Rachel Kushner

Emneord:

Hovedforfatter

Christina Aabo Mikkelsen
cand.mag., 2015

Fart, motorcykler og New Yorks eksperimenterende kunstscene er hovedingredienserne i Rachel Kushners historiske roman ”Flammekasterne”, som foregår i 1970’ernes New York og Italien. Den unge kvinde Reno er den registrerende fortæller i den kalejdoskopiske og stemningsfulde roman, som trækker spor fra Første Verdenskrigs flammekastere til militante venstrefløjsgrupper som De Røde Brigader. Reno møder undervejs excentriske kunstneregoer, en stenrig italiensk familie og kommer tæt på historiske og politiske brydninger og begivenheder.

Baggrund

Rachel Kushner blev født i 1968 i Eugene, Oregon. Forældrene havde en bohemeagtig livsstil, og familien boede i en periode i en malet skolebus. Som barn var Rachel og hendes storebror ofte alene hjemme, fordi forældrene var i gang med at tage en ph.d. i biologi og arbejdede til sent i laboratoriet. Familien flyttede til San Francisco i 1979, og allerede som niårig havde Rachel haft tre job, bl.a. i en radikal feministisk boghandel, fordi det var nødvendigt for hende at tjene penge til tøj. Faren læste beatpoesi og kørte motorcykel, og hans familie i New York var medlem af kommunistpartiet. Rachels bedstefar arbejdede i et minefirma i Cuba, hvilket inspirerede hende til at skrive den første roman ”Telex From Cuba”. Moren, som er en dygtig skiløber, opmuntrede Rachel til at løbe på ski. Som 16-årig begyndte hun på University of California, Berkeley, hvor hun tog en bachelor i politisk økonomi og var med på Berkeleys skihold. Som 18-årig var hun på et udvekslingsophold i Firenze, og senere flyttede hun til New York og tog en MBA i Creative Writing på University of Columbia. Jonathan Franzen var en af hendes undervisere, og han erindrer, at ”hun skrev de mest inspirerende historier af alle i klassen.” [2]. Franzen sørgede for, at hun blev sat i forbindelse med hans egen indflydelsesrige litterære agent Susan Golomb.

”Visse ting måtte jeg nødvendigvis gå glip af, når jeg drønede af sted på motorvejen med hundrede og tres kilometer i timen, eksempelvis vindens effekt på skyerne. Jeg havde ikke travlt, der var intet tidspres. Fart behøvede ikke at handle om tid. Den dag, på vej østover fra Reno på en Moto Valera, handlede det om at bevæge mig hen over det Nevada-kort, der var tapet fast på min benzintank …”

”Flammekasterne”, s. 11.

Privatfoto

Født
1968 i Eugene, Oregon, USA.
Uddannelse
BA i politisk økonomi fra University of California, Berkeley. MBA i Creative Writing fra University of Columbia.
Debut
Telex From Cuba. Scribner, 2008.
Litteraturpriser
California Book Award, 2008.
Seneste udgivelse
Flammekasterne. Gyldendal, 2014. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild.
Inspiration
Marcel Proust, Marguerite Duras, Don DeLillo og Joan Didion

I otte år arbejdede hun som redaktør på tidsskrifterne Grand Street og BOMB. Hun har fået noveller og essays trykt i bl.a. The New Yorker, Harper’s og New York Times og debuterede som romanforfatter med ”Telex From Cuba” i 2008. Hun skriver om det, der optager hende i livet og har selv engang prøvet at vælte på en motorcykel i høj fart, men hun opfatter ikke sine romaner som selvbiografiske.

”Flammekasterne” blev ligesom hendes debutroman nomineret til flere prestigefyldte priser, bl.a. National Book Award. Hun blev tildelt Guggenheim Fellowship i 2013. Hun er redaktør på tidsskriftet Soft Targets og har siden 2003 boet i Los Angeles sammen med sin mand og søn.

Udvalgte bøger

Flammekasterne
”The Flamethrowers” fra 2013 (”Flammekasterne”, 2014) er Rachel Kushners anden roman. Hovedpersonen er en ung kvinde fra Nevada med en lidenskab for motorcykler og kunst, der ankommer til New York ...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Ligesom Rachel Kushners debut ”Telex From Cuba” er ”Flammekasterne” en historisk roman, og den foregår i 1970’ernes New York og Italien. I romanen trækker Kushner linjer fra Første Verdenskrigs flammekastere frem til 1970’ernes militante venstrefløjsgrupper.

Reno er tæt på begivenhederne, og fordi kæresten Sandro kommer fra en rig familie, oplever hun brydningerne i samfundet fra flere sider. Hastighed og tid fungerer som et organiserende princip i romanen, der ikke har noget rigtigt plot, men består af en række hændelser og anekdoter, og der krydsklippes mellem Reno og Valeras passion for motorcykler. Reno har en neutral fortællerstemme, hun præsenteres uden en psykologisk baggrundsfortælling, og dermed fremstår hun som et registrerende kamera, der indfanger stemninger, mennesker og steder. Den kvindelige hovedkarakter er passivt observerende, og enkelte mandlige kritikere har ment, at bogen er for ”macho” og ”mytologiserende”. Det har efterfølgende udløst en diskussion i USA om, hvorvidt disse mandlige kritikere har et problem med kvindelige forfattere, der skriver ambitiøse romaner. [1].

Spørgsmålet om, hvad kunst er, og hvordan kunstnere iscenesætter sig selv, er et tema i bogen. Kunstverdenen beskrives som mandsdomineret, og magtrelationer mellem kønnene beskrives både i Renos private forhold til mænd og i de patriarkalske samfundsstrukturer. Sandros far mener, at kvinder kan reduceres til kropsdele, f.eks. en fod. Hen mod slutningen af romanen udstiller kunstneren Ronnie en serie billeder af forslåede kvinder. Global kapitalisme er også et tema, idet Valera-familien har grundlagt sin formue på udnyttelse af fattige gummibønder i Brasilien. Skildringen af ekstremistiske miljøer, der benytter sig af metoder som vold, kidnapning og mord, rejser spørgsmålet om, hvad der får folk til at gå ind i den slags ekstremistiske miljøer? Reno er tiltrukket af karismatiske personligheder og hvirvles ind i begivenhederne, men hun fremstår samtidig uafklaret omkring sit eget liv og sin egen kunst, ligesom hun til en vis grad virker upåvirket af sine oplevelser.

Beslægtede forfatterskaber

Et tema i ”Flammekasterne” er klasseskel og politiske optøjer. Renos kæreste Sandro forsøger eksempelvis at distancere sig fra sin klassebaggrund, og Reno kommer helt tæt på venstrefløjsaktivisterne i Rom. Den amerikanske litteraturkritiker James Wood har sammenlignet ”Flammekasterne” med Gustave Flauberts roman ”Følelsernes opdragelse” fra 1869, idet han ser flere paralleller mellem Reno og Frédéric Moreaus kærlighedsvalg og ikke mindst deres tilstedeværelse ved vigtige historiske og politiske begivenheder.

Joan Didion og Don DeLillo kan ligeledes ses som beslægtede forfatterskaber. Joan Didion (f. 1934) fokuserer i sine romaner og essays på opløsningen af amerikanske værdier i både den offentlige og private sfære samt det kulturelle kaos, der skyldes individuel og samfundsmæssig fragmentering.

Reno bliver fremstillet som en passivt registrerende hovedkarakter, og på det punkt minder hun om hovedpersonen Maria Wyeth i Joan Didions roman ”Play It As It Lays” (1970). Maria er som Reno opvokset i Nevada, rejser til New York for at blive filmstjerne og møder en overfladisk verden, hvor alle udnytter hinanden for selv at komme frem. Marias passivitet og distance kan tolkes som en reaktion på hendes livsomstændigheder, og hun bliver på et tidspunkt indlagt på et psykiatrisk hospital. Reno virker derimod mere upåvirket af begivenhederne, men hendes passivitet er med til at understrege forholdet mellem kønnene på det tidspunkt, hvor romanen foregår; nemlig at mændene taler og kvinderne lytter.

Forfatteren Don DeLillo (f. 1936) beskæftiger sig med den postmoderne kulturs flygtighed og interesserer sig for brudflader og kontraster i den amerikanske kulturs glitrede overflade. Hans hovedværk ”Underverden” (1998) er en roman, der ligesom ”Flammekasterne” ikke har noget rigtigt plot. Den begynder med en baseballkamp – indbegrebet af den amerikanske drøm – og det er en baseballbold, der fungerer som den røde tråd, der binder forskellige historier sammen. Det skaber en kalejdoskopisk effekt i begge romaner.