”‘Problemet er, at du ikke giver mig noget’, skrev hun. ‘Eller rettere sagt, så har du ikke noget inde i dig, du kan give mig. Du er både sød og rar, og du ser godt ud, men mit liv sammen med dig føles som et liv sammen med en klump luft.’”
”Ufo i Kushiro”, i ”Efter skælvet”, s. 12.
I novellesamlingens sidste fortælling med titlen ”Honningkage” forholder hovedkarakteren sig konstant til meningen med livet – som faktisk viser sig at være honningkager! Og det både i konkret og symbolsk forstand. I novellen fortæller hovedkarakteren, den 36-årige forfatter Junpei, en historie om bjørne til barnet Sara. Junpei finder ud af, at meningen med livet ikke er at leve et sideløbende liv, men at samarbejde med en partner og derigennem at dele livet med denne anden. På den måde er det en fin, opbyggelig historie.
Men der er hele tiden farer, der lurer – såsom Saras drøm om at blive lukket ind i en lille kasse, hvor hun ikke kan trække vejret. Denne kasse er et eksplicit symbol på døden, og den går igen igennem hele novellen (og for øvrigt også i andre af samlingens fortællinger). Dermed kan den også tolkes som et symbol på familien, hvor man putter hinanden i bokse for at opnå en følelse af genkendelighed. Dette tema er ligeledes gennemgående: familien, både den, man er født ind i, og den, man selv vælger, som en forkvaklet tilstand, der er svær at tackle, og som mange af karaktererne løsriver sig fra. Sidst, men ikke mindst handler novellen “Honningkage” om tilfældigheder. Det er således en tilfældighed, der gør, at det ikke er Junpei, der er far til Sara, og det er også en tilfældighed, at han overhovedet kender Saras forældre. Ligesom døden er en tilfældighed, der kan indtræffe, når man mindst venter det – eksempelvis som resultat af et jordskælv.
Haruki Murakami
Haruki Murakami forfører læseren ind i sine mystiske, surrealistiske og filosofiske universer, der ophæver grænserne mellem drøm, fiktion og virkelighed, liv og død, tid og evighed. Ofte fungerer e...
Læs hele forfatterportrættet
