”Familierne bag ruderne var allerede velfungerende familier, var blevet færdige med det tunge løft for generationer siden, byggede ikke op eller anstrengte sig eller gjorde sig umage; målet var nået. De kunne hvile nu, tage det roligt.”
”Gå væk, Ghana”, s. 144.
Det glade udgangspunkt braser imidlertid sammen i det øjeblik Kweku på et tvivlsomt og lettere racistisk grundlag fyres fra sin stilling som kirurg på hospitalet Beth Israel. Eller det vil sige, i det øjeblik det afsløres, at han er blevet fyret. Herefter mister Kweku besindelsen, han forlader familien i en periode på 10 uger og da han vender tilbage, er familien rejst. Kunne han have handlet anderledes? Formodentlig. Kunne de have tilgivet ham? Givetvis. Hvorom alting er, kommer Kwekus valg til at få stor betydning for alle familiemedlemmernes liv.
Det bliver til en familiesaga med forskellige spor. Fola kæmper for at holde samling på familien, for at betale for børnenes uddannelser og for at give almindelig omsorg. Ikke desto mindre spredes de fire børn for alle vinde, og hun selv bosætter sig i Ghana. Olu lægger sig i kølvandet på sin far og forsøger som den ansvarsbevidste førstefødte at fuldende Kwekos liv som stjernekirurg og familiefar. Kehinde bliver en stor figur i kunstverdenen, men selvom han tjener masser af penge på sine malerier, er han ulykkelig over bruddet med sin tvillingesøster. Taiwo starter med at læse jura men involveres i en sexskandale, der ødelægger hendes karrieremæssige fremtid. Og til sidst føler den yngste, usikre og bulimiske Sadie sig bare helt fortabt i livet.
Mange år senere og til slut i romanen samles familien igen. Kweku er død, og de skal alle til Ghana for at give ham en begravelse. Det bliver en både prøvende og opbyggelig oplevelse for dem alle, der på trods af den enkeltes behov for at holde afstand til den falske forestilling om en kernefamilie alligevel har manglet hinanden.
”Gå væk, Ghana” er stemningsfuld og sansemættet. Man kommer som læser helt tæt på karaktererne i romanen og får lov til at se verden igennem deres øjne: man fornemmer varmen og de spraglede farver i Ghana, man hører den afrikanske musik og føler svigtet. Det er første roman fra Selasis hånd, men der skulle efter sigende være en ny på vej allerede.
Taiye Selasi
Selvom den romandebuterende forfatter Taiye Selasi går for at være britisk, er det på ingen måde en selvfølge, hvis man kigger på hendes livshistorie. Faren er fra Ghana og moren fra Nigeria, hun e...
Læs hele forfatterportrættet
