Senest opdateret
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., oktober 2020
Hovedforfatter
- Christian Jess Rasmussencand.mag., 2015
Intro
”Storia del nuovo cognome” fra 2012 (”Historien om et nyt navn”, 2014) er andet bind i Elena Ferrantes Napoli fortælling. Elena og Lila er nu i tyverne, Lila er blevet gift med skomageren og hænger fast i barndommens gade i Napoli, mens Elena søger at bryde fri via en akademisk karriere. Hun bliver dog ved med at vende tilbage til barndomsbyen, som hun både frastødes og tiltrækkes af. Lila forsøger at hellige sig sin nye mand og faderens skomagerforretning, men mistrives. Hendes nye mand Stefano viser sig på bryllupsrejsen at være voldelig, og det ægteskabelige liv er plaget af skænderier, da den fandenivoldske Lila ikke sådan lader sig kue.
