”Den officielle højborg overgår det moderne barbaris mægtigste frembringelser. Umuligt at beskrive det flade dagslys, fremkaldt af den uforanderlige grå himmel, bygningens majestætiske pragt og den evige sne på jorden. Med en særegen smag for det enorme har man reproduceret alle arkitekturens klassiske underværker. Jeg går på kunstudstillinger i lokaler tyve gange større end Hampton Court. Det er malerkunst!”
”Illuminationer”, s. 35.
Fordi digtene er adskilte fra hinanden, er det også svært at pege på én gennemgående tematik, men et tema der alligevel går igen i digtene er byen. I digtet ”By” står der: ”Jeg er en flygtig og ikke alt for misfornøjet borger i en hovedstad som regnes for moderne” (s. 30). Det er et mismodigt portræt af byen, der er tung af røg, og hvor ingen mennesker lærer hinanden at kende. Men afskyen for byen er holdt i spænd af en lige så dyb fascination. Som i digtet ”Byer,” hvor oldtidsbyer bliver til smukke ”drømmebjerge” (s. 35) – paladser af drømme og selverkendelse. Byens tiltrækning er voldsom, og selve byen er også et voldsomt sted, hvor det moderne liv kan udforskes med alle dets faldgruber.
”Illuminationer” består hovedsageligt af prosadigte, der udmærker sig i sin samtid med deres hallucinatoriske kvaliteter. Visioner og drømmelogik fylder mere end lineære fortællinger. Rimbaud skrev længe før surrealisterne, men mange af dem citerede ham som en stor inspiration, pga. hans udsyrede og billedstærke digte. To af bogens digte er skrevet på frivers, dvs. på vers men uden en fast rytme eller form, og er nogle af de første friversdigte i Frankrigs litteraturhistorie. Det drejer sig bl.a. om det slyngede digt ”Bevægelse,” hvor linjernes fald mimer de vandfald og malstrømme, som indleder digtets bevægelser.
Arthur Rimbaud
Fransk poesis enfant terrible Arthur Rimbaud har været et flabet forbillede for utallige af det 20. århundredes største kunstnere, rockstjerner og digtere. Med sin udsvævende livsstil sammen med di...
Læs hele forfatterportrættet
