J.R.R. Tolkien

Genrer og tematikker

Tolkien kaldes faderen af high fantasy. Man skelner mellem high fantasy og low fantasy. High fantasy betyder, at man arbejder i et univers, der er helt forskelligt fra vores eget, og som ofte er magisk eller guddommeligt eller på anden måde episk eller eventyrligt. Low fantasy foregår ofte i en verden, der mere minder om vores egen, og hvor magien eller det eventyrlige enten hører fortiden til, eller også kommer det som en forstyrrelse.

Hos Tolkien bygges der et enormt univers op, der trækker på alskens europæiske mytologier, det være sig både den finske ur-myte ”Kalevala”, de islandske Eddaer og den tyske ”Niebelunglied”. Men det er på en måde også afviklingen af det magiske univers, han primært kommer til at beskæftige sig med. Dét til fordel for nogle mere klassisk humanistiske dyder som håb og medmenneskelighed. Når han bruger hobbitterne som læserens spejl frem for menneskeracen i ham, er der en vis landboromantik, der står i opposition til menneskeverdenens giftige politik, men der er også en dybere pointe, at det er hos de svageste – dem der har mest brug for hjælp fra de stærkere racer – man finder den største styrke. Den styrke, der ikke lader sig korrumpere af magtens selvforstærkende dynamik. Det skal nævnes, at der findes en retfærdig kritik af Tolkiens univers, der går på hans noget entydige dyrkning af mørke over for lyset, og mørkets styrker i form af f.eks. orker som en form for u-væsener, der ingen selvstændighed har, og at der er tydelige raciale overtoner i de beskrivelser. Hobbitternes samfund har også mindelser om et før-moderne engelsk samfund, malet i de mest idylliske farver. Ligeledes bør det nævnes, at det i Tolkiens univers ikke ligefrem vrimler med kvindelige karakterer. Det er altså en meget bestemt form for menneskelighed, der er på spil i Tolkiens humanisme.

En klassisk trope, som Tolkien fører direkte fra folkeeventyrene og ind i det 20. århundredes fantasylitteratur, er den om den modvillige men skæbnebestemte helt. Det heroiske opstår hos Tolkien ikke, fordi man farer fremad uden frygt, men fordi man, som en hobbit, på trods af sin frygt, modvillighed og ringere kår alligevel går op imod en overmagt. Denne type heroisme ser man gå igen i utallige folkeeventyr, men også i utallige nyere fantasyfortællinger.

Beslægtede forfatterskaber

Slægtskabet mellem fantasy- og sci-fi-litteraturen er ikke mindst til stede i kraft af denne førnævnte worldbuilding, eller verdensopbygning. Og inden for dette findes der nok ikke nogen større end Ursula K. Le Guin. Hendes verdener ligner ligesom Tolkiens ikke vores egen velkendte, men hvor Tolkiens foregår i et udefineret fantasiunivers, udspiller Le Guins fortællinger sig i det ydre rum. Det betyder dog ikke, at Jorden, eller noget der kunne være genkendeligt som Jorden, er til stede i hendes verdener. Så hvor Tolkien benytter sig af en alvidende fortæller, der har overblik over hele universet og dets årtusinder lange historie, bruger Le Guin snarere udsendingen som en stedfortræder for læseren. Igennem denne udsending, som ofte har skikkelse af en antropolog-lignende skikkelse, kan læseren så opdage denne fremmede verden, med en opdagelsesrejsendes blik. Hos Le Guin finder vi også temaer, der handler om medmenneskelighed, men hun skriver mere inden for en feministisk, økologisk, antikolonial og politisk tradition.

Det er også oplagt at pege på andre britiske fantasy-forfattere, som placerer sig inden for den tradition, som Tolkien var med til at skabe. Her kan man både nævne C.S. Lewis’ ”Narnia”-bøger og ”Harry Potter”-bøgerne af J.K. Rowling. George RR Martin, som har skrevet ”A Song of Ice and Fire”-trilogien, som er filmatiseret som ”Game of Thrones”, har efter sigende valgt at skrive sit navn med de to R’er som en direkte reference til Tolkien. Hans verden placerer sig mere inden for den førnævnte low fantasy-tradition, hvor magien og myterne, i kraft af dragerne, hører en svunden tid til, for så at komme ind i verden igen og vende alting på hovedet.

I en nordisk kontekst er det oplagt at pege på Astrid Lindgren og f.eks. ”Mio min Mio” eller ”Brødrene Løvehjerte” som tilhørende fantasygenren. Men også Cecil Bødkers ”Silas”-bøger, som også er mindre fantasi og mere eventyr, og Lene Kaaberbøls ”Skammer”-bøger er relevante at henvise til.

Af yngre forfattere kunne man pege på Dennis Gade Kofoed eller Rasmus Daugbjerg, som nogen der har et mellemværende med det fantastiske og magiske i henholdsvis ”Nancy” og ”Trold”.

Relaterede forfattere