Joan Didion

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
maj 2025

Hovedforfatter

Julie Lystbæk Hansen
cand.mag., juli 2023

Som en af det 20. århundredes store essayister satte Joan Didion amerikansk kultur under lup og dissekerede de drømme og ideologier, der knytter sig til den. Uanset om genren er essays, fiktion eller autofiktion er sammenbruddet som tema en rød tråd gennem forfatterskabet. Både på et personligt, politisk og socialt plan er alt i opbrud i Joan Didions værker, og mennesker mangler retning. De driver fortabt rundt i enten sorg, naive drømme eller ideologiske vildfarelser. Didions sprog spejler denne fragmentariske virkelighed i sin vekslen mellem billedmættede erindringsglimt, eksistentielle refleksioner og spiddende analyser.

Baggrund

Joan Didion er født i 1934 og voksede op og levede en stor del af sit liv i Californien, der også er omdrejningspunkt for flere af hendes værker. Hendes far arbejdede for det amerikanske luftvåben, og Didions tidlige barndom var derfor præget af mange flytninger rundt til forskellige militærbaser. Først omkring slutningen af Anden Verdenskrig vendte familien tilbage til Sacramento, hvor de oprindeligt kom fra.

”Jeg har været forfatter hele mit liv. Som forfatter, ja, allerede som barn, længe før jeg overhovedet fik noget udgivet, udviklede jeg en forestilling om, at ordenes, sætningernes og afsnittenes egentlige mening lå i rytmen, en teknik, som gjorde mig i stand til at skjule det, jeg tænkte og troede, bag en mere og mere uigennemskuelig facade.”

”Et år med magisk tænkning”, s. 8.

Opbruddene og behovet for konstant at tilpasse sig nye omgivelser fulgte hende ind i voksenlivet, hvor hun rejste hyppigt og boede skiftevis i Los Angeles og New York. Ved sin død i 2021 boede hun på Manhattan i New York, men hendes liv og virke har i høj grad været knyttet til Californien.

Foto: Brigitte Lacombe

Født
5. december 1934, Sacramento.
Død
23. december 2021, New York.
Uddannelse
Bachelor i engelsk litteratur fra University of California, Berkeley.
Debut
Run River. 1963. Roman.
Litteraturpriser
American Academy of Arts & Letters Gold Medal in Belles Lettres and Criticism, 2005. National Book Award, 2005. National Book Foundation’s Medal for Distinguished Contribution to American Letters, 2007. National Humanities Medal, 2013. PEN Center USA’s Lifetime Achievement Award, 2013.
Seneste danske udgivelse
Noter til John. Gyldendal, 2025. (Notes to John, 2025). Oversætter: Nanna Lund.
Inspiration
Ernest Hemingway.
Academy of Achievement
Interview med Joan Didion fra 2006.

Allerede som femårig blomstrede hendes litterære interesse, hvilket hun beskriver i essayet ”Om at skrive notesbog” i værket ”Slæber sig mod Betlehem”. I essayet fortæller hun om en af sine første historier, om en kvinde der frygter at fryse ihjel i den arktiske nat, men vågner op i Sahara: ”Jeg aner ikke, hvad der kan have bevæget en femårigs hjerne til at forfatte en så gennemført ”ironisk” og eksotisk historie, men den afslører en forkærlighed for ekstremerne, som har fulgt mig helt til voksenlivet.” (”Slæber sig mod Betlehem”, s. 167). Den litterære interesse førte hende til studier i engelsk litteratur på University of California, Berkeley i San Francisco, og hendes skriveevner bragte hende derfra til en stilling som skribent på magasinet Vogue i New York. I New York mødte hun forfatteren John Gregory Dunne, som blev hendes livspartner både romantisk og professionelt. Sammen adopterede de en lille pige; Quintana. Parret arbejdede tæt sammen livet igennem som sparringspartnere på hinandens værker og som forfatterpar på en lang række filmmanuskripter.

Et skelsættende moment i Joan Didions liv og forfatterskab var, da hun mistede John i 2003, samtidig med at Quintana lå i koma. Hendes roman om det tab, ”Et år med magisk tænkning”, satte hende for alvor på det litterære verdenskort. I 2005 døde Quintana efter længere tids sygdom, og i værket ”Blå timer” mindes Didion sin datter.

I sine sene år fortsatte Didion med at skrive essays og artikler, blandt andet om amerikansk politik. Hun døde i 2021 af komplikationer knyttet til Parkinsons sygdom.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Academy of Achievement: Interview med Joan Didion fra 2006.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

En gennemgående tematik i Joan Didions forfatterskab er sammenbruddet, det være sig personligt, politisk, socialt. Uanset genre binder denne tematik forfatterskabet sammen. Sammenbrudstematikken spænder bredt fra det personlige i de autofiktive romaner ”Et år med magisk tænkning” og ”Blå timer” til det politiske i reportagen ”Salvador” om den brutale borgerkrig i El Salvador.

Den fragmenterede virkelighed, Didion beskriver, kommer også til udtryk i hendes skrivestil, der er sammensat af en vekslen mellem øjebliksbilleder, erindringsglimt, sansninger, analyser og intellektuelle overvejelser - en masse fragmenter, der ubesværet glider afsted i et nøgternt, men samtidig billedmættet sprog, der præcist dissekerer tanker, følelser, sociale relationer, ideologier og politik.

Et andet tema, der går igennem forfatterskabet, er den californiske drøm, med understregning under drøm, når Didion dissekerer smukke, men naive fredsdrømme og ideologiske vildfarelser i sluttressernes Californien i ”Slæber sig mod Betlehem”. Eller når hun skildrer Hollywoodmiljøets overfladiskhed og tomhed gennem karakteren Maria i ”Intet gælder”. Didion bruger Californien som et billede på menneskets bristede illusioner og henter sit ildevarslende billedsprog i det californiske landskab - i den skarpe sol, den golde ørken, den tørre Santa Ana vind, der sætter bjergenes skovområder i flammer: ”Vinden viser os, hvor tæt på afgrunden vi lever” (”Notesbog fra Los Angeles” i ”Slæber sig mod Betlehem”, s. 268).

I forhold til genre har Didion skrevet flere skønlitterære romaner, men det er særligt hendes betydning for journalistikken og essayistikken, der står tilbage. Hun var en af pionererne inden for den amerikanske ”new journalism”, hvilket er en journalistisk genre, der blandt andet tydeliggør reporterens tilstedeværelse i det, han/hun rapporterer fra. ”New journalism” er i den forstand et opgør med forestillingen om objektiv journalistik, for selv om objektiviteten er et mål, vil den subjektive oplevelse altid have en indflydelse på fremstillingen af det, der rapporteres om. Hos Didion er hendes egen tilstedeværelse meget central, og hun holder sig heller ikke tilbage med køligt kritiske vurderinger af det, hun observerer.

Beslægtede forfatterskaber

Den journalistiske stil, som Joan Didion var med til at indføre med sine reportager fra 1960’ernes kulturelle og politiske brændpunkter, bæres i dag videre i journalistiske reportager, hvor journalisten er til stede som ikke kun et observerende, men også et sansende ”jeg” og på den måde synliggør sig selv som afsender på reportagen. Et dansk eksempel er journalisten Puk Damsgård, der har udgivet flere dokumentariske skildringer fra sine ophold i Mellemøsten. Puk Damsgård bruger ligesom Joan Didion skønlitterære greb til at formidle den virkelighed, hun bevæger sig rundt i og sætter sig selv på spil i, som når hun følger oprørsbevægelsen i det borgerkrigshærgede Syrien i ”Hvor solen græder” (2014) eller er med ved fronten i kampen mod IS i Irak i ”Den sorte kat i Mosul” (2017).

”Et år med magisk tænkning” gjorde for alvor Joan Didion kendt uden for USA. Det skyldes måske et paradoks, som hun selv er inde på i romanen: ”Eftersom sorgen er og bliver en af de mest udbredte lidelser, var den litteratur, der omhandlede den, bemærkelsesværdigt sparsom” (”Et år med magisk tænkning”, s. 34). I nyere tid er der blevet udgivet flere romaner, der tager livtag med den svære sorg.

Her kan nævnes Naja Marie Aidt, der ligesom Joan Didion mistede et barn. Sønnen Carl døde i 2015 ved en ulykke, og Aidt formidler sin sorg i romanen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” (2017). Ligesom Joan Didions sorgværker er opbygget af en vekslen mellem erindringsglimt, intellektuelle refleksioner og henvisninger til forskellige andre litterære værker, der har sorgen som tema, er også Aidts værk en fragmenteret sammensætning af forskellige typer tekst. Også her spejler den litterære form, hvordan sorgen splintrer sammenhængen og meningen.

En anden dansk forfatter, der skildrer sin personlige sorgoplevelse, er journalist Puk Qvortrup, der ligesom Joan Didion mistede sin mand pludseligt til et hjerteanfald. Chokket og den efterfølgende sorg beskriver hun i værket ”Ind i en stjerne” (2019). Sidst skal nævnes den svenske forfatter Tom Malmquist, der i værket ”I hvert øjeblik er vi stadig i live” (2015) beskriver tabet af sin kone kort efter at deres datter er kommet til verden ved akut kejsersnit. Som hos Joan Didion er omstændighederne omkring dødsfaldet og den efterfølgende sorg beskrevet i sansemættede billeder, der lader følelserne trænge dybt ind i læseren.