
Garth Nix
- Signe Juul Kraftjournalist, juli 2023
- Signe Juul Kraftjournalist, 2007
Intro
Død, skæbne og en fascinerende jongleren med tid og rum – Garth Nix’ fantasy bøger er ikke for sarte sjæle. Med en gennemført blanding af fantasi og virkelighed fører han ubesværet læseren rundt i forskellige dimensioner. Som i “Hr. Mandag”, hvor mænd med hundehoveder og bowlerhatte møder en lille, adopteret dreng med astma. Forfatterens flittige brug af action og drama, uden at forfalde til klicheer, skaber ikke kun en spændende handling, men også en samling troværdige, identificerbare personer. Garth Nix’ bøger appellerer både til større børn og til voksne med sine komplicerede universer, tunge, skræmmende emner og sit filosofiske islæt.
Baggrund
Garth Nix blev født i 1963 i Melbourne, Australien, og han voksede op i hovedstaden Canberra. Skrivningen har altid ligget hans hjerte nær: “Jeg har altid godt kunnet lide at finde på historier. Jeg skrev en hel del historier i min skoletid og bidrog med artikler til skolebladet.” (I interviewartiklen: “A Conversation with Garth Nix”).
”Hun kunne føle døden nu som et koldt pres hen over hendes ansigt. Hun skubbede sig imod den, mærkede dens kulde synke ind i hendes kindben og læber, gennemtrænge hendes udstrakte hænder. Det var mærkeligt med solen, der stadig føltes varm mod hendes bare nakke.”
Efter gymnasieårene studerede Garth Nix på Canberra Universitet, mens han var deltidssoldat i fire år hos Australian Army Reserve. I 1986 fik Nix en grad i Bachelor of Arts i Professional Writing, og efter sin eksamen arbejdede han i en boghandel, hvorefter han flyttede til Sydney og varetog forskellige jobs i forlagsindustrien, fra salg til store multinationale publikationer. I 1993 rejste Nix rundt i Østeuropa og Asien i godt et år og vendte derefter tilbage til Sydney, hvor han begyndte at arbejde som PR-konsulent.

Født
1963 i Melbourne, Australien.
Uddannelse
Bachelor of Arts i Professional Writing ved Canberra Universitet.
Debut
The Ragwitch, 1990.
Litteraturpriser
Australian Science Fiction Prize, Best Fantasy Novel, 1995. Aurealis Awards for Excellence in Australian Speculative Fiction - Best Young Adult Novel and Best Fantasy Novel, 1995. ALA Best Book for Young Adults, 1997. American Library Association, 1998. Golden Duck Award for Excellence in Children's Science Fiction, 1999. Pacific Northwest Reader’s Choice Award, 2000. Best Australian Novel, Australian Science Fiction Achievement Awards, 2002. National Children's Award Category of the South Australian Festival Awards for Literature, 2002. ALA Best Book for Young Adults, 2002. Aurealis Awards in the Fantasy Division, 2003. Parents’ Choice Gold Award, 2003. Amazon.com Customers’ Favorite, 2003.
Seneste udgivelse
Kaoskvillingerne : Monsteret. Rosenkilde & Bahnhof, 2014. (The monster). Oversat af Lisbeth Valentin Madsen. 2. bog.
Nix debuterede i 1990 med ungdomsfantasy-romanen “The Ragwitch”, men hans egentlige gennembrud kom først i 1995 med “Sabriel”, som blev særdeles godt modtaget af anmeldere såvel som læsere.
I 1996 startede Nix sammen med to partnere PR-firmaet Gotley Nix Evans Pty Ltd, hvor han stoppede som aktiv i 1998. Herefter skrev Nix som fuldtidsforfatter i et års tid, hvorefter han tilsluttede sig Curtis Brown, Australiens største litteraturagentur, som deltidsagent. Arbejdet bestod i at spotte nye forfattertalenter.
Siden 2002 har Nix skrevet på fuld tid, og hans bøger er oversat til mere end 28 sprog verden over. Udover fantasy-bøgerne har Nix skrevet teaterrestaurantshows, noveller og “Very Clever Baby Books”, som er tre 12 sider lange bøger på størrelse med et lykønskningskort, som Nix skrev som en gave til nogle venner, der ventede børn, med det i baghovedet, at alle forældre synes, deres babyer er små genier.
Garth Nix bor i dag nær Coogee Beach i Sydney med sin kone Anna, der er forlagsudgiver, og deres to sønner, Thomas og Edward.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Sabriel
Første del i Abhorsen trilogien “Sabriel” fra 1995 (“Sabriel”, 2005) følger den 18 årige kvinde, hvis mor døde ved hendes fødsel. Sabriels far er Abhorsen, en speciel slags åndemaner, hvis opgave d...
Læs mere om bogen - Lirael
Anden bog i Abhorsen trilogien – “Lirael” fra 2001 (“Lirael”, 2005) – handler om den 14 årige Lirael, der er Datter af slægten Clayr og bor i Det Gamle Rige sammen med de andre Clayr. Lirael er for...
Læs mere om bogen - Abhorsen
Tredje og sidste del i trilogien, “Abhorsen” fra 2003 (“Abhorsen”, 2006), fortsætter, hvor “Lirael” slap. Lirael er udset til at overtage tronen som Abhorsen og forsøger sammen med Sam, Mogget og D...
Læs mere om bogen - Uhyret i glasmontren
Den korte bog “Nicholas Sayre and the Creature in the Case” fra 2005 (“Uhyret i glasmontren”, 2006) følger prins Sameths ven Nicholas Sayre, som også er med i Abhorsen bøgerne. Handlingen foregår i...
Læs mere om bogen - Grumme Tirsdag
Andel del i Rigets Nøgler, “Grim Tuesday” fra 2004 (“Grumme Tirsdag”, 2007), er en direkte fortsættelse af “Mr. Monday”. Arthur er tilbage i sin egen verden, men ikke i særlig lang tid. Allerede næ...
Læs mere om bogen - Hr. Mandag
Første del i serien Rigets Nøgler er “Mr. Monday” fra 2003 (“Hr. Mandag”, 2007), der handler om den adopterede og stærkt astmaplagede dreng Arthur Penhaligon. I sin første idrætstime på en ny skole...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Bøger af Garth Nix
Garth Nix
1988. Billedbog
Garth Nix
1990. Roman
Garth Nix
2000. Børnebog
Garth Nix
2006. (Nicholas Sayre and the Creature in the Case, 2005). Oversat af Lasse Rask Hoff
Kaostvillinger - serie
Garth Nix
Rosenkilde & Bahnhof, 2012 (Troubletwisters). Oversat af Lisbeth Valentin Madsen. 1. bog.
Garth Nix
Rosenkilde & Bahnhof, 2014. (The monster). Oversat af Lisbeth Valentin Madsen. 2. bog.
Abhorsen-trilogien (The Old Kingdom)
Garth Nix
2005. (Sabriel, 1995). Oversat af Lisbeth Valentin Christensen. (1)
Garth Nix
2005. (Lirael, 2001). Oversat af Lisbeth Valentin Christensen. (2)
Garth Nix
2006. (Abhorsen, 2003). Oversat af Lisbeth Valentin Christensen. (3)
Rigets Nøgler-serien (The Keys to the Kingdom series)
Garth Nix
2007. (Mr. Monday, 2003). Oversat af Lisbeth Valentin Christensen. (1)
Garth Nix
2007. (Grim Tuesday, 2004). Oversat af Lisbeth Valentin Christensen. (2)
Garth Nix
2007. (Drowned Wednesday. 2005). Oversat af Lisbeth Valentin Christensen. (3)
Garth Nix
2008. (Sir Thursday, 2006). Oversat af Lisbeth Valentin Christensen. (4)
Garth Nix
2009. (Lady Friday, 2007). Oversat af Lisbeth Valentin Christensen. (5)
Garth Nix
2009. (Superior Saturday, 2008). Oversat af Lisbeth Valentin Madsen. (6)
Garth Nix
2010. (Lord Sunday). Oversætter: Lisbeth Valentin Madsen. (7)
The Seventh Tower series
Garth Nix
2001. Roman
Totemdyrenes saga (Spirit animals) - serie
Garth Nix
Alvilda, 2014. (Spirit animals - blod ties). Oversætter: Kim Langer. (3).


