- Jonna Wennerstrøm Nielsenbibliotekar, 1993
Intro
Med stor spænding ventede læserne på Marilyn French´s anden store roman Det blødende hjerte (1981), en medrivende kærlighedshistorie om to amerikanere, der mødes i toget på vej til Oxford. De er på mange måder modpoler: Dolores Durer er venstreorienteret, fraskilt litteraturprofessor, Victor Morissey er højreorienteret, gift forretningsmand. Dolores ("Den lidende") og Victor ("Den sejrende"). Så er rollerne fordelt. Kompositorisk er den langt bedre end Kvinder og dens syn på manden er ikke så enøjet. Victor er lige en romanhelt efter kvindelige læseres hjerte: stærk, følsom, intelligent. Dolores er "det blødende hjerte", der føler skyld over og ansvar for alle verdens ulykker kort sagt: en prægtig kvinde. Begge er de psykisk forkrøblede efter uafrystelige tragedier i deres fortid. Det er kønnenes kamp og deres diskussioner slår gnister. Der er mange glimrende tredimensionale scener, som f.eks. den, hvor Dolores forestiller sig, at hun er usynlig til stede ved et selskab, hvor Victors chef er hovedpersonen. Hun iagttager direktøren og hans underordnede og deres joviale læggen hånden på hinandens skuldre, men især lægger hun mærke til de underordnedes koner: de holder sig to skridt bag mændene og undgår alle upassende bemærkninger. Alt dette af frygt for at komme til at skade deres mænds karriere. Sandt og ondt set af Marilyn French. Men det er dog de oprivende beretninger om, hvordan Dolores og Victor har fået de åndelige ar, de aldrig slipper af med, som gør det stærkeste indtryk. Her er "lyden og betydningen af ord" i den grad i stand til at bevæge læseren.
