
J. K. Rowling (børn og unge)
- Redaktionenmarts 2026
- Charlotte Hitznercand.theol., januar 2021
- Pia Andersen Høgcand.mag., 2008
Intro
Slangehvisken, ækle eliksirer og magiske parallelsamfund. Joanne K. Rowling har med sine bøger om den unge troldmandslærling med det lynformede ar, Harry Potter, tryllebundet læsere over hele verden. Med Harry Potter har litteraturen endelig gennembrudt lyd og billedmuren og fundet tilbage til børneværelset. Gennem syv bøger kæmper Harry og hans venner en mere og mere intens og raffineret kamp mod ondskaben selv, men forfatteren Joanne K. Rowlings virkelige genistreg er at mudre billedet til og vise, at godhed og barmhjertighed er komplekse størrelser og at rigtige valg er omkostningsfulde.
Baggrund
Joanne Kathleen Rowling blev født i byen Chipping Sodbury i England i 1965. Familien bestod af lillesøsteren Di, faderen Pete, der arbejdede på en flymotorfabrik og moderen Anne, der gik hjemme hos døtrene.
”Din mor ofrede sit liv for dig. Hvis der er en ting, Voldemort ikke forstår, er det kærlighed. Det gik slet ikke op for ham, at din mors kærlighed til dig var så stærk, at den efterlod sit eget mærke. Ikke et ar, ikke et synligt mærke… at være elsket så højt, selv af en person, der ikke lever mere, giver os en evig beskyttelse mod det onde.”
Joanne var et barn, som havde en særlig næse for gode historier. Hun tvang søsteren til at høre på hjemmedigtede fortællinger, og som seksårig skrev hun sin første historie om en kanin, der får mæslinger.
Efter skolegangen læste Rowling på universitetet i Exeter. Forældrene pressede på for, at hovedfaget blev fransk, men Rowling betegner selv franskfaget som en fejl og fremhæver, at det bedste ved universitetsstudierne var et års ophold i Paris.

Født
Den 31. juli 1965 i Chipping Sodbury, England.
Uddannelse
Studier i fransk og klassisk litteratur ved Universitetet i Exeter.
Debut
Harry Potter and the Philosopher's Stone, 1997. (Harry Potter og de vises sten, 1997).
Litteraturpriser
Blandt andre Sorcieres Prix i Frankrig, 1998. Premio Cento per la Letteratura Infantile i Italien, 1998. The Scottish Arts Council Children's Book Award, 1999 og 2001. The Whitebread Award for best Children’s Book, 1999. The Nestlé Smarties Book Prize i alt tre gange, 1997, 1998, 1999 og fire Whitaker Platinum Book Awards (alle i 2001).
Seneste udgivelse
Potter mini - Luna Lovegood. Gyldendal, 2026. Oversat af Hanna Lützen og Niels Wild Hammer.
Da Rowling var femten år, fik hendes mor konstateret sklerose, og hun døde af sygdommen 10 år efter i 1990. Det ramte Rowling hårdt. Kort efter moderens død besluttede hun at rejse til Portugal for at undervise i engelsk og pleje sine forfatterdrømme. Her mødte hun en mand, som hun giftede sig med. Sammen fik de en datter, men ægteskabet var kort.
I 1993 forlod Rowling Portugal og flyttede i stedet til Edinburgh i Skotland. Her begyndte hun at skrive på en historie, som hun et par år tidligere på en togrejse fra Manchester til London havde fået en ide til. "Lige pludselig opstod ideen om Harry bare. Jeg ved ikke hvorfor og hvad der udløste den. Men jeg så klart ideen om Harry og troldmandsskolen. Jeg fik bare pludseligt den her basale ide om en dreng, som ikke vidste, hvem han var, som ikke vidste, at han var en troldmand, før han modtog en invitation fra troldmandsskolen. Jeg har aldrig nogensinde været så fyr og flamme over en ide." [1]Carsten AndersenFænomenet RowlingPolitiken, 2002-12-15..
Rowling skrev den første Potter-bog, ”Harry Potter and the Philosopher’s Stone”, færdig på cafeer og i køkkenet i sin lejlighed i Edinburgh. Efter afslag fra 12 forlag lykkedes det hende endelig i 1997 at få bogen udgivet. Siden fulgte yderligere seks bøger i serien om troldmanden Harry Potter.
J.K. Rowling bor i dag i Edinburgh sammen med sin mand, deres to fælles børn og datteren fra første ægteskab.
Udvalgte bøger
- Harry Potter-serien
I perioden 1997 2007 udkom J.K. Rowlings syv bøger om troldmandsdrengen Harry Potter: ”Harry Potter and the Philosopher's Stone” fra 1997 (”Harry Potter og de vises sten”, 1997), ”Harry Potter and ...
Læs mere om bogen - Fantastiske skabninger-serien
I 2016 indgik J.K. Rowling en aftale med filmselskabet Warner Bros om at skrive tre filmmanuskripter. Handlingen udspiller sig i troldmandsverdenen kendt fra Harry Potter universet, men foregår 50 ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Harry Potter serien
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 1998. (Harry Potter and the Philosopher's Stone. 1997). Oversat af Hanna Lützen. (1).
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 1999. (Harry Potter and the Chamber of Secrets. 1998). Oversat af Hanna Lützen. (2).
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2000. (Harry Potter and the Prisoner of Azkaban. 1999). Oversat af Hanna Lützen. (3).
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2000. (Harry Potter and the Goblet of Fire. 2000). Oversat af Hanna Lützen. (4).
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2003. (Harry Potter and the Order of the Phoenix. 2003). Oversat af Hanna Lützen. (5).
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2005. (Harry Potter and the Half-Blood Prince. 2005). Oversat af Hanna Lützen. (6).
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2007. ( Harry Potter and the Deathly Hallows. 2007). Oversat af Hanna Lützen. (7).
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2016. (Harry Potter and the cursed child, 2016). Oversat af Hanna Lützen og Mette Nejmann. (8).
Joanne K. Rowling
2022. (Harry Potter: Hedwig Pop-Up Advent Calendar (Reinhart Pop-Up Studio), 2022)
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2023. Oversat af Hanna Lützen, Johanne Vind, Mads Lyshøj Hansen.
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2025. Oversat af Hanna Lützen og Niels Wild Hammer.
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2025. Oversat af Hanna Lützen og Niels Wild Hammer.
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2025. Oversat af Hanna Lützen og Niels Wild Hammer.
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2026. Oversat af Hanna Lützen og Niels Wild Hammer.
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2026. Oversat af Hanna Lützen og Niels Wild Hammer.
Andre bøger
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2017. (Fantastic beast and where to find them - the originial screenplay). Oversat af Hanna Lützen. (Fantastiske skabninger, 1).
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2018. (The crimes of Grindelwald). Oversat af Hanna Lützen. (Fantastiske skabninger, 2).
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2020. (Quidditch through the ages, 2001). Oversat af Hanna Lützen.
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2021. (The Christmas pig, 2021). Oversat af Charlotte A.E. Glahn. Illustreret af Jim Field.
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2024. (Christmas at Hogwarts, 2024). Oversat af Hanna Lützen.
Joanne K. Rowling
Gyldendal, 2025. (The Ickabog, 2020). Oversat af Charlotte Glahn.
Film
Om forfatterskabet
Artikler
Marianne Juhl
Jyllands-Posten, 2003-06-17
Mette Hansen
I: Information. - 2005-07-15. - S. 24-25 : ill.
Heidi Dachs
2005. I: Kristeligt dagblad. - 2005-08-06. - S. 9 : ill
Asger Liebst
2007. I: Information. - 2007-02-03. - Sektion 2, s. 14-15
Carsten Andersen
2005. & Kragh, Nina: I: Politiken. - 2005-07-15. - Sektion 2, s. 1-2
Niels Gunder Hansen
Berlingske Tidendes Magasin, 2004-06-04.
Jennie Renton
Jyllands-Posten, 2001-11-04
Niels Gunder Hansen
Berlingske Tidende, 2003-10-10. 2002 (99.4 Rowling, Joanne K.)
Bøger
Marc Shapiro
2000
Sean Smith
Paludan. Hornbæk. 2002
Høst & Søn. København. 2002
Christian Mohr Boisen
Carlsen, 2021
Web
Biografisk information, nyheder etc.
Artikel om Harry Potter. Litteraturhenvisninger, links og informationer om både bøger, film og J. K. Rowling. Adgang via de fleste biblioteker.
Filmselskabets officielle Harry Potter-side. Engelsk version.
Verdensomspændende fanside med nyheder og meget andet. Engelsk version.



