke bøger, han ville ønske, han selv havde skrevet. Her nævner han bl.a. ”Heksen-serien” af Phyllis Reynolds Naylor: “Jeg kan stadig huske hvor uhyggelige bøgerne var, og jeg har tænkt meget på dem, da jeg skrev min egen heksehistorie ‘De sorte symboler’” (Interview med Nick Clausen. Mød forfatteren til De sorte symboler, Ulm og De døde brødre. Pallesgavebod.dk). På Nick Clausens egen hjemmeside nævner han også en række krimiforfattere som litterære forbilleder: “Senere har krimiforfattere som Thomas Harris, George Shuman og Jonathan Kellerman vundet plads i reolen. Men klassikere som Bram Stoker og Agatha Christie har også klar indflydelse” (www.nickclausen.dk).

Relaterede forfattere