”Jeg var flyttet til New York fra Reno godt et år før min Bonnevilletur. Jeg havde fundet en lejlighed på Mulburry Street og havde planer om at lave film med det kamera, jeg aldrig havde leveret tilbage til kunstinstituttet ved UNR, et Bolex Pro. Jeg ankom med kameraet og Chris Kellys telefonnummer og ikke ret meget andet. Jeg var enogtyve.”
”Flammekasterne”, s. 53.
Sandro forærer hende en Moto Valera og inviterer hende med til Italien, hvor hun møder hans rige familie, som holder en kølig distance til pigen. Da Sandro er hende utro, rejser hun videre til Rom, hvor hun bliver involveret i en aktivistisk venstrefløjsgruppe, De Røde Brigader, som er kendt for kidnapning og mord.
Romanen har ikke noget egentligt plot, men består af en række begivenheder og anekdoter. Sproget er billedrigt og poetisk i sine beskrivelser af mennesker, steder og stemninger. Romanen krydsklipper mellem den registrerende jegfortæller Renos beretning om alt, hvad hun er vidne til, og en tredjepersonskildring af Sandros fars deltagelse i Første Verdenskrig, hvor flammekasterne var en del af offensiven, futuristbevægelsen, fascismen og grundlæggelsen af familievirksomheden. I slutningen af romanen fortæller Sandro sin version om, hvordan han blev kunstner.
Reno registrerer og beretter i en indre monologform, og denne neutrale fortællestemme kan siges at fremhæve de andres historier. Det får Reno til at fremstå som passiv og observerende udadtil, mens det er alle andre omkring hende, der handler, taler og har meninger. Reno er vidnet, der binder historierne sammen.
Rachel Kushner
Fart, motorcykler og New Yorks eksperimenterende kunstscene er hovedingredienserne i Rachel Kushners historiske roman ”Flammekasterne”, som foregår i 1970’ernes New York og Italien. Den unge kvinde...
Læs hele forfatterportrættet
