
Jacob Hedegaard Pedersen
- Redaktionenseptember 2024
- Mathias F. Clasenredaktør, 2004
Intro
Jacob Hedegaard Pedersen skriver romaner for børn og unge, men flere af bøgerne kan også læses med udbytte af voksene. Jacob Hedegaard Pedersens universer er fyldt med isnende gys, uhygge og mystik. Kampen mellem det gode og det onde er et gennemgående tema.
Baggrund
Forfatter Jacob Hedegaard Pedersen debuterede allerede som 21-årig med novellesamlingen Dyret – Apokalypser, som er første bog i fem-binds-serien Tarot-bøgerne (indtil nu er de fire første bind udkommet). Udover Tarot-bøgerne har Hedegaard Pedersen fået udgivet Dværgenes Krønike, som er en fantasy-serie i fem bind. Forfatteren skriver primært for børn og (især) unge, men flere af bøgerne kan også med udbytte læses af voksne; det gælder særligt de uhyggelige Tarot-bøger.
Der er en stor spændvidde i den unge skribents forfatterskab. Jacob Hedegaard Pedersen er interesseret i at afsøge nye veje, men han arbejder også med helt traditionelle genrer og historier. Han holder tydeligvis af at fortælle den gode historie, men er altså ikke bleg for at eksperimentere. Og så bliver han bedre og bedre med tiden!

Født
1974 i Horsens. Opvokset i Hundslund.
Uddannelse
Studentereksamen fra Odder Amtsgymnasium (1993) og lærereksamen fra Jelling Statsseminarium (1999).
Debut
Dyret - Apokalypser. Hovedland, 1995. (Tarot bog, 1). Novellesamling.
Priser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Sejrherre. DreamLitt, 2024. (Krigen, 3).
I Tarot-bøgerne, som nogle gange kaldes Vesterbæk-serien (fordi de for det meste foregår i den fiktive og temmelig uheldssvangre provinsby Vesterbæk), er fokus på uhyggelige hændelser, krimiplots og ondskabens væsen, mens Dværgenes Krønike er en formfuldendt og konventionel episk fantasy-saga af den tolkienske slags.
Jacob Hedegaard Pedersens forfatterskab byder udover spændende historier også på filosofiske overvejelser, refleksioner over livet som ung i halvfemserne, psykologiske portrætter, storslåede fantasyverdener, isnende gys, uhyggelige fremtidsvisioner og meget andet.
Udvalgte bøger
- Tarot-bøgerne
Serien om Vesterbæk består indtil videre af fire bind: én novellesamling og tre romaner (og der er planlagt endnu et bind i serien). Serien kaldes også Tarot bøgerne, fordi de er inspirerede af de ...
Læs mere om bogen - Dværgenes krønike
Dværgenes Krønike er en fantasy serie, som består af fem bind: Dværgene (2001), Gudesletten (2001), Heksen fra Morg (2002), Bjergenes rødder (2003) og Den store Jordskælvskløft (2004). Bøgerne hand...
Læs mere om bogen
Og udover at byde på fortælletekniske finurligheder, fx i Gravskrifter, hvor samme historie er fortalt fra flere forskellige synsvinkler, har Jacob Hedegaard Pedersens forfatterskab også et postmoderne islæt; fx dels i kraft af forfatterens mange referencer til virkelige bøger, film, personer m.v. (fx i Den gamle biograf, hvor vampyren Gabriel Würtz med sætningen ”Jeg drikker aldrig ... vin” refererer til den klassiske Dracula-film fra 1931, hvori skuespilleren Bela Lugosi på gebrokkent engelsk siger ”I never drink ... wine” ) – og dels i kraft af at han flere steder refererer til sig selv; fx i Flugten fra, hvor Niels fortæller om sit besøg på forlaget Hovedlands hjemmeside (Hovedland er Hedegaard Pedersens forlag): ”»Jeg har lige fundet en fed home page. Www.hovedland.dk.« Niels bavler løs. En tjener kommer ud. Jeg bestiller en cola og en ny fadbamse. Det samme gør Nadia. Niels bestiller en fad. »Der var alt muligt lort, men så var der det her om Universets Herskere. Sådan en historie. Rimelig fed. De var oppe og slås og ville slå hinanden ihjel.«”
Denne historie om Universets Herskere er selv samme fortælling, som udspilles i ”Dyret” og ”Gravskrifter”. Og i ”Dyret” fortælles om en ung fyr: ”Hans blik løb hen over gysersamlingen, der først og fremmest bestod af King-værker, men også rummede andre af de store gysermestre som Dean R. Koontz, Edgar Allan Poe, H. P. Lovecraft, Jacob H. Pedersen og Clive Barker.”
Den unge forfatter er ganske vist endnu ikke på højde med de amerikanske og engelske gysermestre – men indtil videre har han fremvist en imponerende idérigdom og alsidighed, så hvem ved, hvad fremtiden bringer fra den ambitiøse Jacob Hedegaard Pedersen?
Bibliografi
Bøger af Jacob Hedegaard Pedersen
Jacob Hedegaard Pedersen
Jacob Hedegaard Pedersen
Jacob Hedegaard Pedersen
Jacob Hedegaard Pedersen
Jacob Hedegaard Pedersen
2001. Del af serien: Dværgenes Krønike – Bog 2
Jacob Hedegaard Pedersen
2002. Del af serien: Dværgenes Krønike – Bog 3
Jacob Hedegaard Pedersen
2003. Del af serien: Dværgenes Krønike – Bog 4
Jacob Hedegaard Pedersen
2004. Del af serien: Dværgenes Krønike – Bog 5
2018. (86-094)
Artikler om Jacob Hedegaard Pedersen
Jeppe Dong Abrahamsen
2004. I: Folkeskolen: Portræt & interview, 9/7-2004
Carsten Andersen
2001. I: Politiken: Portræt & interview, 26/12-2001, sektion 2, s. 4
Søren Kassebeer
1998. I: Berlingske Tidende: Portræt & interview, 7/7-1998, sektion 2, s. 1
Bo Bjørnvig
1995. I: Weekend-Avisen: Portræt & interview, 29/9-1995, 3. sektion, s. 1
Henning Thøgersen
1995. I: Ekstra-Bladet: Portræt & interview, 24/9-1995, 2. sektion, s. 2
Links
Omfattende portræt fra ForfatterNet.