”Jeg når at smide blusen og hive mine strømpebukser ned, før jeg opdager ham. Får et helvedes chok, da jeg pludselig ser, at der sidder en fyr på mit badeværelse henne i det ene hjørne. I samme øjeblik som jeg opdager ham, opdager han mig. Jeg ved ikke, om han er paralyseret eller bare enormt skæv, men han bliver siddende, urokkeligt stille. Kigger på mig.”
”Himlen over Vanløse Allé”, s. 28.
Efter festen begynder en mailudveksling mellem de to, hvor Adrian erklærer Luna sin kærlighed. Adrian siger, han elsker hende, men han er tilsyneladende ikke interesseret i hendes krop. Han er åndeligt interesseret i hende, påstår han. Luna er forundret, for hun er vant til en meget fysisk kontakt med fyrene. Adrian er romantisk anlagt og nærmest en smule skræmt over hendes fysiske nærgåenhed, og så er han jomfru (!). Al den romantik går Luna på nerverne, men hun er samtidig også tiltrukket af Adrian, så hun flytter ind hos ham i Vanløse. Hun bliver præsenteret for hans overklassefamilie og bliver taget pænt imod. Men efter noget tid hos Adrian går Luna i panik over hele situationen og kan alligevel ikke være sammen med Adrian.
Omdrejningspunktet i romanen er Lunas møde med Adrian og deres forhold. I bind to af Lunas fortælling er det ikke så meget de seksuelle eksperimenter, det handler om, men mere forsøget på at opnå en følelsesmæssig tilknytning til et andet menneske. Luna har ualmindelig svært ved at tackle følelser og nærhed og ender med at blive selvdestruktiv. Angsten dulmes med stoffer og alkohol. Lunas aggressive sprogtone er også gennemgående i denne roman, men blander sig med Adrians spirituelle, kærlige og lidt naive syn på kærligheden. Tredje bind i fortællingen om Luna er endnu ikke udkommet, men forfatteren arbejder efter sigende på sagen.
Louise Bach
Louise Bachs ungdomsromaner om den utilpassede teenager Luna er skrevet i en rå og realistisk stil og med hovedpersonens vrede som drivkraft. Forfatteren skriver bramfrit om sex, stoffer, sorg, ens...
Læs hele forfatterportrættet
