”Din skrift var også din frygt,/ af og til var det din skræk, at alle/ dine bryllupsgaver, dine drømme, din mand/ ville blive taget fra dig/ af skrækkens trolde. Din skrivemaskine/ ville de tage. Din symaskine. Dine børn.”
”Fødselsdagsbreve”, s. 143.
Igennem 88 digte beskriver Hughes sit første møde med Sylvia, deres bryllupsdag, rejser i Europa og Amerika, hendes graviditet med deres første barn og flere af de steder, benævnt med vejnavne, hvor de boede sammen. Digtene er organiseret kronologisk, fra Plath ankommer fra Amerika til Cambridge i det første digt ”Fulbrightstipendiater” til hendes lig er begravet. Men samtidig svæver de ind og ud mellem flere niveauer af fortid, minder, drømme og det nu, digtene skrives i. Vers som ”Ti år efter din død/ møder jeg på en side i din dagbog, som aldrig før,/ dit glædesudbrud (…)” giver læseren oplevelsen af, at Hughes har søgt inspiration til digtene i Sylvia Plaths efterladte dagbøger, digte og fotografier. Hun er digtenes du.
I digtet ”Biguden” giver et bistade anledning til, at Sylvias forhold til hendes far blotlægges. Hun forgudede faren, der forskede i bier, men døde, mens hun stadig var et barn. I ”Isis” hedder det: ”Og du havde købslået med Døden./ I havde endelig fået en aftale:/ Han kunne beholde din Far og du kunne få et barn.” Både katastrofen og savnet går i arv fra en generation til den næste.
På trods af fødselsdagsbrevenes autofiktive karakter fremstår du-henvendelserne ikke kun som private skriftemål. Digtene er sprogligt orkestrerede korrespondancer med en afdød, en slags spøgelsesdialog, hvorigennem Hughes kan gen- og omskabe fortiden ved at fastholde og forme minderne i ord.
Ted Hughes
Den engelske poet Ted Hughes regnes for en af de mest innovative modernistiske digtere i nyere, engelsk litteratur. Hans univers er dystert og mytisk, og det vrimler med sorte fugle, vilde kattedyr...
Læs hele forfatterportrættet
