Cecil Bødker

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2023
Troels Hughes Hansen
cand.mag., 2017

Hovedforfatter

Jens Aage Poulsen
1995

Cecil Bødker er en af Danmarks mest læste børnebogsforfattere, og flere generationer af børn vil kunne huske deres første møde med Silas eller Jerutte fra Ræverød på et af landets skolebiblioteker. Forfatterskabet spænder dog vidt og har også afstikkere til poesi, noveller og romaner rettet mod et voksent publikum. Bødker er oversat til adskillige sprog, og flere af hendes bøger er blevet filmatiseret. Et centralt tema hos Cecil Bødker er barnets plads og stræben efter frihed til at være sig selv i en ofte brutal og undertrykkende voksen verden.

Baggrund

Cecil Bødker blev født i 1927 og var den eneste pige i Gertrude og Hans Peter Jacobsens børneflok på seks. Faren var ansat som tegner ved Cohrs Sølvvarefabrikker i Fredericia. Han var også forfatter og støttede og rådgav datteren, da hun som ganske ung begyndte at skrive digte. Familien boede i et villakvarter lidt uden for byen, hvor børnene havde mulighed for at udfolde sig. Cecil Bødker mindedes sin barndom som en god tid, og barndomsoplevelserne er en af de vigtigste inspirationskilder i forfatterskabet.

”Jeg skal nok gøre som du siger alligevel, lovede Japetus. Nul, sagde Silas omgående, du er helt galt på den. Det er ikke mig der skal sige hvad du skal gøre eller ikke gøre, du skal selv bestemme, uden at skele til din far og mig, og du skal selv tage ansvaret.”

”Silas fanger et firspand”, s. 86.

Efter realeksamen i 1944 kom Cecil Bødker i lære som sølvsmed på Cohrs Sølvvarefabrikker. Hun var ansat i fire år i henholdsvis København og Sverige, hvorefter hun blev gift og stoppede med at arbejde som sølvsmed.

Foto: Erik Jepsen

Født
27. marts 1927 i Fredericia.
Død
19. april 2020.
Uddannelse
Sølvsmed.
Debut
Luseblomster. Arena, 1955. Digte.
Litteraturpriser
Kulturministeriets Børnebogspris, 1968. Egholtprisen, 1983. Boghandlernes Gyldne Laurbær, 1984. Søren Gyldendal-Prisen, 1987. Ragna Sidens litteraturpris for kvinder, 1988. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1992. Dansk Forfatterforenings Jubilæumspris, 1996. Det Danske Akademis Store Pris, 1998. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2001. LOs Kulturpris, 2002. Henrik Pontoppidans Mindefond, 2004.
Seneste udgivelse
Inheritance : selected poems. Spuyten Duyvil, 2018. Digte.
Inspiration
Frederick Marryat, Jules Verne.

Selv om Cecil Bødker fortsatte med at skrive digte, mens hun var i lære og som udlært sølvsmed, forestillede hun sig ikke, at hun kunne komme til at leve af at skrive. Faren opbevarede hendes digte, som han fik gjort forlaget Arena interesseret i. I 1955 udkom digtsamlingen ”Luseblomster”, og året efter fulgte ”Fygende heste”.

Som påskønnelse af de to meget roste digtsamlinger modtog Cecil Bødker Edith Rodes hæderslegat. I de følgende år skrev Cecil Bødker radiospil, og hun fik udgivet noveller. I 1967 udkom hendes første børnebog om drengen Silas, der op gennem de næste fire årtier skulle udvikle sig til en fyldig serie af bøger om hans eventyr. Siden blev forfatterskabet forøget med i gennemsnit én børnebog om året. Ind imellem skrev hun også romaner for voksne og digtsamlinger. Cecil Bødker var således en alsidig forfatter, med en omfattende produktion af bøger, hvoraf mange er oversat til adskillige sprog.

Cecil Bødker fik fire børn, hvoraf de to var adopteret fra en etiopisk salthandlerske, som Bødker besøgte og boede hos under et besøg i Afrika i 1970’erne.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Torben Weinreich fortæller om 50-året for moderne dansk børnelitteratur

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Genremæssigt har Cecil Bødker bredt sig over både poesi, noveller, børnebøger og mere ’traditionel’ romankunst. Forfatterskabet spænder altså vidt, men der er kraftige røde tråde igennem især hendes børnebøger.

Det er karakteristisk for de fleste af Cecil Bødkers figurer, at de er enere, der nogle gange er lidt afvigende og udenfor samfundet. Som eksempler kan nævnes to meget forskellige typer: Den kloge, men mystiske daglejer Skyggen i ”Ægget der voksede”, 1988, og den skurkagtige og snu Hestekragen fra ”Silas-bøgerne”.

Gennemgående motiver er frihed og ansvar. Mennesket må være frit, så det i valg af handlinger kan tage ansvar for sig selv og andre. Det ses f.eks. af Silas’ begrundelse for, at han har fanget købmand Plankes løbske firspand: ”Hvis jeg ikke havde været vant til selv at bestemme, havde jeg ikke gjort det ... Jeg vidste at det var på mit eget ansvar hvis jeg brækkede halsen eller blev trampet til krøbling.” (”Silas fanger et firspand”, s. 126).

Friheden kan stækkes af nød og fattigdom, men den kan også begrænses af rigdom og velstand - eller af voksne. Et ofte forekommende tema i Cecil Bødkers bøger er netop de undertrykkende voksne, der indskrænker børnenes frihed. Frihed er at kunne gøre, hvad man har lyst til. Men at værne om friheden er ikke et kollektivt ansvar. Som Silas siger til Japetus: ”Det er ikke mig der skal sige hvad du skal gøre eller ikke gøre, du skal selv bestemme, uden at skele til din far og mig, og du skal selv tage ansvaret.” (”Silas fanger et firspand”, s. 80).

Hvis nogen - måske endda af velvilje - begrænser ens frihed, må man som Silas - eller Tinke i ”Hungerbarnet” - flygte og prøve at genfinde friheden. Sat på spidsen er det muligt at spore en hyldest til individualismen i forfatterskabet; mens det at indordne sig under og handle i et fællesskab sjældent skildres positivt. For derved er man både ufri og uansvarlig.

Friheden er altså noget man vælger og må kæmpe for - og den er ikke gratis. Prisen er et liv i usikkerhed og frygt.

Beslægtede forfatterskaber

Selvom Cecil Bødkers forfatterskab fremstår bredt favnende og spraglet, er og bliver hun dog mest kendt for sine børnebøger. ”Silas og den sorte hoppe” udkom i 1967, hvor også fire andre skelsættende børnebøger udkom. Det drejer sig om Ole Lund Kirkegaards ”Lille Virgil”, Flemming Quist Møllers ”Cykelmyggen Egon”, Benny Andersens ”Snøvsen og Eigil og katten i sækken” og Halfdan Rasmussens ”Halfdans ABC”.

De fem bøger er blevet definerende for dansk børnelitteratur, og selvom der er stor forskel på forfatterskaberne – Cecil Bødkers er så langt det mest alvorlige – er der alligevel væsentlige ligheder i deres måde at anskue barnet som netop et barn og ikke bare en lille, underudviklet voksen. Hermed fik barndommen også værdi i sig selv. Det var ikke længere bare noget, som skulle overstås på vejen mod voksenliv med hus og arbejde.

Som professor i børnelitteratur Torben Weinrich udtrykker det: ”Ingen havde skrevet sådan til og for børn før. Pludselig var tingene på børnenes betingelser, og bøgerne trådte ind i børnenes verden, fordi de blev skrevet i et sprog, børn selv bruger, når der ikke er voksne til at rette dem.” [1].

Selvom de måske ikke i streng forstand kan karakteriseres som et beslægtet ”forfatterskab” er det alligevel vigtigt også at nævne Bibelens fortællinger, da Bødker i mange af sine bøger trækker kraftigt på nogle af de kendte konflikter fra den kristne grundtekst. Flere af hendes bøger er også direkte omskrivninger af historier fra Bibelen, om end den stærke drift mod frihed og frigørelse fra dogmatik og den hæmmende voksenverden i især hendes børnelitterære forfatterskab gør det vanskeligt at opfatte Bødker som en forfatter med et egentligt kristent budskab.

Nævnes kan desuden forfattere som Jules Verne og Frederick Marryat, der med deres eventyrfyldte romaner også stadig begejstrer unge læsere verden over.