”Kys mig til udødeligt menneske/ Knep mig til intethed og støv/ Begrav mig i fuldbyrdelse/ Jeg har/ intet andet/ end mine egne skridt/ bort fra og ind i/ at gi”
”Hver dag på ny”, s. 94.
Humoren er intakt, om end den optræder i en mere sort udgave. Dette ses f.eks. i digtet med den ironiske titel ”Elskede jord”, hvor jeget blandt andet – meget apropos ”NO FUTURE” – forestiller sig, at mennesket uddør og insekterne overtager verden.
I samme digt udtrykkes ideen om virkeligheden som en konstruktion skabt gennem sproget: ”verdens beskrivelse tager længere tid end verden/ alle disse betydninger/ fylder næsten mere/ end det de betyder” (s. 43). Ordene vi sætter på virkeligheden overskygger med andre ord virkeligheden i sig selv. Borum fremskriver dermed en konstrueret og relativistisk verden, der gør individet usikker på sin egen identitet. Denne ustabile væren resulterer enten i angst og isolation fra omverdenen, som det ses i digtet ”Fri, hed”, eller i voldsom elskov, som det skildres i digtet ”Forsvarsmekanismer”, hvor individet kaster sig ud i en altopslugende kærlighed for at mærke sig selv, men i stedet fortaber sig i den elskede.
Sproget er kontant og bittersødt, men stadig legende og musikalsk. Formen er fri og veksler meget fra digt til digt – nogle steder er den fast og afdæmpet – andre steder anarkistisk i sine syntaksbrud og grafiske leg med ordenes placeringer på siden. Også her markeres altså oprøret samt den manglende stabilitet og retning.
Titlen ”Hver dag på ny” henviser altså ikke til en positiv ”carpe diem-filosofi”, men snarere til den moderne virkelighed, hvor individet hver dag på ny selv må forsøge at fylde mening på tilværelsen.
Poul Borum
Poul Borum var en ekstremt produktiv digter, men er alligevel mest kendt for sit virke som skarpskydende anmelder og sin store betydning for moderne dansk digtning som redaktør på Hvedekorn og meds...
Læs hele forfatterportrættet
