- Karina Søby Madsencand.mag., 2006
Intro
I Bartimæus trilogiens anden del “Golems øje” fra 2004 (“The Golem’s Eye”, 2004) bliver troldmændenes magt udfordret af en gruppe af mennesker, der kaldes Modstandsbevægelsen. Bevægelsen ynder at stjæle diverse magiske genstande fra troldmændene, men efterhånden udvikler dens metoder sig mere voldeligt, og bomber kastes mod parlamentet. Regeringen er på den anden ende, og Nathan, der nu er ansat i Parlamentets indenrigstjeneste, får ansvaret for at sætte en stopper for bevægelsen. Men da en Golem også begynder at rasere byen og en troldmands grav røves, er Nathan virkelig på herrens mark. For hvem er Modstandsbevægelsen? Hvorfor er medlemmerne tilsyneladende modstandsdygtige overfor magi? Og hvem styrer Golem – mennesker eller korrupte troldmænd? Spørgsmålene er mange, og svarene ligger ikke ligefor. Nemmere bliver det ikke af, at Nathan konstant modarbejdes af andre medlemmer af Parlamentet.
