
Jonathan Stroud
- Redaktionen2014
- Karina Søby Madsencand.mag., 2006
Intro
Jonathan Stroud skriver både billedbøger for de helt små, eventyr for de lidt større og fantasy for de modige. Især er han berømt for sin trilogi om Bartimæus. Her vrimler det med djinnier, afritter og folioter – og med troldmænd og mennesker selvfølgelig. Disse komponenter er vævet ind i et spil om magt, frihed og kontrol, som læserne hurtigt bliver fanget ind i. For Bartimæus trilogien er virkelig hæsblæsende, gribende læsning med spektakulære scenerier, og samtidig er personportrætterne psykologisk fintfølende. Især dæmonen Bartimæus er ikke til at stå for med sin særprægede, kulsorte humor og sine spiddende kommentarer til omgivelserne.
Baggrund
Jonathan Stroud blev født i 1970 i Bedford og voksede op i St. Albans, England. Allerede som ung dreng var han en læsehest. Især store, tunge fantasybøger slæbte han hjem fra bibliotekerne og slugte råt. Selv begyndte han at skrive, da han var omkring syv år, og i sine unge år blev han flittigt opmuntret af sin engelsklærer, Mr. Bowie, til at skrive løs. Strouds store mål var at skrive ungdomsromaner som dem, han selv elskede at læse. Men Stroud kanaliserede hovedsageligt sin ungdoms kreativitet ud på anden vis. Han lavede nemlig masser af spil: brætspil, kortspil og rollespil, og han konkurrerede med en af sine kammerater om at komme på de bedste ideer. Stroud fortæller “Jeg havde en ven, som lavede mange spil, og vi konkurrerede på livet løs om, hvem af os der kom på de bedste ideer. Det var et andet produkt (end bøgerne, red), men jeg tænker, at de kom af den samme impuls.” (Nikki Gamble: “Jonathan Stroud in conversation with Nikki Gamble”. Interviewartikel i Write Away! 2006-05-08).
”Min herre drejede hovedet og så på mig. Hvis hun prøver på at lave numre, skal du slå hende ihjel. Du bliver nødt til at være mere præcis, sagde jeg (Bartimæus, red.). Hvilken slags numre? Kortkunster, mønttricks, det indiske rebnummer – hvad?”

Født
1970 i Bedford, England.
Uddannelse
Bachelor i Engelsk litteratur ved York universitet.
Debut
'The Lost Treasure of Captain Blood', 1996 ('Kaptajn Blods forsvundne skat, 1996).
Litteraturpriser
ALA Notable Book, 2004. Boston Globe-Horn Book Honor Winner, 2004. CCBC Best Children’s Books of the Year, 2004. Book Sense Pick, 2005. ALA Best Book for Young Adults, 2005.
Seneste udgivelse
Lockwood & co. - den skrigende trappe. Carlsen, 2014. (The screaming staircase, 2013). Oversat af Lene Ewald Hesel. (1). Roman.
Efter college læste Stroud på York-universitet, hvor han fik en bacheloreksamen i engelsk litteratur. I årene efter arbejdede han i Walker Books afdeling for ikke-fiktion. Her blev han opmuntret til selv at forfatte, og hurtigt fik han til opgave at skrive en række børnebøger og at redigere andre forfatteres værker. Stroud siger: “redaktørarbejdet var meget givende, fordi det betød, at jeg dermed blev meget bedre til at skrive og redigere mine egne ting.” (Nikki Gamble: “Jonathan Stroud in conversation with Nikki Gamble”. Interviewartikel i Write Away! 2006-05-08). Derfor arbejdede Stroud sådan i en periode på cirka ti år i 1990’erne. I 1996 udkom børnebogen “Kaptajn Blods forsvundne skat”, som blev efterfulgt af tre lignende udgivelser i årene efter. I 1999 udgav Stroud sin første ungdomsroman, “Buried Fire”, som ikke er oversat til dansk. Det er dog “Springet” fra 2002 og – vigtigere endnu – fantasyværket “Bartimæus-trilogien” fra 2003-2005, som har gjort Stroud populær blandt unge sciencefiction- og fantasyelskere i store dele af verden.
I dag lever Jonathan Stroud i St. Albans, Hertfordshire, med sin datter Isabella og sin kone Gina, som er børnebogsillustrator.
Udvalgte bøger
- Springet
I “Springet” fra 2002 (“The Leap”, 2001) mister hovedpersonen Charlie sin bedste ven, Max, en dag, de er ude at lege ved mølledammen. Hun ser det hele: hvordan han først sidder oppe i et blommetræ ...
Læs mere om bogen - Amuletten fra Samarkand
Første del af Bartimæus trilogien, “Amuletten fra Samarkand” fra 2003 (“The Amulet of Samarkand”, 2003) foregår i et London, der ligner det, vi kender. Gaderne er de samme, og regeringsbygningen li...
Læs mere om bogen - Golems øje
I Bartimæus trilogiens anden del “Golems øje” fra 2004 (“The Golem’s Eye”, 2004) bliver troldmændenes magt udfordret af en gruppe af mennesker, der kaldes Modstandsbevægelsen. Bevægelsen ynder at s...
Læs mere om bogen - Ptolemæus porten
“Ptolemæus porten” fra 2005 (“Ptolemy’s Gate”, 2005) er sidste del af Bartimæus trilogien, og Nathan er nu for alvor kommet til top. Han er blevet Informationsminister – som den yngste minister nog...
Læs mere om bogen - De gode, de onde og de virkeligt korrupte
Bartimæus trilogien er en fantastisk og spændende fantasyfortælling. Den adskiller sig fra de fleste romaner i genren ved at nuancere forholdet mellem mennesker, dæmoner og troldmænd. Som regel er ...
Læs mere om bogen
Jonathan Stroud er især anerkendt for sin Bartimæus-trilogi – både blandt anmelderne og blandt læserne: de unge. Det er da også for alvor i de tre romaner om Bartimæus, at Stroud udfolder sine evner, både til at strukturere et plot, til at lave dybdegående personportrætter og til at lege med sproget. Trilogien er konstant spændende med sin historie med mange lag, og den slipper ikke sådan lige sit tag i læseren. De tre hovedkarakterers skæbnetråde spindes sammen på kryds og tværs til et yderst fantasifuldt edderkoppespind af et farverigt stykke fantasy og vikler på underholdende vis læseren med ind i centrum af forviklingerne. Så er man blot en anelse tiltrukket af fantastiske fortællinger, er Stroud ikke til at komme uden om. Der er således ikke noget at sige til, at filmrettighederne til trilogien er blevet solgt til Miramax/Hyperion. Fortællingen vil virkelig gøre sig godt på et lærred med sine mange spektakulære og spændende scener! Om den bliver realiseret filmisk er selvfølgelig ingen garanti, men man har lov at håbe. Også filmrettighederne til “Buried Fire”, “The Leap” og “The Last Sierge” er blevet solgt, og sidstnævnte ventes at lande i biograferne engang i 2006.
Fantasybølgen ruller videre
Kan man lide Jonathan Stroud, er der mange andre forfatterskaber i samme genre at kaste sig over. Fantasygenren har for alvor fået fat i børn og unge verden over, og mange forældre læser spændte med over skuldrene. Bølgen startede for alvor i 1980’erne, da rollespillere, computerspillere og andre ‘nørder’ tog J.R.R. Tolkiens trilogi “Ringenes herre” til sig og fremhævede den som et skoleeksempel på, hvordan en virtuel verden kan skabes, og da trilogien blev filmatiseret i starten af det 21. århundrede, tog den for alvor kegler.
Der findes i dag et hav af fantasyværker, naturligvis J.K. Rowlings bøger om troldmanden Harry Potter, mens også Nancy Farmers værker, der blander mytologi og stærk imagination og Garth Nix's romaner, der er sprængfyldte af stærke dæmoner. Blandt danske fantasyforfattere kan anbefales Lene Kaaberbøls romaner om Skammeren, som kan se ind i andre mennesker og se deres dårlige samvittighed og onde handlinger, og Dennis Jürgensens “Dystopia” om Cirena og Karano, der vokser op som fjender, men som må overvinde deres fjendskab for at kunne besejre ondskabens magt i Dystopia.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Bøger af Jonathan Stroud
Jonathan Stroud
1996. (The Lost Treasure of Captain Blood, 1996). Billedbog
Jonathan Stroud
1997. (The Viking Saga of Harri Bristlebeard, 1997). Billedbog
Jonathan Stroud
1999. Billedbog
Jonathan Stroud
1999. Billedbog
Jonathan Stroud
2000. Billedbog
Bartimæus-trilogien
Jonathan Stroud
2003. (The Amulet of Samarkand, 2003). Roman
Lockwood & co.
Jonathan Stroud
Carlsen, 2014. (The screaming staircase, 2013). Oversat af Lene Ewald Hesel. (1). Roman
Om Jonathan Stroud
Nikki Gamble
2006. Interviewartikel i Write Away! 2006-05-08
Søgning i bibliotek.dk
Links
Links
Strouds danske forlag er en underafdeling af forlaget Aschehoug.
Hjemmeside om Bartimæus-trilogien.
Artikel på den engelske del af leksikaet Wikipedia omhandlende Jonathan Strouds forfatterskab. Siden har en bibliografi samt eksterne links.
Jonathan Strouds egen hjemmeside. Siden er på engelsk.



