*Seneste udgivelse

Jonathan Stroud

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2014

Hovedforfatter

Karina Søby Madsen
cand.mag., 2006

Jonathan Stroud skriver både billedbøger for de helt små, eventyr for de lidt større og fantasy for de modige. Især er han berømt for sin trilogi om Bartimæus. Her vrimler det med djinnier, afritter og folioter – og med troldmænd og mennesker selvfølgelig. Disse komponenter er vævet ind i et spil om magt, frihed og kontrol, som læserne hurtigt bliver fanget ind i. For Bartimæus trilogien er virkelig hæsblæsende, gribende læsning med spektakulære scenerier, og samtidig er personportrætterne psykologisk fintfølende. Især dæmonen Bartimæus er ikke til at stå for med sin særprægede, kulsorte humor og sine spiddende kommentarer til omgivelserne.

Baggrund

Jonathan Stroud blev født i 1970 i Bedford og voksede op i St. Albans, England. Allerede som ung dreng var han en læsehest. Især store, tunge fantasybøger slæbte han hjem fra bibliotekerne og slugte råt. Selv begyndte han at skrive, da han var omkring syv år, og i sine unge år blev han flittigt opmuntret af sin engelsklærer, Mr. Bowie, til at skrive løs. Strouds store mål var at skrive ungdomsromaner som dem, han selv elskede at læse. Men Stroud kanaliserede hovedsageligt sin ungdoms kreativitet ud på anden vis. Han lavede nemlig masser af spil: brætspil, kortspil og rollespil, og han konkurrerede med en af sine kammerater om at komme på de bedste ideer. Stroud fortæller “Jeg havde en ven, som lavede mange spil, og vi konkurrerede på livet løs om, hvem af os der kom på de bedste ideer. Det var et andet produkt (end bøgerne, red), men jeg tænker, at de kom af den samme impuls.” (Nikki Gamble: “Jonathan Stroud in conversation with Nikki Gamble”. Interviewartikel i Write Away! 2006-05-08).

”Min herre drejede hovedet og så på mig. Hvis hun prøver på at lave numre, skal du slå hende ihjel. Du bliver nødt til at være mere præcis, sagde jeg (Bartimæus, red.). Hvilken slags numre? Kortkunster, mønttricks, det indiske rebnummer – hvad?”

“Golems øje”, s. 509.

Foto: Torben Strøyer

Født
1970 i Bedford, England.
Uddannelse
Bachelor i Engelsk litteratur ved York universitet.
Debut
'The Lost Treasure of Captain Blood', 1996 ('Kaptajn Blods forsvundne skat, 1996).
Litteraturpriser
ALA Notable Book, 2004. Boston Globe-Horn Book Honor Winner, 2004. CCBC Best Children’s Books of the Year, 2004. Book Sense Pick, 2005. ALA Best Book for Young Adults, 2005.
Seneste udgivelse
Lockwood & co. - den skrigende trappe. Carlsen, 2014. (The screaming staircase, 2013). Oversat af Lene Ewald Hesel. (1). Roman.

Efter college læste Stroud på York-universitet, hvor han fik en bacheloreksamen i engelsk litteratur. I årene efter arbejdede han i Walker Books afdeling for ikke-fiktion. Her blev han opmuntret til selv at forfatte, og hurtigt fik han til opgave at skrive en række børnebøger og at redigere andre forfatteres værker. Stroud siger: “redaktørarbejdet var meget givende, fordi det betød, at jeg dermed blev meget bedre til at skrive og redigere mine egne ting.” (Nikki Gamble: “Jonathan Stroud in conversation with Nikki Gamble”. Interviewartikel i Write Away! 2006-05-08). Derfor arbejdede Stroud sådan i en periode på cirka ti år i 1990’erne. I 1996 udkom børnebogen “Kaptajn Blods forsvundne skat”, som blev efterfulgt af tre lignende udgivelser i årene efter. I 1999 udgav Stroud sin første ungdomsroman, “Buried Fire”, som ikke er oversat til dansk. Det er dog “Springet” fra 2002 og – vigtigere endnu – fantasyværket “Bartimæus-trilogien” fra 2003-2005, som har gjort Stroud populær blandt unge sciencefiction- og fantasyelskere i store dele af verden.

I dag lever Jonathan Stroud i St. Albans, Hertfordshire, med sin datter Isabella og sin kone Gina, som er børnebogsillustrator.

Udvalgte bøger

Sorgarbejde

“Springet” behandler via overnaturlige og eventyrlige elementer, hvordan det er at miste, og det er en fin roman om at bearbejde tab. Som læser får man indblik både i Charlies tanker og følelser, og i hendes storebrors tanker og bevæggrunde. Romanen er nemlig bygget sådan op, at nogle kapitler har Charlies synsvinkel, mens andre har brorens. Det er romanens store styrke. Dermed behandles både de fortvivlede følelser, der hober sig op inde i Charlie, og som læser bliver man revet med ind i hendes søgen efter Max og forstår hendes frustrationer over omgivelsernes manglende forståelse. Og samtidig behandles omgivelsernes ængstelse og frustrationer over ikke at kunne nå ind til Charlie og hjælpe hende igennem sorgen.

”Nu vidste jeg, hvorfor drømmene havde så stærk en virkning på mig. Max var med i dem. Han var der – og det var ikke bare et minde om ham. Det var en levende Max. Den Max jeg havde mistet. Hvis jeg fulgte efter ham, ville jeg finde ham. Det var mærkeligt, men det tog mig ingen tid at indse, at drømmene var virkelige. Jeg var sprunget i efter ham. Jeg var i hælene på ham. Og et eller andet sted i nærheden var den ven, der blev taget fra mig. Et sted forude ventede Max – i live.”

Jonathan Stroud: “Springet”, side 50.

Romanen er særdeles spændende og fængende læsning. Ikke mindst på grund af Charlies drømme, der er fulde af fantastiske elementer. Og da elementer fra drømmene begynder at trænge ind i virkelighedens verden, bliver det svært at lægge bogen fra sig. Man bliver nødt til at finde ud af, om Charlie kan hjælpes væk fra drømmenes og dødens univers og tilbage til virkeligheden.

Spektakulær fantasy

Jonathan Stroud er især anerkendt for sin Bartimæus-trilogi – både blandt anmelderne og blandt læserne: de unge. Det er da også for alvor i de tre romaner om Bartimæus, at Stroud udfolder sine evner, både til at strukturere et plot, til at lave dybdegående personportrætter og til at lege med sproget. Trilogien er konstant spændende med sin historie med mange lag, og den slipper ikke sådan lige sit tag i læseren. De tre hovedkarakterers skæbnetråde spindes sammen på kryds og tværs til et yderst fantasifuldt edderkoppespind af et farverigt stykke fantasy og vikler på underholdende vis læseren med ind i centrum af forviklingerne. Så er man blot en anelse tiltrukket af fantastiske fortællinger, er Stroud ikke til at komme uden om. Der er således ikke noget at sige til, at filmrettighederne til trilogien er blevet solgt til Miramax/Hyperion. Fortællingen vil virkelig gøre sig godt på et lærred med sine mange spektakulære og spændende scener! Om den bliver realiseret filmisk er selvfølgelig ingen garanti, men man har lov at håbe. Også filmrettighederne til “Buried Fire”, “The Leap” og “The Last Sierge” er blevet solgt, og sidstnævnte ventes at lande i biograferne engang i 2006.

Fantasybølgen ruller videre

Kan man lide Jonathan Stroud, er der mange andre forfatterskaber i samme genre at kaste sig over. Fantasygenren har for alvor fået fat i børn og unge verden over, og mange forældre læser spændte med over skuldrene. Bølgen startede for alvor i 1980’erne, da rollespillere, computerspillere og andre ‘nørder’ tog J.R.R. Tolkiens trilogi “Ringenes herre” til sig og fremhævede den som et skoleeksempel på, hvordan en virtuel verden kan skabes, og da trilogien blev filmatiseret i starten af det 21. århundrede, tog den for alvor kegler.

Der findes i dag et hav af fantasyværker, naturligvis J.K. Rowlings bøger om troldmanden Harry Potter, mens også Nancy Farmers værker, der blander mytologi og stærk imagination og Garth Nix's romaner, der er sprængfyldte af stærke dæmoner. Blandt danske fantasyforfattere kan anbefales Lene Kaaberbøls romaner om Skammeren, som kan se ind i andre mennesker og se deres dårlige samvittighed og onde handlinger, og Dennis Jürgensens “Dystopia” om Cirena og Karano, der vokser op som fjender, men som må overvinde deres fjendskab for at kunne besejre ondskabens magt i Dystopia.