”Du
vi,”
”HHV, Frshwn: dødsknaldet i Amazonas”, s. 100.
Vi følger hovedpersonens rastløse bevægelser rundt i livet, følger undersøgelserne af fortiden, der mest af alt handler om at huske det skete, snarere end om at forklare det. Derfor får man som læser heller ikke klare svar på, hvad der egentlig er foregået, og hvem der skal have skyld for hvad. Hverken når det gælder barnet, som hovedpersonen engang efterlod i Korea, voldtægten hun brutalt udsættes for i Amazonjunglen, spøgelserne, der dukker op i det golde islandske landskab, hendes destruktive forelskelse i en gift mand eller de tidlige, grænseoverskridende seksuelle oplevelser i ungdommen. Ret og retfærdighed er ikke vigtigt i Viemoses litterære univers. Hvis virkelighed, der er mest virkelig, er heller ikke afgørende.
Romanens sprog er som i resten af Viemoses forfatterskab direkte og præcist og talesproget allestedsnærværende. Rammende og rørende passager står side om side med mere modernistisk tekst i opløsning. Alt fortælles med samme gyldighed, uanset om det er drømme, hallucinationer, forestillinger, dialoger, breve, sange eller levet liv. Der er ingen stringent kronologi, intet fastforankret jeg, og steder skifter hurtigt og pludseligt. Denne formmæssige opløsning, der også bevæger sig helt ud i sproget, spejler hovedpersonens opløsning eller evne til forvandling. Således bliver romanen både tematisk og stilistisk en undersøgelse af grænseoverskridelser, en undersøgelse af livet, mens det leves, og det gør læseoplevelsen af ”HHV, Frshwn: dødsknaldet i Amazonas” udfordrende og foruroligende.
Hanne Højgaard Viemose
Forfatteren Hanne Højgaard Viemose skriver råt, usentimentalt, nærværende, sjovt og rørende. Med virkeligheden som motor skriver hun om et rastløst ’jeg’, der forsøger at finde sig selv – eller mås...
Læs hele forfatterportrættet
