Foto: Scanpix

*Seneste udgivelse

Ted Hughes

Emneord:

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., 2017

Den engelske poet Ted Hughes regnes for en af de mest innovative modernistiske digtere i nyere, engelsk litteratur. Hans univers er dystert og mytisk, og det vrimler med sorte fugle, vilde kattedyr og grimme fisk. Mest kendt er han dog nok for sit ægteskab med Sylvia Plath. Store dele af hans forfatterskab er inspireret, mærket og renskrevet af den nu ikoniske, amerikanske forfatterinde. Hun forgudede hans lyrik, der allerede fra debuten blev rost af anmeldere og etablerede forfattere, heriblandt T.S. Eliot. Hughes’ sidste digtsamling, ”Birthday Letters” fra 1998 (”Fødselsdagsbreve”, 1999), der omhandler hans og Sylvia Plaths forhold, blev en bestseller, da den udkom kort før hans død i 1998.

Baggrund

Edward James Hughes blev født ind i en arbejderfamilie i det vestlige Yorkshire i 1930. Hans far, der var veteran fra 1. Verdenskrig, drev en tobakshandel, og hans storebror Gerald lærte ham at jage og fiske. Barndommens fascination af heden og dens mangfoldige dyreliv satte sine spor i Hughes’ skrivning, og hele livet fastholdt han jagt og fiskeri som sine foretrukne hobbyer.

Allerede som 15-årig skrev han sine første digte. Efter to års tjeneste som mekaniker i det engelske flyvevåben modtog han et stipendie til at læse på Pembroke College i Cambridge. Her studerede han antropologi og arkæologi, hvilket gav ham mulighed for at dyrke sin interesse for myter og legender.

Foto: Scanpix

Født
17. august 1930 i Mytholmroyd, Storbritannien.
Død
28. oktober 1998 i London, Storbritannien.
Uddannelse
Engelsk, arkæologi og antropologi på Pembroke College i Cambridge, hvorfra han dimitterede i 1954.
Debut
The Hawk in the Rain. Harper, 1957.
Litteraturpriser
New York Poetry Center First Publication Award, 1957. Guinness Poetry Award, 1958. The Queen’s Gold Medal for Poetry, 1974. Guardian Children’s Fiction Award, 1985 m.fl. Derudover blev han i 1984 udnævnt til Poet Laurete, den officielle, laurbærkronede hofdigter af det engelske kongehus, og fik fortjenesteordenen i 1998. Hughes har også fået en litteraturpris opkaldt efter sig, den såkaldte Ted Hughes Award, der uddeles hvert år til en britisk digter.
Seneste udgivelse
Fødselsdagsbreve. Gyldendal, 1999. (Birthday letters, 1998). Oversat af Pia Juul.
Inspiration
William Shakespeare, William Butler Yeats, Henry Williamson, William Wordsworth, Sylvia Plath.
Videoklip

I 1956 grundlagde han det litterære tidsskrift ”St. Botolph’s Review” sammen med en gruppe venner, og det var til tidsskriftets udgivelsesfest, at han mødte Sylvia Plath. De blev gift fem måneder senere. Plath havde læst nogle af Hughes’ tekster, og det var på hendes initiativ, at hans første manuskript blev udgivet. Hun indsendte et renskrevet udvalg af hans bedste digte til en litteraturkonkurrence, New York City Poetry Center havde udskrevet, hvor førstepræmien var en udgivelse. Hughes vandt og debuterede med ”The Hawk in the Rain” i både England og Amerika i 1957. Plath og Hughes indgik i et intenst kreativt og gensidigt inspirerende makkerskab. De rejste meget, boede en periode i USA, fik to børn og flyttede i 1961 tilbage til England. Her indledte Hughes en affære med Assia Wevill, og ægteskabet med Sylvia gik i opløsning.

I 1963 begik Sylvia Plath selvmord, og herefter fulgte en årrække, hvor Hughes fokuserede på at skrive radiodrama og børnelitteratur. Også ægteskabet med Wevill gik skævt, og i 1969 efterlignede hun Sylvias selvmord. Wevill tog Hughes’ 4-årige datter med sig i døden.

Ted Hughes’ privatliv har været årsag til stor kontrovers i offentligheden, og han er blevet udskældt, særligt af kvindesagskæmpere, for Plaths tragiske død. Selv undgik han at kommentere sagen, indtil han i 1998 udgav digtsamlingen ”Birthday Letters” (”Fødselsdagsbreve”, 1999). Den blev den hurtigst sælgende digtsamling i England i det 20. århundrede, og som de fleste andre af hans udgivelser blev den modtaget positivt af både kritikere og læsere. Derudover blev han hædret af det engelske kongehus, og en mindeplade i Poet’s Corner i Westminster Abbey hylder hans litterære virke.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Børnebøgerne

I Ted Hughes’ forfatterskab findes der flere forskellige skabelsesberetninger. Både i hans lyrik og i flere af de mange fortællinger for børn og unge, som han skrev – særligt i årene efter Sylvia Plaths død – optræder fantasier om, hvordan mennesker, dyr og jorden blev skabt. I ”Tales of the Early World” (”Snabelen og andre fortællinger fra da verden var ny”, 1995) fra 1987 skildrer han i 10 korte historier, hvordan Gud opfinder og formgiver spurven, elefanten, påfuglen og andre dyr.

”Gud bliver træt en gang imellem. Men aldrig har han været så træt som den dag, han blev færdig med Elefant. Det er sidste gang, tænkte han, absolut sidste gang jeg laver noget, der er så stort.”

”Snabelen og andre fortællinger fra da verden var ny”, s. 32.

I en af fortællingerne, ”Ulempen”, lever Ål og hans familie på bunden af havet. De er så grå og grimme, at de må gemme sig under en sten for at undgå resten af havets fisks spydige drillerier. Ålens eneste ven, den ligeså gyselige Lampret, fortæller om nymånen, en spåkvinde, der kan forudsige skæbnen. Med den selvglade Laks som vidne opsøger Ål nymånen, der til alles store overraskelse åbenbarer, at Gud skabte Ål til sig selv, og at den er den dejligste af alle fisk. Men der følger en ulempe med at være alle andre overlegen, for da menneskene finder ud af, at Ålen smager bedre end alle andre dyr i havet, spiser de hans kone og børn. Herefter må Ål leve på bunden af havet i evig frygt for at blive spist.

Hughes har også skrevet billedbøger til de helt små børn. På dansk er udkommet ”Shaggy and Spotty” fra 1988 (”Pjuske og Plet”, 1997) om to hunde, der løber hjemmefra, for at se og opleve, hvad der sker på det lokale marked. Her er høj musik, og da de prøver en karrusel, bliver de kastet op i luften. De flyver i fuld fart fra den ene forlystelse til den næste, indtil de ekstatiske kommer helt op til fuglene. De forskrækker en krage, inden de daler nedad mod deres eget hus. Sproget er forpustet, og de mange gentagelser og lydord, som bask, kraaa og huuyyiij, er med til at give den lille fortælling et højt tempo.

Men som børnebogsforfatter er Hughes mest kendt for ”The Iron Man” fra 1963 (”Jernmanden”, 1985), der er en spændingshistorie om drengen Henrik, der pludselig opdager en kæmpe jernmand, som spiser bondemændenes traktorer og skaber gru og ulykke. Henrik er en opfindsom og kvik dreng, der gang på gang får afhjulpet jernmandens hærgen ved at bruge sin sunde fornuft og venlighed. Indirekte kan fortællingen, som blev animationsfilmatiseret i 1999, læses som en kritik af voksnes konfliktsøgende adfærd og den kolde krigs våbenkapløb

Genrer og tematikker

Ted Hughes skrev i mange genrer, men han var primært poet. Udover de 15 digtsamlinger han udgav som selvstændige, afgrænsede værker, findes der et hav af digte, han har skrevet til tidsskrifter, pamfletter og lign. Han kunne arbejde mange år på et digt, skrive til og rette enkelte ord, før de fik den helt rigtige form. Nogle gange skrev han først kladderne til sine digte i prosa, men omskrev dem derefter til strofer og vers, hvilket er med til at give dem et narrativt præg.

En livslang kærlighed til mytologi, horoskoper, ånder, seksualitet og magi afslører sig i Hughes’ forfatterskab. Han benytter sig i udpræget grad af besjæling og personifikation som sproglige virkemidler. Naturen får liv, og døden tillægges menneskelige egenskaber, når den f.eks. sætter sig for at hvile sig. Sammenligningen er et andet sprogligt greb, Hughes bruger i flæng, f.eks. i digtet ”To heste”: ”Deres lange silkeansigter, strithårede som hønsehunde,/ Deres brune øjne som hos forhistoriske mødre,/ Deres munde som musemaver, deres fjedrende kindsæg,/ Pludselig med gule tænder som fra mareridt og kranier (…)”.

Både lyrikken og Hughes’ fortællinger for børn myldrer med fauna. Han sætter sig ind i dyrenes sted og skildrer verden fra deres synspunkt. Særligt rovfugle, krager og store kattedyr befolker hans mytiske, dystre og symbolladede vers og verdener. Nogle dyr kan læses som allegorier eller som billeder på sindstilstande, væremåder eller fænomener. Eksempelvis var ræven for Hughes et symbol på lyrikken, snu, dæmonisk og drilsk i sin mangel på entydighed.

”Jeg tænker på mine digte som en slags dyr. De har deres eget liv, ligesom dyr. Med det mener jeg, at de virker ret adskilt fra enhver person, selv fra deres forfatter, og ingenting kan tilføjes eller fjernes fra dem, uden at kvæste eller måske ligefrem dræbe dem. Og de har en særlig visdom. De ved noget specielt, noget vi måske er meget nysgerrige efter at lære.” (Ted Hughes: Indledningscitat i Collected Poems. Egen oversættelse).

Beslægtede forfatterskaber

I de år, de var gift, fungerede Ted Hughes og Sylvia Plath som hinandens førstelæsere. De diskuterede, redigerede og kritiserede hinandens skrivning. Da begge skrev autobiografisk med udgangspunkt i fælles, konkrete hændelser, er der mange indholdsmæssige og tematiske overlap i deres digte. I sin levetid udgav Plath den autobiografiske roman ”The Bell Jar” fra 1963 (”Glasklokken”, 1975) og digtsamlingen ”Colossus” (1960), men hun er mest kendt for den posthume udgivelse ”Arial” (1965), som indeholder digte skrevet efter bruddet med Ted Hughes, og som han samlede og udgav efter Plaths død.

Den tilbagevendende brug af naturmotiver deler Hughes med den irske digter Seamus Heaney, der modtog Nobelprisen i litteratur i 1995. De to redigerede flere litterære antologier sammen, og hvor Heaney fik stor ros for sin gendigtning af det oldengelske kvad ”Beowullf”, inkasserede Hughes ligeledes lovord for sine oversættelser af klassiske forfattere, her i blandt den romerske digter Ovid.

Selv lagde Hughes ikke skjul på, at han beundrede forfattere som William Butler Yeats og William Wordsworth. Men hans største litterære forbillede var William Shakespeare, og i biografier om Hughes beskrives det, hvordan Hughes altid bar rundt på et slidt eksemplar af den store dramatikers samlede værker. I 1992 udkom ”Shakespeare and the Goddess of Complete Being”, der er en litterær kritik, hvori Hughes diskuterer og fremlægger sit syn på Shakespeare og hans historiske forankring.

Hughes har også selv inspireret yngre, engelsksprogede forfattere. I Max Porters roman ”Grief Is the Thing with Feathers” fra 2015 (”Sorg er et væsen med fjer”, 2016) mister en familiefar, der forsker i Ted Hughes’ forfatterskab, sin kone. Midt i sorgen banker en krage på døren, og udover at være en fugl, er kragen ligeledes en ven, terapeut, drillepind på samme måde som kragen i Hughes’ digte. Også sprogligt låner Porter fra sit litterære forbillede, når han bruger lydord som ”shhhhhh”, ”krip krap” og gentagelser til at skabe levende scener i sin fortælling om sorgbearbejdning.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Digte

The Hawk in the Rain. Harper

Ted Hughes

1957

Lån via bibliotek.dk

Pike. Gehenna Press

Ted Hughes

1959

Intro

Baggrund

Født

Død

Uddannelse

Debut

Litteraturpriser

Seneste udgivelse

Inspiration

Videoklip

Udvalgte bøger

Børnebøgerne

Genrer og tematikker

Beslægtede forfatterskaber

Relaterede forfattere

Bibliografi

Digte

Børnebøger

Om forfatterskabet

Kilder citeret i portrættet

Døden som postbud.

Collected Poems. Farrar, Straus and Giroux