”Jeg kunne været løbet. Jeg havde lyst til at løbe. Ansigtet fra mine mareridt stod to skridt fra mig. Jeg ville været løbet, men mine ben nægtede.”
”I brøndens mørke”, s. 157.
Ingen ved, hvordan Viktor endte på bunden af brønden, og selv husker Viktor intet. Eller det vil sige næsten intet. Viktor synes nemlig, at han kan huske et kvindeansigt med tætsiddende øjne, der kiggede ned på ham i mørket.
12 år senere bliver Viktor og Jakob inviteret med på ferie af deres ven Sammy. De skal bo hos Sammys farfar i den lille flække Hulsmose - den samme by hvor Viktor i sin tid forsvandt.
Da de ankommer til Hulsmose, indleder de sammen med nabopigen Pia jagten på den mystiske kvinde. Langsomt, og med hjælp fra Sammys farfar i matematiske gåder, kommer børnene på sporet af sandheden om, hvad der skete den sommer for længe siden. Men det er farligt at rippe op i fortiden, og under overfladen begynder gammel, glemt ondskab at stikke hovedet frem. Måske var Viktor ikke det eneste forsvundne barn? Måske var han bare det eneste, der blev fundet?
Genremæssigt er ”I brøndens mørke” en gyser. Forfatteren benytter sig af forskellige virkemidler, der er kendetegnende for genren f.eks. cliff hangere, der efterlader læseren på toppen af handlingens spændingskurve ved et kapitels afslutning.
Endvidere skifter fortællevinklen gennem hele bogen mellem Viktor, Jakob og den mystiske kvinde. Særligt brugen af kvinden som fortæller medvirker til at intensivere spændingsniveauet i fortællingen. Læseren får indblik i hendes tanker, følelser og historie, hvilket giver en øget forståelse af, hvorfor hun handler, som hun gør. Men man får som læser også viden hvad der venter børnene af uhyggelige oplevelser, endnu inden de selv ved det. Gyset opleves derfor så meget desto stærkere.
Annette Herzog
Den første kærlighed, en violinspillende barnemorder og en skoleinspektør datende mor. Annette Herzog er kommet vidt omkring siden debuten i 2000. Hun har skrevet mere end 30 børne og ungdomsbøger...
Læs hele forfatterportrættet
