*Seneste udgivelse

Louise Bach

Emneord:

Hovedforfatter

Christina Aabo Mikkelsen
cand.mag., 2014

Louise Bachs ungdomsromaner om den utilpassede teenager Luna er skrevet i en rå og realistisk stil og med hovedpersonens vrede som drivkraft. Forfatteren skriver bramfrit om sex, stoffer, sorg, ensomhed og en teenagepiges forsøg på at skabe en identitet. Den vrængende tone i bøgerne skyldes mere end almindelige teenageproblemer, og bag den aggressive, hårde facade har Luna en skrøbelighed, som Louise Bach formår at skrive frem i korte glimt. Dermed får forfatteren skabt nogle nuancer i portrættet af en teenagepige, som det meste af tiden hader sig selv og verden.

Baggrund

Louise Bach er født den 19. november 1985 i Randers. Hun flyttede til Aarhus for at studere på universitetet og er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur med suppleringsfag i Filosofi og idéhistorie. Hun debuterede som forfatter i 2007 med digtsamlingen ”Emergens”, som er skrevet i samarbejde med forfatteren Kaare Bergh.

”Jeg hedder Luna. Det er et åndssvagt navn, synes jeg. Det passer ikke til mig. Jeg skal flytte i dag, og selvfølgelig pisser det ned. Vi kører i min moster Brittas gamle Fiat Punto; mig, min moster, hendes mand Kurt og deres lille 10-årige snotunge, Natasha. Jeg har boet sammen med dem i deres 3-værelsers, siden min mor døde. Det er længe siden nu.”

”Standpunkt”, s. 7.

Fotograf ukendt

Født
d. 19. november 1985 i Randers.
Uddannelse
Cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet med suppleringsfag i Filosofi og idéhistorie.
Debut
Emergens. Forlaget Litera, 2007.
Litteraturpriser
Karin Michaëlis-prisen, 2010.
Seneste udgivelse
Himlen over Vanløse Allé. Forlaget Nulpunkt, 2013.
Inspiration
Jakob Ejersbo og Knut Hamsun.

Louise Bach og Kaare Bergh etablerede i 2010 Forlaget Nulpunkt, og kort tid efter udkom Louise Bachs debutroman ”Standpunkt”, som er første bind i en planlagt trilogi. I 2013 udkom andet bind med titlen ”Himlen over Vanløse Allé”. Louise Bachs ungdomsromaner handler om vrede, ensomhed, sex, stoffer, selvdestruktiv adfærd og en teenagepiges forsøg på at finde en identitet. I et interview til Aarhus Stiftstidende siger hun om sit forfatterskab: ”For mange unge mennesker er det svært at finde frem til hvem, man er. Det handler meget om at iscenesætte sig selv, om hvordan man kan og skal gøre det. I den forbindelse er der mange tabuer og det er dem, jeg gerne vil sætte i spil”. [1].

Louise Bach kender godt selv til den vrede, som hovedpersonen Luna føler, men derudover er der kun lidt af forfatteren selv i bøgerne: ”Jeg har i lange perioder af mit liv følt, at jeg var anderledes og ikke rigtig passede ind – men jeg har aldrig skadet mig selv.” [2].

Ifølge Louise Bach er ideen med Forlaget Nulpunkt at udgive litteratur på kanten. Hun mener, at der går mange unge forfatterspirer rundt, som har en mere eksperimenterende stil, og som får afvist deres manuskripter af de etablerede forlag. Det er den slags litteratur, som Forlaget Nulpunkt gerne vil udgive. Louise Bach er inspireret af forfattere som Jakob Ejersbo, der bl.a. har skrevet ”Nordkraft”, og Knut Hamsun (især hans roman ”Sult”). Musik er ligeledes en stor inspirationskilde for forfatteren, især Joy Division, og hun er begejstret for Lars von Triers film.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Louise Bachs realistiske ungdomsromaner beskriver en ung teenager med en vred, selvdestruktiv adfærd og en smertefuld opvækst. Forfatteren beskæftiger sig med tematikker som ensomhed, grænseoverskridende sex, selvskadende adfærd, sorg, og hvordan unge mennesker skaber en identitet. Læseren får ikke at vide, hvorfor Lunas mor har begået selvmord, og forfatteren siger selv, at hun har fravalgt at forklare morens selvmord, ”fordi det så meget nemt kunne blive til let gennemskuelig socialrealisme, så det hurtigt kom til at handle om arv og miljø. Det er det jo også, men det er ikke det centrale. Det er vreden i sig selv. Og hvad hun bruger den til. Hendes baggrund er ikke så vigtig.” [2].

Luna flytter væk fra sin moster og finder nye venner i punkmiljøet på Randers Kollegiegård. Selvom punkgruppen ingen ambitioner eller fremtidsplaner har, så spejler de Lunas smerte, grænsesøgende adfærd og problemer med nærhed. Der er altid sprut og stoffer til at fortrænge virkeligheden midlertidigt, når hun er sammen med dem. Men man fornemmer også visse steder i ”Standpunkt”, at Luna ser lidt ned på de andre, og at hun dybest set gerne selv vil have noget mere konstruktivt ud af sit liv.

Hovedpersonen svinger mellem aggression rettet mod omgivelserne og selvskadende adfærd, hvor hun skærer i sig selv eller indtager stoffer og alkohol i store mængder. Forholdet til René er kun seksuelt, de taler ikke om følelser, og de indgår ligefrem en pagt, hvor de lover hinanden, at de ikke skal binde sig eller savne hinanden, hvilket understreger begges angst for nærhed.

I ”Himlen over Vanløse Allé” møder Luna overklassedrengen Adrian, som elsker hende på det åndelige plan, og som dybest set ikke interesserer sig for sex. Adrians interesser er spirituelle. Her er det igen stoffer og alkohol, som binder de to unge sammen i et forsøg på at fortrænge den virkelighed, som ingen af dem kan holde ud at være i. Men deres forskellige sociale baggrund gør det umuligt for hende at dele sine smertefulde erfaringer med ham. Luna er stadig helt alene i sit forsøg på at skabe en identitet, og hun har stadig ikke mødt dén eller de personer, som hun kan spejle sig i på en konstruktiv måde.

Beslægtede forfatterskaber

Louise Bachs ungdomsromaner er på flere måder beslægtet med Sanne Munk Jensens forfatterskab. Sanne Munk Jensen fik sit gennembrud med ”En dag skinner solen også på en hunds røv” (2007). I 2013 udkom ”Dig og mig ved daggry”, som Sanne Munk Jensen har skrevet i samarbejde med Glenn Ringtved. Den handler om en dansk pige og en irakisk-dansk fyr, som indleder et kærlighedsforhold, men som pga. narkogæld fører til fælles selvmord. Den rå realisme og desperationen hos de unge er et fællestræk i begge forfatterskaber. Følelsen af ”os mod verden” finder man også i begge forfatteres romaner. For en stund har Luna noget til fælles med René og Adrian – det seksuelle, stofferne og smerten – men hun modarbejder samtidig forholdet til dem pga. sin angst for nærhed. I ”Dig og mig ved daggry” holder de to unge sammen indtil den bitre ende.

Louise Bachs beskrivelser af punkmiljøet på Randers Kollegiegård giver associationer til Jakob Ejersbos roman ”Nordkraft” (2002), som beskriver narkomiljøet i Aalborg i 1990'erne. Jakob Ejersbo er da også ét af Louise Bachs litterære forbilleder. Den grænseoverskridende adfærd og det massive stof- og alkoholmisbrug hos de unge er temaer, som findes i begge forfatterskaber. De unge har erfaringer med svigt, de er utilpassede og har svært ved at leve efter normen. Der er en kløft mellem den unge generation og forældregenerationen. Adrians forældre aner tilsyneladende ikke, hvor langt ude deres søn er i sit misbrug, eller også lukker de bare øjnene for det. Luna har travlt med at lægge afstand til sin moster, som hun på ingen måde ønsker at spejle sig i, men tværtimod tager et voldsomt opgør med. Luna har ingen positive forbilleder, og hun ved ikke, hvad hun vil bruge sin studentereksamen til. Hun leder efter en udvej fra et liv, hun ikke kan holde ud at være i, men hun ved bare ikke hvordan, ligesom pusherfrau Maria i ”Nordkraft” også leder efter en udvej og en mening.